Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bordeaux, en af Frankrigs vigtigste Havne og Handelsbyer, Hovedstad i Dept Gironde - Bordeaux, et rødt Azofarvestof - Bordeaux, Hertug af, se Chambord. - Bordeaux, Henry, fr. Forf., (1870- ) - Bordeauxvine, røde og hvide Vine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh. Fra 18. Aarh. stammer Præfekturet,
Børsen og Toldhuset. Raadhuset er opført 1839—46,
Videnskabsfakultetets Palads, som indeholder
Montaigne’s Grav, er opført 1881—86. Nær den
smukke Park Jardin public ligger Palais
Gallien, som er Levningen af et rom. Amfiteater.
Fire af B.’s gl. Byporte er bevarede, men
Voldene og Gravene blev sløjfede ved Midten af
18. Aarh. og erstattede med smukke Boulevarder,
uden for hvilke ligger Forstæderne Le
Bouscat, Caudéran, Mérignac, Talence
og Bégles. B. er Sæde for en Ærkebiskop,
en Overret (Cour d’appel), en Underret, en
Handelsret, et Handelskammer og en Filial af
Frankrigs Bank og er Hovedkvarter for 18.
Armékorps. Der er Lyceer for Drenge og
Piger, Lærer- og Lærerindeseminarier, et katolsk
Præsteseminarium, en højere Handelsskole og
et Univ. (oprettet 1441 som Studium générale
under Englændernes Herredømme af Pave
Eugen IV) omfattende fire Fakulteter (Faculté de
droit, F. mixte de médicine et de pharmacie,
F. des sciences, F. des lettres); det havde (1912)
117 Lærere og 2528 Studenter.
Universitetsbiblioteket har over 100000 Bd. Bl. de til Univ.
knyttede Institutioner fremhæves en Skole for
Læger og Apotekere til Marinen og
Kolonialarméen og en Tandlægeskole. B. har et
offentligt Bibliotek med over 200000 Bd og fl.
Museer, deriblandt et naturhistorisk, et
etnografisk og arkæologisk og et Kunst-Museum;
endvidere findes et astron. og meteorol.
Observatorium og fl. lærde Selskaber. Af velgørende
Institutioner har B. fl. Hospitaler, deriblandt St
André, som er grundet 1390, fl. Vajsenhuse og
en Sindssygeanstalt.
Historie. B. (Burdigale) opr. de galliske
Biturigers Hovedstad, blev i Romertiden en
blomstrende Handelsstad. I 4. Aarh. e. Kr. blev
B. Hovedstad for Prov. Aquitania secunda; B.
var paa den Tid omgivet med Mure og Taarne
og havde en af de største Skoler i Gallien. Fra
Beg. af 4. Aarh. fandtes i B. en kristen
Menighed. Alaner, Svever og Vandaler brændte Byen
408, og 413 blev den erobret af Vestgoterne.
Frankerne under Chlodevig tog den 507. 729
blev B. plyndret af Araberne, og i 9. Aarh. blev
den hærget fl. Gange af Normannerne, særlig
857. I 10. Aarh. begyndte B. atter at blomstre
op under Hertugerne af Gascogne og
Aquitanien; men det var især fra 12. Aarh., at
Byen genvandt sin gl. Bet., efter at være
kommet under eng. Herredømme (1154) ved Henrik
af Anjou’s Giftermaal med Eleonora, Datter af
Vilhelm IX, den sidste Hertug af Aquitanien.
Sammen med Guienne tilhørte B. de eng.
Konger i c. 300 Aar (1154—1453), og den eng.
Administration var meget heldig for Udviklingen
af Byen, som fik mange politiske og
kommercielle Rettigheder. Der opstod en meget
blomstrende Handel mellem B. og fl. engelske
Havnestæder. 1451 overgav B. sig til den fr. Konge
Karl VII paa Betingelse af, at Byen maatte
beholde sine gl. Rettigheder og ingen ny
Skatter paalægges. Da den fr. Regering ikke holdt
Ord, sluttede B. sig igen til Englænderne, men
blev 1453 efter 3 Maaneders Belejring
undertvunget og haardt straffet. 1548 gjorde B.
Oprør som Følge af Saltskatten og blev atter
strengt undertvunget. Reformationen vandt
mange Tilhængere i B., og efter
Bartholomæusnattem blev fl. Hundrede Kalvinister myrdede
her (3. Oktbr 1572). 1585 omkom næsten 14000
Mennesker af Pest i B. 1650 holdt B. med
Fronden og gjorde Oprør mod Mazarin. Under
Revolutionen var B. et Arnested for
Girondinerne og gjorde Oprør mod Konventet, som
undertvang Byen og indførte
Rædselsherredømmet (1793). Under Napoleonskrigene blev B.’s
Handel ødelagt som Følge af
Fastlandsspærringen og var derfor Marts 1814 den første Stad,
der stillede sig paa Bourbonernes Side. 1820 fik
Hertugen af Berry’s Søn, Ludvig XVIII’s Nevø,
Titlen Hertug af B. 9. Decbr 1870 blev B. Sæde
for den nationale Forsvarsregering, og 12. Febr
1871 sammentraadte her Nationalforsamlingen,
som 17. Febr valgte Thiers til Republikkens
Præsident og 1. Marts vedtog
Fredspræliminærerne. 2. Septbr 1914, under Tyskernes
Fremstød mod Paris, blev den fr. Regerings Sæde
flyttet til B. og forblev her indtil 6. Decbr.
(Litt.: Malvezin, Histoire du commerce de
B. [B. 1896, 4 Bd]; Gradis, Histoire de B.
[B. 1901, ny Udg.]).
G. Ht.
Bordeaux [bår↱do], et rødt Azofarvestof, der
faas ved Indvirkning af β-naftoldisulfosyre paa
Diazonaftalin. Man har to Slags B., der betegnes
som B. G. og B. R., begge mørkt rødbrune
Pulvere, der opløses i Vand med en dyb rød
Farve, G. med en gullig, R. med en violet
Nuance. B. benyttes til Farvning af Uld, sjælden
som Farvestof for kunstig Rødvin.
K. M.
Bordeaux [bår↱do], Hertug af, se
Chambord.
Bordeaux [bår↱do], Henry, fr. Forf., f. 29.
Jan. 1870 i Thonon (Haute-Savoie). B. afsluttede
sine Studier i Paris med Licentiatgraden baade
i Jura og Filologi, virkede først som Advokat
ligesom sin Fader, men optraadte allerede fra
1893 som Kritiker i parisiske Blade og Tidsskr
og samlede sine Essais og Studier i en Række
Bd: Âmes modernes (1894), Sentiments et idées
de ce temps (1897), Pélerinages littéraires (1900),
Les écrivains et les mœurs 1897—1900 (1902),
Vies intimes (1904), Paysages romanesques
(1906). B. har særlig vundet Yndest som
kultiveret og dygtig Romanforfatter, der følger
den moraliserende Retning efter Rod ved
opbyggeligt at betone Hjemstavns- og
Slægtstraditioner og Etikkens bevarende Magter.
Foruden nogle meget læste Novellesamlinger: Le
paon blanc og L’écran brisé (1906; en Enakter
af s. N. spillet 1908 med meget Bifald paa
Théâtre français) har han udg. Romanerne:
Le pays natal (1900), La voie sans retour og
La peur de vivre (1902), Le lac noir (1904),
La petite mademoiselle (1905), Les Roquevillard
(1906, »Familien Roquevillard« oversat af
Deborah Moth-Lund 1913), Les yeux qui s’ouvrent
(1908), La croisée des chemins (1909), La neige
sur les pas (1910, »Fodtrin under Sneen«, overs.
af Josephine Aarbye 1912) o. fl. (Litt.:
Amédée Butsch, Henry B. [1906]).
S. Ms.
Bordeauxvine [bår↱do-], røde og hvide Vine,
der dyrkes dels ved Floderne Garonne og
Dordogne, lige før de forener sig, og dels, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
