Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bojsen, Frederik Engelhart, dansk Politiker, (1841- ) - Bojsen, Lars Peter, dansk Skolemand, Landmand og Politiker, (1838- ) - Bojsen-Møller, Jutta Kunigunde, (1837- ) - Bokelmann, Christian Ludwig, tysk Genremaler, (1844-1894) - Bokelson, Johan (egl. Jan Beuckelszoon, Jan fra Leyden), Gendøbernes Konge i Münster (1509-36)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsting og Regering gennemført en Række
større Reformer, af hvilke Sukker- og Øllovene,
Alderdomsunderstøttelsesloven og Fattigloven er
de vigtigste. 1. Apr. 1894 lykkedes det ham at
gennemføre den første regelmæssige Finanslov
siden 1884, men 15 af hans 40 Mand stærke
Gruppe gik imod Finansloven, Tillægget til
Hærloven og Rigsdagsbeslutningerne, altsaa mod
Forliget. Kløften mellem de to Dele af den
tidligere »forhandlende Venstregruppe«,
udvikledes yderligere ved Striden om den
midlertidige Valglov, som B. i Forening med Højre
gennemførte i den flg. Samling. Ved Valget
1895 kom den B.’ske Gruppe ind i et Antal af
27, men relativt betød dette en Svækkelse, da
Tingets Medlemstal øgedes fra 102 til 114, og
Gruppen udgjorde ikke mere Flertallet sammen
med Højre, saaledes at Ledelsen gik over til
det nydannede Venstre-Reformparti, der kom
til at omfatte samtlige Forligsmodstandere og
fl. nyvalgte Venstre-Medlemmer. I de flg. Aar
støttede B. og hans Gruppe de af Ministeriet
Reedtz-Thott forelagte Skattelove, men da disse
strandede, og Valgene 1898 yderligere havde
formindsket den B.’ske Gruppe til Fordel for
Venstre-Reformpartiet, besluttede B. ikke at
stille sig paa ny ved Valget 1901 og traadte
saaledes ud af det politiske Liv. Medvirkende
til denne Beslutning var ogsaa B.’s svage
Helbred og hans Tro paa, at hans Tilbagetræden
mulig kunde lette den Tilnærmelse mellem hans
Gruppe og Venstre-Reformpartiet, som han
ansaa for ønskelig. — B. har i sit lange
politiske Liv vist sig i Besiddelse af en udstrakt og
paalidelig Sagkundskab, en — trods ofte
svigtende Helbred — betydelig Arbejdskraft, en
udviklet Sans for Realpolitik og megen taktisk
Evne. Væsentlig medvirkende til den store
politiske Indflydelse, han øvede, var det, at han
hos sine politiske Venner og langt uden for
disses Kreds vandt en saa ualmindelig
personlig Tillid og Agtelse.
Efter sin Tilbagetræden fra det politiske Liv
har B. foruden med sin Højskolegerning
væsentlig beskæftiget sig med hist. Studier, særlig
vedrørende Møen. Som Frugter heraf udkom
»Jakob Sunesøn af Møn« (1902), »Stege Bys Bog
1418—1617« (1904) og »Af Møns Historie. Den
forhistoriske Tid« (1905).
N. N.
Bojsen, Lars Peter, dansk Skolemand,
Landmand og Politiker, foreg.’s Broder, f. 15.
Apr. 1838, udgik 1854 fra Haderslev Skole
og tog 1858—59 Landinspektøreksamen. Han
købte derefter Gedved Folkehøjskole og
forenede dermed 1862 et privat Seminarium;
Højskolen nedlagdes dog 1881, og Seminariet
overdroges 1902 til en tidligere Lærer. Stærkt
paavirket af de grundtvigske Skoletanker gjorde
han sig paa offentlige Møder og som
Medudgiver af »Dansk Skoletidende« 1866—70 til
Talsmand for en fuldstændig Omdannelse af
Folkeskolen. Ved Siden heraf tog han virksom Del
i Tidens Bevægelser paa Landbrugets Omraade,
blev 1884 Formand for Horsens Landboforening,
indtil 1901, og 1887—1913 for Horsens
Andelsslagteri, det første i hele Landet, var 1890—97
Formand i Fællesrepræsentationen for Landets
Andelsslagterier og 1890—1900 Næstformand i
Fællesstyrelsen for de forenede jyske
Landboforeninger. 1883—94 var han Formand for sit
Sogneraad og 1889—95 Medlem af Skanderborg
Amtsraad. Ogsaa i det politiske Liv tog han
Del. Juni 1866 valgtes han til Folketingsmand
og stemte imod den gennemsete Grl., men
stillede sig ikke til Genvalg i Oktbr s. A. 1884
gjorde han et frugtesløst Forsøg paa at
fortrænge Skolebestyrer Fr. Dahl fra Folketinget
ved at stille sig imod ham i Slagelse, men da
Agrarbevægelsen begyndte 1893, kastede han
sig med Iver ind i Agitationen for dens
Udbredelse og valgtes 1894 til Landstinget for 10.
Kreds (det sydøstlige Jylland). Han hørte her
til det forhandlende Venstre, men blev ikke
genvalgt 1902. Endelig udnævntes han 1912 til
kongevalgt Landstingsmand. Siden 1893 er B.
Ejer af Hovedgaarden Lethenborg, 15 km SV. f
Aarhus.
E. E.
Bojsen-Møller, Jutta Kunigunde,
Søster til F. E. og L. P. Bojsen, f. 17. Marts
1837, ægtede 1857 Sognepræst Fr. D. Møller
(1814—92). Hun var 1888 Medstifter af
Folkehøjskolen i Sorø, 1897—1905 Højskolemoder ved
Grundtvig’s Højskole i Lyngby og 1905—10 ved
Rødkilde Højskole. Ved Siden af denne
Virksomhed i Højskolens Tjeneste har gaaet en
anden til Fremme af Kvindesagen, som hun har
omfattet med stor Varme. 1894—1910 var hun
Formand for »Dansk Kvindesamfund« og
udfoldede stor Iver for at fremme dets
Udbredelse, særlig paa Landet. Hun er Moder til
Danmarks første kvindelige Dr. med. Eli
Møller, f. 1863. som 1895 blev cand. med. og 1906
tog Doktorgraden.
E. E.
Bokelmann, Christian Ludwig, tysk
Genremaler, f. ved Bremen 1844, d. i
Charlottenburg 1894. Uddannet i Düsseldorf sluttede
han sig til Skolens yngre Mænd, Knaus,
Vautier etc., men frigjorde sig for disses
Atelier-Kolorit og opnaaede mere natursande,
maleriske Virkninger. Hans Folkelivsbilleder med de
godt grebne Emner, underholdende Fortælling
og indtrængende Karakteristik, har større
aandeligt Vingefang end Düsseldorfkunstens
sædvanlige. Bl. a. maa nævnes her:
»Laanekontoret« (1876), der først gjorde ham ret bekendt,
»Bank-Krach’et« (1877; i Philadelphia),
»Testamentet aabnes« (1879, Berlins Nationalgaleri),
»Valgkampen« (1880), »Udvandrerne« (1882,
Dresdens Galeri), »Ildebrand i Landsbyen« (1886),
»Nordfrisisk Begravelse« (1888). Ogsaa en Del
Portrætter, saaledes af Kl. Groth (1891), i
Berlins Nationalgaleri. 1893 Prof. ved Akademiet
i Berlin.
A. Hk.
Bokelson, Johan (egl. Jan
Beuckelszoon, Jan fra Leyden), Gendøbernes
Konge i Münster (1509—36). B., der var et
uægte Barn, blev først Skræddersvend, senere
Købmand og Værtshusholder i Leyden. Han
kom i Forbindelse med Gendøberne, og 1533
blev han omdøbt og udsendt som Apostel. Jan.
1534 kom han til Münster som Apostel og
Profet, i Febr. havde Gendøberne Byen i deres
Magt, et halvt Aar efter proklamerede B. som
Stadens Konge, at Tusindaarsriget var oprettet
i Münster med Ejendomsfællesskab og
Flerkoneri, og at enhver, som ikke bøjede sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
