Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boissel, François, fr. Revolutionsmand, en af Socialismens Forløbere, (1728-1807) - Boisserée, Sulpice (1783-1854) - Boissier, Edmond, schweizisk Botaniker, (1809-1885) - Boissier, Marie Louis Gaston, fr. Filolog, (1823-1908) - Boissieu, Jean Jacques de, fr. Raderer og Maler, (1736-1810) - Boissonade, Jean François B. de Fontarabic, fr. Hellenist (1774-1857) - Boissy, Hilaire Rouillé, Greve, senere Marquis de, fr. Politiker (1798-1866) - Boissy d'Anglas, Francois Antoine, fr. Politiker (1756-1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgangspunkt tager han i en Art Lykkemoral, der
kræver alles lige Ret til et Eksistensminimum.
Ejendomsretten betegner han som den sande
Rod til de menneskelige Institutioners
Ufuldkommenheder. Ægteskabet som en »antisocial«
med Ejendomsretten beslægtet Institution vil
han have ophævet, og Forsorgen for Børnene
overført paa Samfundet. I det hele maa det fra
Fortiden overleverede Samfund afløses af et
nyt, altruistisk og socialistisk, i hvilket Arbejde
er den første Pligt. Om B.’s senere Liv kendes
lidet.
K. V. H.
Boisserée [boasə↱re], Sulpice
(1783—1854), og Broderen Melchior (1786—1851),
to tyske Kunstforskere fra Köln, der har
indlagt sig store Fortjenester ved at samle
halvforglemte Værker af gammeltysk Kunst. En
Rejse 1803 til Paris og Fr. Schlegel’s
Forelæsninger her vakte hos de to af tysk Romantik
opfyldte Brødre Tanken om i Tyskland at skabe
en Samling lig den i Paris, af gamle tyske
Kunstskatte. Ved Schlegel’s Hjælp
gennemstøvede de Kölns Kirker og Klostre o. m. a. og
fik omsider tilvejebragt en Samling paa over
200 Malerier, fra 14.—16. Aarh., som Ludvig I
af Bayern derefter 1827 købte til Indlemmelse
i Pinakoteket. — Særlig Sulpice har desuden
været virksom som Forf.: »Gesch. u. Beschreib.
des Doms von Köln« (2. Opl. 1842), »Die
Denkmale der Baukunst vom 7. bis 13. Jahrh. am
Niederrhein« (1831—33, 2. Opl. paa Fransk 1842,
Tysk 1843) m. m. Efter hans Død udkom hans
Selvbiografi og Korrespondance, »Sulpiz B.«
(Stuttgart 1862, 2 Bd).
A. Hk.
Boissier [bwa↱sie], Edmond, schweizisk
Botaniker, f. 1809, d. 1885, berejste fl. Gange
Orienten i bot. Øjemed og ejede et af de
største Herbarier. Af hans Skr kan fremhæves:
Icones Euphorbiarum (1856, 120 Tavler); Flora
orientalis (5 Bd, 1867—84) samt hans
Bearbejdelse af Plumbagineerne og Euforbiaceerne
i De Candolle’s Prodromus. En orient.
Steppegræs, beslægtet med Hejregræs, er af
Hochstetter benævnt Boissiera efter denne af
orientalsk Floristik saa fortjente Forsker.
V. A. P.
Boissier [bwa↱sie], Marie Louis Gaston,
fr. Filolog, f. 15. Aug. 1823 i Nîmes, d. 1908,
Prof. i Retorik og Oldtidslitteratur ved École
normale i Paris 1865. Medlem af Akademiet
1876. B. var en af Frankrigs mest ansete
Filologer, især berømt som Docent; hans Skrifter,
alle af litteratur- og kulturhistorisk Indhold,
udmærker sig ved en smagfuld Form og hviler
tillige paa grundige og selvstændige Studier. De
vigtigste er: Cicéron et ses amis (1866, siden
i talrige Udgaver); La religion romaine
d’Auguste aux Antonins (2 Bd., 2. Udg. 1878);
L’opposition sous les Césars (2. Udg. 1885);
Proménades archéologiques. Rome et Pompéi (2. Udg.
1881); Nouvelles proménades archéologiques.
Horace et Virgile (1886); Madame de Sévigné
(1887); La fin du paganisme (1891).
A. B. D.
Boissieu [bwa↱siø], Jean Jacques de,
fr. Raderer og Maler, f. i Lyon 1736, d. smst.
1810. B., uddannet i Paris, var en fremragende
Raderer (hans Malerier ret sjældne) med fin
Naturiagttagelse, aandfuld Opfattelse og sikker
Teknik. Hans Radererværk — Landskaber,
Interiører, Portrætter etc. af stor Tonfinhed —
omfatter 140 Blade (mange i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn). B. virkede det meste af sit Liv
i Lyon. (Litt.: Catalogue raisonné de l’œuvre
de J. J. B. [Paris 1878]).
A. Hk.
Boissonade [bwaså↱nad], Jean François
B. de Fontarabic, fr. Hellenist
(1774—1857), Prof. ved Univ. i Paris, senere ved
Collège de France. B. har leveret talrige
Udgaver af senere græske Forf.; Filostratos’
Heroica (1806), Marinos’ Vita Procli (Leipzig 1814),
Tiberius Rhetor (London 1815), Niketas
Eugenianos (Leyden 1819), Herodian’s Partitiones
(London 1819), Aristainetos (1822); Eunapios’
Vitae sophistarum (Amsterdam 1822), Anecdota
Graeca (1829—33, 5 Bd) og Anecdota nova
(1844), af Bet. for byzantinsk Historie,
Theofylaktos’ Quaestiones physicae et epistolae (1835),
Filostratos’ Epistolae (Paris 1842), Babrios’ Fabler
(1844), Chorikios Gazaios (1846), Tzetzes (1851)
o. fl. a. Hans Poëtarum graecorum sylloge
(1823—32, 24 Bd) havde Bet. for de klassiske
Studier i Frankrig. Efter hans Død udkom Critique
littéraire sous le premier empire (1863, 2 Bd).
K. H.
Boissy [bwa↱si], Hilaire Rouillé,
Greve, senere Marquis de, fr. Politiker
(1798—1866), gjorde Tjeneste som Diplomat, indtil han
1839 blev Pair, og overtog 1840 ved Faderens
Død store Godser i Bretagne. Han gjorde sig
bemærket ved en ejendommelig Veltalenhed,
men brød hensynsløst med alle Kamrets
Former og gl. Vaner. I Samlingen 1847—48
optraadte han med stor Skarphed imod
Julikongedømmet og fremhævede stærkt de mange
Skandaler, som da kom for Lyset; ogsaa var
han en af de tre Pairer, som deltog i
Reformbanketterne. 1851 ægtede han Lord Byron’s
tidligere Elskerinde, Grevinde Guiccioli, og lod
sig 1853 udnævne til Senator. Ogsaa i denne
Stilling vakte han Opsigt ved sine vittige og
skarpe Spotterier over den kejserlige Regering,
samt ved sine stadige Udfald imod England.
E. E.
Boissy d’Anglas [bwa↱si-d-ã↱gla ell. d-ã↱glas],
François Antoine, fr. Politiker
(1756—1826), blev Advokat og 1789 Medlem af
Generalstænderne, hvor han stemte i frisindet Retning.
Departementet Ardèche sendte ham til
Konventet; han tog Plads bl. de Moderate i »Sumpen«,
stemte mod Ludvig XVI’s Dødsdom, men indlod
sig ikke paa Modstand mod Robespierre før
selve 9. Thermidor. Snart efter blev han
Medlem af Velfærdskomiteen og var som saadan
sysselsat med den vanskelige Opgave at forsyne
Paris med Levnedsmidler. Under Emeuterne
12. Germinal og navnlig 1. Prairial, — da
Pøblen stormede Konventets Sal og massakrerede
den deputerede Feraud, — viste B., som da var
Forsamlingens Præsident, en heroisk
Standhaftighed og ædel Værdighed, som med eet Slag
gjorde hans Navn berømt over hele Europa.
Siden fik han Sæde i Konstitutionsudvalget, og
Konstitutionen af Aar III hviler paa den
Rapport, han fremlagde og muligvis forfattede.
Han blev Medlem af de Femhundredes Raad,
men da han, navnlig som Talsmand for
Pressefriheden, rejste Opposition mod Direktoratet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
