- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bombelles, Marc Marie, Marquis de, fr. Diplomat og Biskop (1744-1822) - Bomber, Projektiler, der anvendtes inden Indførelsen af det riflede Skyts - Bomber, vulkanske, er kuglerunde, ellipsoidiske ell. uregelmæssig vredne Lavaklumper - bombere *c: hvælve, svejfe, i Teknikken at fremstille buede Former - bombesikker ell. skudsikker kalder man de Rygningsdele det sværeste Skyts - Bombiccit, et organisk Mineral, C7O13H; trikline, farveløse Krystaller fra Toskana. - Bombinator, se Klokkefrø. - Bombycidæ, se Spindere. - Bombykometer, se Garn. - Bombylidæ, Slægt af Fluernes Orden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bombelles [bǡ↱bæl], Marc Marie,
Marquis de, fr. Diplomat og Biskop (1744—1822),
var først Officer, men gik siden over til
Diplomatiet og var 1780 Sendemand ved den tyske
Rigsdag i Regensburg, 1788 i Venezia. Han blev
boende her 1790 efter at være afsat, idet han
nægtede at aflægge Ed paa Forfatningen, og
brugtes af Ludvig XVI i hemmelige Sendelser,
bl. a. til Danmark. 1792 fulgte B. med den
preussiske Hær til Frankrig og mødte efter
Kampen ved Valmy Goethe, hvis Bekendtskab
han havde gjort i Venedig. Han bosatte sig
senere i Schweiz og skrev her La France avant
et depuis la révolution
(1799). 1800—03 var B.
General i Prinsen af Condé’s Hær, blev
derefter Domherre i Breslau, og efter at være
vendt tilbage til Frankrig 1814 blev han 1819
Biskop i Amiens.
E. E.

Bomber, Projektiler, der anvendtes inden
Indførelsen af det riflede Skyts. Det bestod af
en hul Støbejernskugle, hvis hule Rum var fyldt
med Krudt, der bragtes til at eksplodere og
sprænge Kuglen ved Hjælp af et i et Hul paa
denne indskruet Brandrør. B., der, for lettere
at haandteres, ofte var forsynede med et Par
Hanke, der var forsænkede i Skallen,
udskødes væsentligst af glatte Morterer under store
Udgangsvinkler og med smaa Ladninger, saa
de havde stærkt krummede Baner og store
Nedslagsvinkler. De egnede sig saaledes
fortrinsvis til at virke mod vandrette ell. dækkede
Maal.
H. H.

Bomber, vulkanske, er kuglerunde,
ellipsoidiske ell. uregelmæssig vredne
Lavaklumper, der i smeltet Tilstand udslynges af
Vulkaner og er stivnede i Luften.
J. P. R.

bombere ɔ: hvælve, svejfe, i Teknikken at
fremstille buede Former, f. Eks. af Blikplader,
for at opnaa en større Styrke ved Tage,
bestaaende af Bølgeblik etc. Bomberede Tage er
saaledes i al Alm. buede, særlig af buet
Bølgeblik forfærdigede Tage.
E. Th.

bombesikker ell. skudsikker kalder
man i den permanente Befæstning de
Bygningsdele — f. Eks. Kasematter til Ophold for
Besætning, Magasiner, Pansertaarne m. v. — der
er af en saa stærk Konstruktion, at de kan
modstaa det sværeste Belejringsartilleris Ild
ell., hvis det er en Kystbefæstning, Ilden fra
det sværeste Skibsskyts. De Fordringer til
Konstruktionernes Styrke, som Bombesikkerheden
stiller, er til enhver Tid afhængige af
Granaternes Virkning, ved hvilken der maa
tages Hensyn saa vel til deres
Gennembrydningsevne som deres Sprængvirkning. Som
Dækningsmateriale anvendes enten Jord i
Forbindelse med Beton, ell. Beton ell. Panser alene.
I førstnævnte Tilfælde bør Jordlaget have en
saadan Tykkelse — 8—10 m i
Landbefæstningen, 20—30 m i Kystbefæstningen — at
Granaten ikke kan trænge saa langt ind, at den
ved sin Sprængning beskadiger den dækkede
Konstruktion, hvis Lofts og Vægges Tykkelse i
saa Fald kun bestemmes under Hensyn til
Jordtrykket. Kan Jordlaget, hvad der ofte vil være
Tilfældet, ikke gives en saadan Mægtighed, maa
det helst indskrænkes til 0,50—0,60 m, da det
ellers virker som Fordæmning for Granatens
Sprængladning og derved forøger dennes
Virkning. Medens man saaledes i Alm. regner en
Tykkelse paa 2 m Beton som b., vil det være
nødvendig at forøge denne til 2,5—3 m, hvis
der over ell. foran Muren findes mere end
0,50—0,60 m, men mindre end 8—10 m Jord i
Skudretningen. For at spare paa Beton, anvendes
dog ofte under disse Forhold en i Jorden
indlagt c. 2 m tyk Stenkappe, der skal standse
Granaterne og bringe disse til Eksplosion i saa
stor Afstand fra Muren, at denne ikke
beskadiges. Panserets Tykkelse kan rundt anslaas til
at skulle være lig med — over for Skibsskyts
dog 1 1/2 Gang saa stor som — Kaliberet af det
Skyts, hvorimod det skal dække. En lgn. Regel
sætter for Beton alene dennes Tykkelse til 10
Gange Kaliberet. I bjergrigt Terrain vil b.
Konstruktioner ofte kunne tilvejebringes ved
Udsprængning i Klipper.
Sch. P.

illustration placeholder
Bombesikkert Rum.


illustration placeholder
Bombesikkert Rum.


Bombiccit [egl. -↱t∫it], et organisk Mineral,
C7O13H; trikline, farveløse Krystaller fra
Toskana.
O. B. B.

Bombinator, se Klokkefrø.

Bombycidæ, se Spindere.

Bombykometer, se Garn.

Bombylidæ, Slægt af Fluernes Orden,
kendelig paa et stort, plumpt, stærkt behaaret
Legeme. Ved Hjælp af deres meget lange,
haarfine Snabel suger de, svævende over
Blomsterkronerne, Honning af disse. C. 100 Arter er
kendte, og fl. Arter forekommer i Danmark,
bl. hvilke navnlig en tildrager sig
Opmærksomhed. Den søger nemlig særlig til
Lyngblomsterne og er ved sin ejendommelige Form, sit
rastløse Liv og høje, summende Tone, et af
Danmarks mest karakteristiske Hedeinsekter.
Larverne snylter hos Humler og Jordbier. En
nærstaaende Slægt er Anthrax, der snylter hos
Græshoppen o. a. Insekter.
C. W.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free