Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolin, Andreas Vilhelm, finsk Filosof, (1835- ) - Bolinderske Værksteder i Stockholm - Bolingbroke, Henry, St John, Viscount, eng. Statsmand og Forf. (1678-1751)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helsingfors 1852, Kandidat 1857. Fra 1862 havde
han en Stilling som Amanuensis ved Biblioteket
dersteds og disputerede for den filos.
Doktorgrad 1864. Aaret efter blev han Docent i
Filosofi og ekstraordinær Prof. 1869. Senere trak
han sig tilbage fra Docentvirksomheden og
helligede sig sin Virksomhed ved Biblioteket, hvor
han fra 1873 blev Bibliotekar, og fra hvilket
han tog sin Afsked 1912. En kortere Tid
fungerede han 1884 som Direktør ved det sv.
Teater i Helsingfors. Som Filosof er B. i
første Række paavirket af Feuerbach, og i hele
sin Retning staar han i øvrigt 18. Aarh.’s
radikale Oplysningsfilosofier nærmest. Af hans
Værker skal fremhæves: »Familjen, studier«
(1864); »Undersökning af läran om viljans
frihet« (1868); »Europas statslif og filosofins
politiska läror« 1—2 (1868—71); »Ludwig
Feuerbach, sein Wirken und seine Zeitgenossen«
(1891); »Spinoza« (1894).
A. T-n.
Bolinderske Værksteder i Stockholm,
grundlagt af Brødrene Bolinder 1845, ejes nu
af et Aktieselskab, som foruden de store
Fabrikker i Stockholm driver et Støberi i Kallhäll
og et Skibsværft ved Bastholmen i Bohus Len. B.
V. fremstiller Dampmaskiner,
Petroleumsmotorer, Kaminer, Jernovne m. m. Den samlede
Fabrikationsværdi var 1912 8 Mill. Kr.,
Arbejdernes Antal 1000.
A. M. D.
Bolingbroke [↱bå£iŋbruk], Henry, St John,
Viscount, eng. Statsmand og Forf.
(1678—1751). Fornem Byrd, vindende og elegant
Optræden, ikke mindre end hensynsløs
Libertinisme, gav St
John en
fremragende Plads
blandt Londons
gyldne
Ungdom, og da
hans Familie
1700 havde
skaffet ham
ind i Underhuset,
udfoldede
han en
pyntelig og
slagfærdig
Veltalenhed, som
Samtiden
aldrig blev træt
af at beundre.
Marlborough,
Regeringens
ledende Aand,
tog sig stærkt af ham; han skaffede ham som
moderat Tory ind i Ministeriet 1704, men 1708,
da Marlborough, helt sluttede sig til Whiggerne,
og St John’s ældre Meningsfælle Harley
afskedigedes, trak St John sig ogsaa tilbage og
biede sin Tid under Studiet af Historie og
Filosofi. 1710, da Marlborough faldt i Unaade,
dannede Harley en ren Toryregering, hvori St
John fik den vigtigste Statssekretærpost.
Krigen med Frankrig, der støttedes af
Whiggerne, Repræsentanter for den ny Handels- og
Pengemagt, misbilligedes af Toryerne, det gl.
Landboparti. St John mente med Rette, at
Folket havde faaet nok af Krig, og at en
Fortsættelse ikke kunde bringe væsentlige Fordele, men
han fik Freden i Utrecht 1713 i Stand ved
Underhaandsforhandlinger, der uhæderligt lod
Englands Forbundsfæller i Stikken. 1712 var
han blevet ophøjet til Viscount af B.;
Whiggernes Kritik mødte han heldigt med sin smidige
Pen og Tunge og ved Støtte af den Række
fremragende Litterater, han, delvis gennem
personligt Venskab, havde knyttet til sit Parti: Pope,
Arbuthnot og navnlig Swift. Hans løse
moralske og religiøse Holdning hindrede ham ikke
i at gaa i Spidsen for de højkirkelige Toryers
intolerante Lovgivning. Men da Whiggerne var
knyttede til den anerkendte Tronfølger,
Kurfyrst Georg, indlod B. sig i Forhandling med
Prætendenten, Jakob III, om at skaffe ham
Kronen efter Dronning Anna’s Død, og dette,
som han maaske ikke selv har taget helt
alvorlig, blev hans Ulykke. Han fik Jakobiter
ind i Hæren og Administrationen, og det
lykkedes ham endog 1714 at fortrænge sin
forsigtigere Kollega, Harley, nu Lord Oxford; men
faa Dage efter døde Dronningen, Georg I blev
Konge, B. flygtede til Frankrig og dømtes som
Højforræder. En kort Tid var han
Prætendentens Minister, men indsaa hans Sags
Haabløshed, og 1723 opnaaede han Amnesti og
Tilladelse til at eje Gods i England, men ikke
Genoptagelse i Overhuset. Hvad han efter sit
Fald skrev til Forsvar for sin Færd og som
praktisk Filosof, aander Overlegenhed og
Resignation; i Virkeligheden gik al hans Higen
ud paa at komme til Magten igen. Først søgte
han Forstaaelse med den mægtige
Whigminister Walpole, senere arbejdede han paa at
knytte Toryer og misfornøjede Whigger
sammen i Opposition, og han angreb Regeringen
med Vid og Ondskab i sit Tidsskrift The
Craftsman. Mere end een Gang syntes hans Stræben
at skulle lykkes; men han var for
kompromitteret og for upaalidelig til, at nogen turde bygge
paa ham; en Aarrække tog han atter Bolig i
Frankrig, og da han døde paa sin Ejendom i
Battersea, var hans Rolle længst udspillet.
Holder vi os til B. som Statsmand, maa vi
anerkende, at han energisk overvandt sin
Nydelseslyst ved Arbejde og havde et vist Klarsyn,
navnlig i Udenrigspolitikken; men
Hovedindtrykket bliver af en magtsyg, principløs
Intrigant. Over hans Forfatterskab kastede hans
høje Stilling Glans i hans Samtid; han skriver
klart og letflydende, men med for liden
Stringens og Varme til at kunne hævde en Plads i
den levende nationale Litt. Det skorter paa
Originalitet baade i hans moralfilosofiske Skr
og i hans Kritik af den kirkelige Aabenbaring
og Tradition; den sidste udgaves desuden først
efter hans Død, da de mere fremragende
Deisters Polemik allerede havde virket. Men hans
Ry holdt sig ned gennem Tiden, for det første
i Kraft af den Beundring, hvormed han omtales
af Voltaire, der havde omgaaedes ham baade
i Frankrig og England, for det andet fordi den
Kritik, han som uansvarlig Oppositionsmand
øvede af det korrumperede Partistyre, Gang
paa Gang fik Aktualitet. The Idea of a Patriot
King, som han forfattede 1738 for at vinde den
daværende Prins af Wales, skildrer, hvad en
 |
| H. St J. Bolingbroke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
