Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boole, eng. Matematiker, (1815-1864) - boom: en pludselig og voldsom Kurs- ell. Prisstigning navnlig paa Spekulationsmarkedet - Boom, By i belg. Prov. Antwerpen - Boom, Jan van, holl. Musiker, (1807-1872) - Boomer-Presse, en i England og Amerika meget benyttet Knæpresse til Glatning af Trykpapir - Boone, By i U. S. A., Stat Jowa - Booneville, Boonville, - 1) By i U. S. A., Stat Indiana - 2) se Boonville. - Boonton, By i U. S. A., Stat New Jersey - Boonville, Booneville, By i U. S. A., Stat Missouri - Boorhaunpoor, se Burhanpur. - Boos, Martin, kat. Teolog, (1762-1825) - Bootes (gr.: »Oksedriver«, fordi den vogter septem triones, ell. »Bjørnevogter«, Arctophylax), Stjernebillede - Booth, - 1) Barton, eng. Skuespiller (1681-1733) - 2) Edwin, amer. Skuespiller, (1833-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udviklingen af Teorien om Invarianter og Kovarianter;
han har ogsaa beskæftiget sig med den logiske
Behandling af Matematikkens Fundamenter og
skrevet fl. filos. Værker. I British Quarterly
Reviews 1866 findes en Omtale af hans Liv og
Arbejder.
Chr. C.
boom [bu.m] betegner, særlig i Amerika,
hvorfra Udtrykket skriver sig, en pludselig og
voldsom Kurs- ell. Prisstigning navnlig paa
Spekulationsmarkedet. Bruges ogsaa ellers som
vulgær Betegnelse for Humbug, Svindel; —
a big boom, vældig Reklame.
K. V. H.
Boom [bo.m], By i belg. Prov. Antwerpen, ved
Bryssel-Kanalens Udløb i Rupel, over hvilken
der fører en smuk Hængebro, har (1913) 17968
Indb., betydelige Teglværker, Bryggerier,
Garverier, Skibsbyggerier og en livlig Handel.
Skibsværfter og berømte Teglværker.
G. Ht.
Boom [holl. bo.m, sv. bu.m], Jan van, holl.
Musiker, f. 1807 i Utrecht, d. 1872 i Sthlm. B.
uddannede sig som Klaverspiller og kom paa
Koncertrejser til Norden, hvor han optraadte
i Kbhvn og Sthlm (1825); i sidstnævnte By slog
han sig ned og blev Lærer, senere Prof. ved
Konservatoriet. B. har komponeret en Opera
»Näcken«, en Messe og en Kantate, foruden
Sange, Kvartetter, Trioer og Solostykker for
Klaver; hans Kompositioner har intet
selvstændigt Værd, derimod var B. en fortræffelig
Klaverlærer. — Hans Broder, Hermann v. B.
(1809—83), virkede i sit Hjemland som
udmærket Fløjtenist.
W. B.
Boomer-Presse [↱bu.mə-], en i England og
Amerika meget benyttet Knæpresse til Glatning
af Trykpapir i Bogtrykkerier, til Presning af
Klæde o. s. v. B. kan drives saavel ved
Haand- som ved Maskinkraft og erstatter Skruepressen
og i mange Tilfælde den hydrauliske Presse.
(F. W.). E. Th.
Boone [bu.n], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 63 km NNV. f. Desmoines, 352 m o. H.
(1910) 10350 Indb. B. har betydelig Industri og
Handel med Kul.
H. P. S.
Booneville [↱bu.nvi£], Boonville, 1) By i
U. S. A., Stat Indiana, ligger 28 km NØ. f.
Evansville ved Banen fra denne By til
Lincoln. (1910) 3934 Indb. — 2) se Boonville.
H. P. S.
Boonton [↱bu.nən], By i U. S. A., Stat New
Jersey, ligger 80 km NNØ. f. Trenton, 122 m o.
H. ved Rockaway River og ved Banen fra
Paterson til Banville. (1910) 4200 Indb. B. har
Jernudsmeltning og Metalindustri.
H. P. S.
Boonville [↱bu.nvi£], Booneville, By i
U. S. A., Stat Missouri, ligger paa højre Bred af
Missouri, 80 km oven for Jefferson City. (1910)
4250 Indb. B. er Jernvejscentrum og vigtig
Flodhavn og har Kul- og Blylejer.
H. P. S.
Boorhaunpoor [buə↱hå.npuə], se Burhanpur.
Boos [bo.s], Martin, kat. Teolog, f. 1762
i Huttenried i Bayern, d. 1825 i Sayn. Efter at
være blevet præsteviet, gennemgik B. tunge
religiøse Kampe, men fandt til sidst Hvile i
»Retfærdiggørelsen af Troen«. 1795 blev han
Kapellan i Wiggensbach, hvor han fremkaldte en stor
Vækkelse, der greb om sig over hele Bayern og
mødtes med en lgn. fra protestantisk Side. Fra
rom. Side rejste der sig en stærk Modstand
mod B. og hans »Aftermysticismus«, og 1797 blev
han sat i Klosterfængsel i Augsburg. Efter at
have flakket om en Tid blev han Præst i
Gallneukirchen ved Linz, men p. Gr. a. den stærke
Vækkelse, som han ogsaa her vakte, blev han
fængslet og landsforvist. Han blev derefter
Professor i Düsseldorf og døde som Præst i Sayn
ved Koblenz. (Litt.: Gossner, »M. B.«
[Leipzig 1826]; Fredrik Nielsen,
»Romerkirken i 19. Aarh.«, II [1881] S. 286 ff.).
L. M.
Bootes (gr.: »Oksedriver«, fordi den vogter
septem triones, ell. »Bjørnevogter«, arctophylax),
et af de ældste Stjernebilleder paa den
nordlige Himmel, sønden for Dragen, nævnt i
Odysseen (V. 272), indeholder efter Backhouse 182
for det blotte Øje synlige. Stjerner, deriblandt 1
af 1. Størrelse (Arcturus), der tilhører
Spektraltypen K og nærmer sig os med en Hastighed
af 5 km i Sek.; den har en Egenbevægelse i
sydvestlig Retning af 1/4 af Maanens Radius i
100 Aar og en Afstand af 43 Lysaar. B. er rig
paa Dobbeltstjerner, saaledes ε, Hovedstjernen
er af 2. Størrelse og gul, Ledsageren af 6.
og marineblaa, den er en af Himlens
smukkeste Dobbeltstjerner og blev af Struve kaldet
pulcherrima, ξ lyser med gult (4. Størrelse)
og rødt (6. Størrelse) Lys, og den synes at have
en Omløbstid paa 148 Aar; μ er en gulgrøn
Stjerne af 4. Størrelse med en Ledsager af 7.,
der selv er dobbelt i de største Kikkerter.
Denne har en Omløbstid af 276 Aar. Af
spektroskopiske Dobbeltstjerner nævnes η med en Periode
paa 497 Dage og δ, som har en Periode paa
9,6 Dage. B. indeholder 15 foranderlige
Stjerner, der alle er teleskopiske. Af Stjernetaager
og Stjernehobe findes der en Del, men ingen
mere fremtrædende.
J. Fr. S.
B., »Oksedriveren«, er som særligt Navn for
den klareste Stjerne i »B.« antagelig blevet til
udfra gl gr. folkelig Forestilling om »de 7
Okser« i Stjernebilledet »den store Bjørn«, idet
Stjernernes Rundbevægelse i snæver Kreds
vakte samme Forestilling som Oksernes
Vandren rundt paa Tærskepladsen. Meget tidlig er
denne Forestilling blevet sammenblandet med
et andet Fortolkningsbillede af Stjernerummet
»Bjørnen«, hvorved i Digtningen tænkes paa
Nymfen Kallisto, der af Artemis forvandledes til
en Bjørn og efter sin Død sattes paa Himlen.
Hendes Søn Arkas (ell. Ikarios) fulgte hende
som »Bjørnevogter«, Arcturus ell.
Arctofylax, med Stjernenavn B. Ogsaa
Fortolkningsbilledet en Vogn (»Karlsvognen«), med B.
som Ledsager, er gl i Grækenland.
H. A. K.
Booth [bu.þ (ell. bu.ð ?)], 1) Barton, eng.
Skuespiller (1681—1733). B., der
nedstammede fra en anset Familie i Lancashire, ansaas
for en af sin Tids største Skuespillere, særlig
Beundring vakte han i Addison’s »Cato«; ogsaa
som Forf. havde han hos Samtiden et godt
Navn. — De nedenn. amer. Skuespillere B.
regnede sig i Slægt med ham.
2) Edwin, amer. Skuespiller, f. 13. Novbr
1833, d. 7. Juni 1893. B., der var uddannet
under Faderen, nedenn. J. B. B., debuterede 1849
i en lille Rolle i »Richard III«, og allerede to
Aar efter kom han heldig fra det Vovestykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
