Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bombasin, Bombazet, opr. Betegnelsen for et i Norditalien vævet Silkestof, der benyttes som Forstof - Bombast, Stof til Vattering, dernæst i overført Bet. Svulst i Udtrykket, Ordskvalder - Bombastus, se Paracelsus. - Bombax L., Slægt af Bombacaceerne, oftest høje Træer - Bombaxuld, se Bombax og Ceiba. - Bombay (mahratisk Mumbai), indobritisk Prov. paa Vestkysten af Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellige Stoffer, mest for et glat Uldstof af
Kamgarn og for et, især til Sørgekjoler benyttet
Stof med Silkekæde og Uldislæt.
K. M.
Bombast [eng. ↱båmbäst ell. ↱băm-] (eng., af
middelalderlig lat. bombax, d. v. s. Bomuld),
Stof til Vattering, dernæst i overført Bet. Svulst
i Udtrykket, Ordskvalder; bombastisk,
svulstig, højtravende.
Bombastus, se Paracelsus.
Bombax L., Slægt af Bombacaceerne, oftest
høje Træer med fingrede og for det meste
helrandede Blade og store smukke, hvide ell.
rødlige Blomster. C. 50 Arter, de fleste i
Sydamerika. Af enkelte Arter anvendes Frugternes
indvendige Haarklædning som
Udstopningsmateriale (Bombaxuld, Silkebomuld),
saaledes især af B. Ceiba L. (B. malabaricum
DC), der vokser fra Forindien til
Nordaustralien.
A. M.
Bombaxuld, se Bombax og Ceiba.
Bombay [↱båmbei] (mahratisk Mumbai),
indobritisk Prov. paa Vestkysten af Forindien,
omfatter Landskaberne Konkan, Maharashtra,
Gudsharat med Halvøen Kathiavar og Sindh
og har et Areal af 318516 km2 med (1911)
19626477 Indb., hvortil kommer Aden med 207
km2 og (1911) 46165 Indb., Vasalstater i Indien
med 170314 km2 og (1911) 7411675 Indb.,
Protektorater i Arabien med 40300 km2 og c. 140000
Indb. og endelig Øen Socotra ved Afrikas Kyst
med 3579 km2 og c. 12000 Indb. S. f. Floden
Narbada er Kystsletten smal, mod Ø.
begrænset af Ghats-Bjergenes stejle Brudrand, hinsides
hvilken en Del af Dekans Plateau hører til B.
N. f. Narbada i Landskabet Gudsharat, paa
begge Sider af Cambay-Bugten, er Lavlandet
bredere. Landskabet Sindh er Lavland.
Klimaet er tropisk, men Regnmængden er meget
ulige fordelt. Kystlandet S. f. Narbada har
rigelig Regn, hvoraf den største Del dog falder
i nogle faa Sommermaaneder. I Provinsens
Hovedstad B. falder saaledes i Gennemsnit 188 cm
aarlig, hvoraf 180,3 cm i Juni—Septbr. Paa
Vestskraaningen af Ghats stiger den aarlige
Nedbør stedvis til over 6 m, uden at Regntiden
er væsentlig længere end ved Kysten. Paa
Plateauet Ø. f. Ghats er Regnmængden
temmelig ringe, f. Eks. i Puna 71,8 cm, hvoraf 63
cm i Juni—Oktbr, men den Omstændighed, at
næsten hele Nedbøren falder i 5 Maaneder,
bevirker, at der paa den Aarstid bliver
tilstrækkelig Regn til Landbruget. I Gudsharat er
Regnmængden c. 80 cm, koncentreret i 4
Maaneder. I Sindh synker Aarets Nedbør under
25 cm, hvorfor næsten hele Landet med
Undtagelse af Indus-Deltaet er ørkenagtigt.
Befolkningen omfatter talrige Nationer. De vigtigste
Sprog er Belutshi, Sindhi, Gudsharati og
Mahrati, alle af den indoeuropæiske Sprogæt, og
endelig længst mod S. Kanaresisk af den
dravidiske Sprogæt. I Sindh er Muhammedanerne i
Flertal, i Provinsens øvrige Landskaber
Hinduerne. Af andre Religionssamfund er
Dshainaerne de talrigste, dernæst Kristne,
Aandedyrkere, Parsere og Jøder. Landbruget
sysselsætter Flertallet af Befolkningen. Der dyrkes Hirse
Ris, Hvede, Bomuld o. s. v. I Byerne findes en
Del Bomuldsspinderier. Desuden frembringes
Silketøj, Læderarbejder, Guld- og Sølvarbejder.
Den vigtigste Havnestad er Hovedstaden B., af
Bet. er ogsaa Karatshi i Sindh.
Hovedstaden B., Forindiens næststørste By
ligger paa Østsiden af en Ø ved Vestkysten,
adskilt fra denne ved en dyb Bugt, som afgiver
en fortrinlig Red. Øen B. er 18 km lang og har
et Areal af 55 km2. Mod N. adskilles den ved
et smalt Sund fra Øen Salsette, hvorover
Jernbanerne fører fra B. til Fastlandet. I de sidste
Aar af forrige Aarh. gik Folketallet tilbage p.
Gr. a. svære Pestepidemier, men er atter i
Stigning. 1911 havde Byen 979445 Indb., hvoraf
c. 70 % Hinduer, 20 % Muhammedanere,
dernæst Parser, Kristne og Dshainaer. Blandt de
Kristne findes talrige Portugisere (Blandinger
med portug. Sprog). Øen B. løber mod S. ud
i to Halvøer, som omslutter Back Bay. Paa den
vestlige Halvø, Malabar Hill, ligger
Guvernørens Bolig, talrige europ. Villaer o. fl.
Tavshedstaarne til parsiske Ligbegængelser. N. f.
Malabar Hill ligger Kambala Hill, og Ø. f. denne
breder sig Black Town med sine smalle Gader
og høje Huse, prydede med Balkoner og ved
Kysten store Dokker. N. f. Black Town følger
Forstaden Mazagon, ligeledes med store
 |
| Situationsplan af Bombay. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
