Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boner, Ulrich (Bonerius), den ældste tyske Fabeldigter (o. 1324-49) - Bonesize, Benslette, en Slette, der især benyttes til Garn i Klædevæverier - Boness, se Borrowstouness. - Bonet, Juan Pablo, sp. Døvstummelærer - Bonevoks, se bone. - Bonfiglio, se Buonfiglio. - Bonghi, Ruggero, ital. Videnskabsmand og Politiker, (1828-1895) - Bongo (af Dinkaerne kaldet Dor), et Neger-folk i anglo-ægyptisk Sudan, Prov. Bahr-el-Gazal - bon gré mal gré (fr.), med ell. mod sin Villie, d. s. s. nolens volens. - Bonhal, Vægtbetegnelse, der benyttes nogle Steder i Asien. Den varierer fra omtr. 48 til omtr. 54 g. - Bonham, By i U. S. A., Stat Texas, - Bonham, se Jaluit. - Bonheur, fr. Kunstnerfamilie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Breitinger, hvis Udg. bevægede Lessing til at
sysselsætte sig med disse Fabler og deres
Kilder, og af Benecke, samt af Pfeiffier i
»Dichtungen des deutschen Mittelalters« IV (1844).
C. B-s.
Bonesize [↱bounsa^iz], Benslette, en Slette,
der især benyttes til Garn i Klædevæverier, og
som udmærker sig ved at holde sig flydende
i ubegrænset Tid og ved at være meget
holdbar. Den faas ved at koge Hestekadavere, efter
at Huden er flaaet af, med Damp under Tryk
og afskumme Fedtet. B. er saaledes en meget
limholdig Kødekstrakt. Det afskummede Fedt
er, da det er udsmeltet med Damp, ganske
lugtløst og gaar i Handelen under Navn af
Kamfedt, opr. Betegnelsen for det af
Hestens Kamstykke udsmeltede Fedt. Det
benyttes til Indfedtning af Uld, til Maskinsmørelse,
til Fremstilling af en Slags blød Kalisæbe og
til Vognsmørelsefabrikationen.
K. M.
Boness [↱bou↱nes], se Borrowstouness.
Bonet [bå↱næt], Juan Pablo, sp.
Døvstummelærer, offentliggjorde 1620 i Madrid det
ældste trykte Skrift om Undervisning af
Døvstumme: Reduction de las letras, y arte para
enseñar a ablar los mudos (Eksemplar i det
kgl. Bibliotek i Kbhvn, i øvrigt meget sjældent).
Dette værdifulde og omfangsrige Værk, der i
den nyeste Tid er oversat paa Fransk (ved
Bassouls og Boyer, 1891), Engelsk og Tysk,
indeholder Regler for Undervisning saavel i
mundtlig Tale som i Haandalfabet, Læsning og
Skrift, hvorimod Aflæsning fra andres Læber
forkastes; det ledsages af Afb. af det af B.
benyttede Haandalfabet, der paa faa Undtagelser nær er
lig det i Danmark og Norge nu brugelige.
F. B.
Bonevoks, se bone.
Bonfiglio [-↱filio], se Buonfiglio.
Bonghi [↱boŋgi], Ruggero, ital.
Videnskabsmand og Politiker, f. 20. Marts 1828 i
Neapel, d. 22. Oktbr 1895. B. oversatte allerede
1846 et Skrift af den gr. Filosof Plotinos, samt
en af Platon’s Dialoger. 1848 blev han ansat
ved det neapolitanske Gesandtskab i Rom, tog
derfra til Firenze og deltog i den politiske
Bevægelse, men blev derfor 1849 landsforvist fra
sit Hjemland. B. tog nu sin Tilflugt til
Sardinien og traadte i nøje Forbindelse med
Digteren Manzoni og Filosoffen Rosmini. Han
oversatte 1857 Aristoteles’ Metafysik og 1858
endnu et Par af Platon’s Dialoger, samt skrev et
mærkeligt lille Skr. om Grundene, »hvorfor den
ital. Litt. ikke er blevet populær« (1856, 3. Udg.
1873). Efter Lombardiets Frigørelse 1859 blev
B. Prof. i Milano og valgtes n. A. til
Deputeretkammeret; med en kort Afbrydelse var han
Medlem indtil sin Død, dog i stadig skiftende
Kredse. 1861 forflyttedes B. som Prof. til Turin,
1865 til Firenze og 1867 tilbage til Milano, hvor
han overtog Ledelsen af det ansete Blad
Perseveranza; han kaldtes derfra 1871 til Rom, men
bosatte sig n. A. i sin Fødeby og blev Leder for
Bladet Unita nazionale. Dette kunde dog ikke
udfylde hans litterære Arbejdslyst. Han var
desuden en flittig Medarbejder af Tidsskriftet
Nuova Antologia, har skrevet en Række
politiske Flyveskrifter, mest vedrørende Italiens
egne indre Forhold og dets Stilling til
Pavehoffet, og endelig ikke faa hist. Arbejder,
deriblandt Storia di Roma, maaske hans
Hovedværk (2 Bd, 1884—88), Francesco d’Assisi
(1884); Arnoldo di Brescia (1885); Retratti
contemporanei, Cavour, Bismarck, Thiers (1878);
Disraeli e Gladstone (1882). Ligeledes bør
nævnes den fuldstændige Oversættelse af Platon’s
Dialoger (5 Bd, 1881—88). Som Politiker har
B. været en af det gammelliberale Partis
dygtigste Talere; Oktober 1874—Januar 1876 var
han Undervisningsminister, og siden en skarp
Polemiker imod de efterfølgende Ministerier.
1891 førte han Forsædet ved den internationale
Fredskongres i Rom.
E. E.
Bongo (af Dinkaerne kaldet Dor), et
Negerfolk i anglo-ægyptisk Sudan, Prov.
Bahr-el-Gazal, hvor det lever paa den sydlige Rand af
Bahr-el-Gazals Bassin, mellem 6 og 8° n. Br.,
og begrænses mod Ø. af Mittu, mod N. af
Dinka, mod V. af Pongo og mod S. af
Niam-Niam, hvilken sidste Stamme det i etnografisk
Henseende staar nærmest. B.’erne adskiller sig
fra de omboende, meget sorte Nilstammer ved
deres lysere brune Farve, stærkere
Legemsbehaaring, bredere Hoved og større
Legemshøjde (c. 180 cm). Steatopygi forekommer hos
Kvinderne, ligesom hos Hottentotterne. Et
Stammetegn er de med Træpløkke
gennemborede Underlæber. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget, og der dyrkes særlig Durra, Majs,
Bønner, Jordnødder, Yams, Tobak og Græskar.
M. H. t. Haandværk er deres Jernvarer og
navnlig deres Vaaben berømte. Religionen
indskrænker sig nærmest til Animisme, men
Muhammedanismen trænger frem. I sidste Halvdel
af 19. Aarh. blev B. stærkt hjemsøgt af
Slavehandlerne fra Khartum, saa Folket udgør nu
næppe 100000 Personer.
H. P. S.
bon gré mal gré [bǡ-↱gre-mal-↱gre] (fr.), med
ell. mod sin Villie, d. s. s. nolens volens.
Bonhal, Vægtbetegnelse, der benyttes nogle
Steder i Asien f. Eks. i Atshin og Pulo Pinang.
Den varierer fra omtr. 48 til omtr. 54 g.
Bonham [↱bånəm], By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 396 km NNØ. f. Austin ved
Texas-Pacificbanen og har (1910) 4850 Indb.
H. P. S.
Bonham [↱bånəm], se Jaluit.
Bonheur [bå↱nör], fr. Kunstnerfamilie hvis
berømteste Medlem er Rosa B., f. 1822 i
Bordeaux, d. 1899 ved Fontainebleau, Datter
af Maleren Raymond B., med hvem hun 1828
kom til Paris, hvor hendes Tilbøjelighed en Tid
lang vaklede mellem Skulpturen og
Malerkunsten. I Dyrebilledet fandt hun sit rette Felt, og
med den hende egne Energi tog hun fat,
studerede, til Tider i Mandsdragt, paa
Kvægtorvene ell. i Paris’ Omegn Dyreverdenen, som
hun ofte forenede med Landskabsfremstillinger
til et større malerisk Hele; med sin mandige
Pensel, der gik paa Virkeligheden løs,
frembragte hun snart en Række Dyrmalerier, der
gjorde Furore i hele det dannede Europa, vel
ikke mindst fordi de trods det kraftige
Foredrag skrev sig fra en Kvindes Haand. »En
Kvæghjord« m. m. paa Salonen i Paris 1848 gav
hende Anseelse, »Plovøksnene i Nivernais«
(1849, Luxembourg-Museum) bragte hende paa
Alles Læber, og med »Hestemarked« (1853,
Metropol-Mus. i New York) var hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
