Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bomuldstaft, Bomuldsbatist, se Batist. - Bomuldstraad, dubleret, d. v. s. af to Traade sammentvundet, Bomuldsgarn. - Bomuldstøjer - Bomærke er et Navnemærke ell. Ejendomsmærke, brugt af en bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bomuldstaft, Bomuldsbatist, se Batist.
Bomuldstraad, dubleret, d. v. s. af to
Traade sammentvundet, Bomuldsgarn.
Bomuldstøjer fremstilles i en Mængde
forskellige Arter og Kvaliteter, og man skelner
herved mellem glatte, gazeagtigt
vævede, kiprede, mønstrede og
fløjlsvævede B. Naar der til Vævningen foruden
Bomuld ogsaa benyttes Linned, Silke, Uld ell.
undertiden andre Stoffer, taler man om
blandede B. Ang. selve Vævningen henvises til
denne Artikel; her skal kun gives en Oversigt
over de forsk. Sorter B., der i øvrigt for de
vigtigere Sorters Vedk. vil findes nærmere
omtalte under de specielle Artikler. — Glatte
B. er lærredsvævede, saaledes at Islætten
sædvanlig er nogle Numre finere end Kæden. M.
H. t. Tætheden skelner man mellem tætte,
halvtætte og aabne ell. klare Tøjer,
uden at der dog lader sig drage bestemte
Grænser. Til de tætte hører Tvistlærred
ell. Grey Stout, ubleget, og Dowlas,
bleget, kulørt, garnfarvet, mønstret, endvidere
Katun, Kaliko, Indienne, Nanking,
Shirting, Cambric, Perkal,
Gingham o. s. v., Batist og Taft, Haircord,
Inlet, Sarzenet, Rips o. s. v. Til de
halvtætte og klare hører Jakonet, Barège,
Nessel, Musselin, Mull, Organdin,
Linon o. fl. Til de gazeagtigt vævede
hører Tyl ell. Bobinet, Gaze,
Tarlatan, Stramej og Canevas. Næsten alle
glatte B. appreteres ved Svidning,
»Appretering« med et Fyldstof og Kalandring,
undertiden forbundet med Gauffrering ell. Moiréring
(se Appretur). — Kiprede B. er f. Eks.
Drejl, Domestiks, Dvælg, Croisé,
Bomulds-Merino, Bast, Satin
Barchent, Madapolam, kipret
Nanking, atlasagtige B. o. s. v. — Til
mønstrede B. hører Damask, Piké,
Dimities o. fl., ligesom mange af de glatte og
kiprede Tøjer ogsaa fremstilles mønstrede. —
Fløjlsvævede B. ell. Bomuldsfløjler
er de forsk. Arter Manchester,
Velveteens, Velpels o. s. v. — Blandede B.
fremstilles dels ved Benyttelsen af
forskelligartede Garnsorter, dels ved Benyttelsen af Garn,
der er sammenspundet af forskelligartede
Materialier. Ofte fabrikeres disse blandede Stoffer
i Forfalskningsøjemed, f. Eks. naar Bomuld
indblandes i Uld- ell. Linnedvarer og sælges under
sidstnævnte Navn. Sikrest paavises en saadan
Forfalskning ved en mikroskopisk Undersøgelse
af den Paagældende Vare, og drejer det sig
f. Eks. om en Indblanding af Bomuld i Uldtøj,
kan man bestemme Mængden af Bomuld ved at
behandle Stoffet med Natronlud, der opløser
Uld, men, naar den anvendes i en passende
Fortynding, ikke angriber Bomulden, der
undertiden kan blive tilbage som et Væv ganske
af den opr. Tekstur. Den overvejende Mængde
B. produceres i England, der har en meget
stor oversøisk Eksport, navnlig til Ostindien
og sine andre Kolonier, og derefter følger
(Produktionen beregnet i Forhold til Landenes
Størrelse) Schweiz, Frankrig, Tyskland, Belgien og
Østerrig. Det maa erindres, at mange af de her
brugte Benævnelser for B. ogsaa finder
Anvendelse paa Tøjer af andre Raastoffer.
K. M.
Bomærke er et Navnemærke ell.
Ejendomsmærke, brugt af en bestemt Mand
ell. henhørende til en bestemt Grundejendom,
sjældent til et afgrænset Samfund, af fl.
Personer. Det anvendtes som Mærke for
Ejendomsting, f. Eks. paa Kreaturer, indbrændt ell.
klippet. Af størst Bet. er dog, at det i
Middelalderen og op mod nyere Tid ofte brugtes i
St f. det skrevne Navn og derfor fandt
Anvendelse hos Borgere og Bønder i Signetet,
svarende til Adelsmandens Vaabenmærke;
stundom er B. dog ogsaa brugt jævnsides med
dette. Det kan følge en bestemt Slægt, arveligt
efter Førstefødselsret, ell. tilhøre en bestemt
Ejendom; af yngre Brødre kan føres B., som
er dannede ved Ændringer af Familiens
Hovedmærke. I Danmark vides B. ikke anvendt i
Oldtiden. Derimod nævnes Tegn af saadant Art
i de gl germanske Love, saaledes i saliske Lov
og ripuariske Lov, ligesom de tidligt kendtes
paa Island; ligeledes nævnes B. bl. a. i Jyske
Lov, og endnu Danske og Norske Lov
bestemmer, at den, som ikke kan skrive, skal sætte
Segl ell. i Mangel deraf B. under Kontrakter.
Adskillige er bevarede som Stenhuggermærker.
B. kunde have meget forsk. Udseende, men
var som Regel et enkelt samlet Tegn af Linier,
uden Anvendelse af Farver. Oftest bestod de af
en lodret Hovedstav, hvortil sluttede sig
kortere lige Stave ell. krumme Linier i mangfoldig
Afveksling; de simpleste Former kan have
nogen Lighed med Runer. B. har aldrig nogen
selvstændig Bet. og adskiller sig herved fra
Runer og fra Initialbogstaverne, som i nyere
Tid for det meste har afløst det, dog uden at
overtage dets retslige Stilling. Derimod har
lgn. Tegn endnu Anvendelse paa visse særlige
Omraader, saaledes ved Tømmermærkning (og
Renernes Mærker hos Lapperne); ogsaa
Nutidens Varemærker nærmer sig i Anvendelsen
stundom til B., men har hverken bevaret
Tegnenes Simpelhed ell. deres Mangfoldighed ved
Anvendelsen. (Litt.: C. G. Homeyer, »Die
Haus- und Hofmarken« [Berlin 1870]).
H. A. K.
 |
| Familien Vorrath. a Lübeck 1290. b Danzig, 15. Aarh. |
|
| Bomærker for 2 Brødre. Sønderjylland, 1586. |
|
| Islandsk Bomærke. Førtes 1552 af Ormur Stullason; 1570 af Þordur Guðmundsson, 1608 af en Þorleifur. |
|
| Engelsk Bomærke. 1330 Hugh de Dunston, baillif, Norwich. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
