Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boguslawski, Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829) - Bogutschar, By i sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - Bogutschütz, Landsby i den preussiske Prov. Schlesien - Bogwood ell. Bogoak, subfossilt Egetræ - Bogø er Navn paa to danske smaa Øer. - 1) B. i det nordøstlige Fyn ved Nordvestkysten af Halvøen Hindsholm - 2) B. i Smaalandsbugten, c. 2 km S. f. Sjællands Sydspids - Bohain, By i Nordfrankrig, Dept Aisne - Boheman, Karl Henrik, sv. Entomolog, (1796-1868) - Bohême, det franske Navn for Bøhmen og Bøhmer - Bohemia (Boëmia), lat. Navn for Bøhmen. - Bohémien, se Bohême. - Bohemund. B. I, ældste Søn af Normannerhertugen Robert Guiscard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
polsk Repertoire Indgang vakte Interesse hos
mange, Kong Stanislaw August gjorde ham til
Teaterdirektør, men samtidig mødte han
energisk Modstand fra de hidtil saa yndede fr. og
ital. Truppers Side. Under de urolige politiske
Forhold omkring 1790 vakte han med sit
nationale Repertoire stor Begejstring, og 1794
spilledes hans polske Syngestykke
»Krakowiaker og Karpaterboere«, der gjorde stor Lykke.
Snart efter maatte han imidlertid drage om
fra Sted til Sted med sin Trup, og Polens
vekslende Skæbne i de kommende Aar skabte
meget usikre Kaar for hans Virksomhed.
Under det sachsiske Styre fik han dog en
Understøttelse, og det lykkedes ham at faa grundet
en dramatisk Elevskole. — B. var en
fortræffelig Skuespiller, særlig i Karakterroller, og han
udmærkede sig ikke blot i det polske
Repertoire, men ogsaa som Fremstiller af Roller i
berømte udenlandske Dramaer, f. Eks. af
Corneille og Shakespeare. 1827 optraadte han for
sidste Gang. B.’s dramatiske Arbejder,
deriblandt ikke faa Oversættelser, udkom i
Warszawa 1820—23.
H. C-e.
Bogutschar [bågu↱t∫ar], By i sydlige
Storerusland, Guv. Voronesh, ved Floden af s. N., 7
km før dennes Udløb i Don, har (1907) 6900
Indb., store Slagtehuse for Egnens Kvæg og et
kejserligt Saltmagasin.
G. Ht.
Bogutschütz, Landsby i den preussiske Prov.
Schlesien, Regeringsdistrikt Oppeln, 15 km SØ.
f. Beuthen, har Zinkhytter, Stenkulsgruber,
Maskinfabrikker og (1910) 22922 Indb.
G. Ht.
Bogwood [↱bågwud] ell. Bogoak, subfossilt
Egetræ, der navnlig opgraves i irske Moser og
i sleben og poleret Tilstand anvendes til
Galanterivarer.
J. P. R.
Bogø er Navn paa to danske smaa Øer. 1)
B. i det nordøstlige Fyn ved Nordvestkysten af
Halvøen Hindsholm (Stubberup Sogn, Bjerge
Herred, Odense Amt); den er c. 33 ha og
ubeboet. — 2) B. i Smaalandsbugten, c. 2 km S. f.
Sjællands Sydspids og omtr. lige saa langt N. f.
Stubbekjøbing, skilt mod Ø. fra Møen ved
Farvandet Letten og mod S. og V. fra Falster ved
Grønsund og Sortsø Gab. Øen, der hører til
Møenbo Herred, Præstø Amt, har frugtbare,
lermuldede og bakkede Jorder (højeste Punkt
er 33,5 m). Den udgør med Øen Farø (c. 89
ha), der ligger NV. f. B. og skilles fra den ved
den lavvandede Melvig Strøm, og den lille
Barholm mod SØ. i Letten et eget Sogn, som
er c. 14 km2 (1397 ha, hvoraf c. 220 Skov) og
havde 1. Febr 1911: 301 Gaarde og Huse og
1167 Indb. (1801: 542, 1850: 1028, 1901: 1281);
Hovederhverv er Agerbrug, Søfart og Fiskeri,
det samlede Hartkorn c. 223 Tdr. Paa den
nordlige Del af Øen ligger Sognebyen Bogøby ell.
Gammelby med Kirke, Præstegaard,
Forsamlingshus, Skole, Realskole, en af
Folketingsmand Christen Berg 1865 oprettet
Navigationsskole, Sparekasse, Andelsmejeri m. m. samt
Lodseri (Lodsen bor dog i Stubbekjøbing); i
Byen er der 1891 rejst et Mindesmærke for
Berg (Bronzebuste, af Rasm. Andersen); paa
Øens Nordspids er anlagt et Badehotel,
»Søvang«. De Svenske indtog Møen 1659 fra B.
ved at gaa over det lavvandede Letten. — Den
lille B. i Nakskov Fjord (Kappel Sogn,
Lollands Sønder Herred) er taget ind i
Inddæmningen og altsaa ikke længere nogen Ø. — Se
tillige Baagø.
H. W.
Bohain [bo↱ǣ], By i Nordfrankrig, Dept Aisne,
Arrondissement St Quentin, Knudepunkt paa
Nordbanen, ligger i en sumpet Egn, til hvis
Tørlægning der er gravet en Kanal til Schelde,
og har (1906) 6788 Indb., Væveri af
Kashmirsjaler, Gaze og Barège samt Farverier.
G. Ht.
Boheman, Karl Henrik, sv. Entomolog,
f. i Jönköping 10. Juli 1796, d. 2. Novbr 1868,
studerede først Jura, men afbrød hurtig dette
Studium og blev Militær. Han deltog som
Underofficer i Krigen mod Norge 1814; men først
1837 avancerede han til Kaptajn. I alle disse
Aar havde han anvendt sin Fritid til
entomologiske Studier og Ekskursioner. 1837 fik han
Ansættelse ved det zool. Rigsmuseum i Sthlm,
og 1841 blev han Prof. og Intendant ved sv.
Vetenskaps Akademien, til hvilket han
skænkede sin betydelige Insektsamling. Foruden en
Monografi over Skjoldbillerne (Cassididerne)
forfattede han Fortegnelsen over de til denne
Familie hørende Arter i den af British Museum
udgivne Billekatalog og udgav »Årsberättelser
om framstegen i insekternas, myriapodernas
och arachnidernas naturalhistoria, 1840—56«
samt et Par mindre, faunistiske Arbejder.
(J. C.). R. H. S.
Bohême [bå↱æ.m], det franske Navn for
Bøhmen og Bøhmer (dette sidste ogsaa
Bohémien); tillige betyder en Bohême og en
Bohémien en Zigeuner. I sin Roman Scènes de la
vie de Bohême (1848) anvender Henri
Murger første Gang Navnet om de sorgløse,
eventyrlig-vagabonderende Studentereksistenser,
Forfattere og Kunstnere i Quartier latin. I vore
Dage har Betegnelsen fundet Anvendelse ogsaa
uden for Paris. I Norden har navnlig Kria
talt om sin B., efter at Hans Jæger’s
Roman »Fra Kria-B.« udkom (1885).
S. Ms.
Bohemia (Boëmia), lat. Navn for Bøhmen.
Bohémien [båe↱miǣ], se Bohême.
Bohemund. B. I, ældste Søn af
Normannerhertugen Robert Guiscard og hans første
Hustru, Alberada, deltog 1081 i Faderens Tog mod
Epirus og blev tilbage som Feltherre herovre,
indtil Byzantinerne tvang ham til at drage bort.
Efter Faderens Død fik han kun det lille
Fyrstendømme Otranto, medens hans yngre
Halvbroder, Roger, arvede Apulien, og han deltog
nu, brændende af Krigslyst og Ærgerrighed, i
det første Korstog (1096). Det lykkedes ham
ogsaa, da han fik Antiochia overgivet ved at
knytte Forbindelse med en Forræder inden
for Stadens Mure, at erhverve sig Staden og
dens Omgivelser som Fyrstendømme. Han
kæmpede siden med de Vantro, endnu mere dog
mod den byzantinske Kejser, der krævede
Lenshøjhed over Antiochia; for at ramme ham,
gjorde B. et Indfald i Epirus, men maatte
opgive Belejringen af Durazzo (1108) og slutte en
uheldig Fred. Han døde 1111. — B. II, yngre
Søn af foreg., tiltraadte Fyrstendømmet 1126,
men faldt allerede 1130 i en Kamp mod
Sultanen af Aleppo. Af Antiochia’s Fyrster hedder
endnu 4 andre B.; under den sidste af dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
