Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borebille (Anobildæ, Anobiuni), Slægt af Ptinidernes Fam. - Borekasser benyttes til Massefremstilling af Maskindele - Borel, Emile, fr. Matematiker, (1871- ) - Borel, Henri, holl. Forf., (1869- ) - Borel, Jean Louis, fr. General, (1819-1884) - Borel, Pierre B. d'Hauterive, mest kendt under Navnet Petrus B., fr. Forf., (1809-1859) - Boremaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vindueskarme), hvor Kønnene da træffer sammen.
Efter Parringen søger ♀ atter tilbage til Træet,
lægger sine Æg der og dør. Billerne er ogsaa
velbekendte under Navnet Dødningeur, et
Navn, de har faaet p. Gr. a. den navnlig i
Sommernætterne ofte hørlige Banken ell.
Tikken, der fremkaldes ved, at Dyret meget hastig
og med regelmæssige Mellemrum slaar
Forbrystet mod Gangens Loft. Det er et Middel, ved
hvilket Kønnene i Parringstiden kalder paa
hverandre. I forstlig Henseende spiller
Anobierne en ikke ringe Rolle; et af de Træer, paa
hvilke de optræder ødelæggende, er Korkegen,
i hvis Bark fl. Arter lever; det er disses
slyngede Gange, man saa ofte ser i vore
Korkpropper.
C. W.-L.
Borekasser benyttes til Massefremstilling af
Maskindele, hvor en Række Huller med samme
indbyrdes Beliggenhed Gang paa Gang skal
tilvejebringes i et Arbejdsstykke. B. bestaar af et
Støbejernslegeme, der omslutter den Genstand,
der skal bores, og som er forsynet med Huller
forede med hærdede Staalbøsninger ud for de
Steder, hvor der skal bores. Desuden
indeholder B. Opspændingsdele for Genstanden og
Understøtningsflade, saaledes at Genstanden bliver
holdt rigtigt i Forhold til en Boremaskines
Borespindel, naar B. er anbragt paa en
Boremaskines Opspændingsplan. Ved Anvendelse af
B. slipper man for at opmærke den Genstand,
der skal behandles, og undgaar unøjagtig
Boring, idet de hærdede Staalbøsninger forhindrer
Boret i at vige ud i Sideretning.
E. Th.
Borel [bå↱ræl], Emile, fr. Matematiker, f.
1871 i St Affrique i Frankrig. B. er Sousdirektør
ved École normale sup. og Prof. ved
Parisuniversitetets Faculté des sciences; han
redigerer Revue du Mois og Nouvelle Collection
Scientifique. Han indtager en meget høj Plads bl.
de nulevende Dyrkere af Matematikken; af hans
Arbejder kan fremhæves en Udvidelse af
Picard’s Sætninger om hele Funktioner (Acta
math. [1897]) og Undersøgelser vedrørende
Funktioners Fortsættelse ud over deres
Definitionsomraade (Journ. de math. [1896], Ann.
éc. norm. [1895). Han har videre skrevet
adskillige Lærebøger, bl. hvilke kan fremhæves een
vedrørende elementær Algebra og Geometri
(1908—09), der bygger paa moderne
pædagogiske Principper.
Chr. C.
Borel [bo↱ræ£], Henri, holl. Forf., f. 1869.
levede nogle Aar som kin. Tolk i holl. Indien,
hvorved han erhvervede sig stor Indsigt i Kinas
Forhold og vandt sig et Navn som Sinolog, bl.
a. ved et Værk: »Wysheid en schoonheid in
China«. Han er ogsaa Forf. af Romaner og
Fortællinger som »Het Jongetje«, »Het recht
der liefde«, »Levenshonger« o. a. Nogle af dem
er omplantede paa Tysk.
A. I.
Borel [bå↱ræl], Jean Louis, fr. General,
f. 3. Apr. 1819 i Faujeaux, d. 23. Febr 1884.
Efter at have gennemgaaet Skolen i St Cyr
traadte han som Løjtnant ind i Generalstaben,
deltog under Mac Mahon i Krigene i Afrika,
paa Krim og i Italien og naaede 1867
Oberstgraden. 1869 blev han Generalstabschef ved
Nationalgarden i Paris, udnævntes Septbr 1870 til
Brigadegeneral og ansattes som
Generalstabschef ved Loirearmeen under Aurelle de
Paladines, senere i samme Stilling ved Østarmeen
under Bourbaki og endelig igen i samme
Stilling ved Versailles-Hæren under Mac Mahon.
1871 blev han Divisionsgeneral i Reims og
senere Generalstabschef hos Guvernøren i Paris.
1877 indtraadte han som Krigsminister i
Ministeriet Dufaure, maatte imidlertid allerede 1879
træde tilbage og udnævntes ved sin Afgang til
Kommandør for 3. Armékorps i Rouen.
B. P. B.
Borel [bå↱ræl], Pierre B. d’Hauterive,
mest kendt under Navnet Petrus B., fr. Forf.,
f. i Lyon 28. Juni 1809, d. i Mostaganem (Algier)
14. Juli 1859. Efter først at være uddannet til
Arkitekt, slog B. ind paa Litt., begejstret for
den gryende Romantik. Hans Digte Rhapsodies
udkom 1831 (ny Udg. Bryssel 1868). Men B.
gjorde sig navnlig bemærket ved sine
Prosabøgers dristige Emner og bizarre Fantasi. 1833
udgav han Le livre de beauté, og, under
Pseudonymet B. le Lycanthrope, Champavert,
contes immoraux (ny Udg. 1872). Mme
Putiphar (1839, 2 Bd; ny Udg. 1877) er hans
mærkeligste Værk; som fuldblods Republikaner
skildrer han heri med de grelleste Farver 18.
Aarh.’s Kongedømme og dets fordærvede
Sæder; Mme Putiphar er et symbolsk Navn for
Pompadour. (Litt.: Jules Claretie P. B.
le Lycanthrope, sa vie et ses œuvres [1865]).
S. Ms.
Boremaskiner kan, efter de Bor, der
benyttes, inddeles i B. til skærende Bor, til Stødbor
og til Boring ved Knusning. Maskinerne kan i
Hovedtræk enten indrettes til mek. Kraft og
med faste Opspændingsdele for det Gods, der
skal behandles, ell. kan bestaa af Boreapparater,
der kan fastholdes ell. spændes i Stilling i
Forhold til Boreemnet. Under den sidste Form
benyttes Maskinerne særlig til Arbejde i fri Luft
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
