Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunst (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er den førstnævnte (d. 1815), som er
Grundlæggeren af det Trykkeri, hvis gode
Traditioner er hævdet af hans Efterfølgere. Bianco
Luno’s Bogtrykkeri, efter Stifterens Død 1852
styret af Muhle og derpaa af Dreyer, hører
ogsaa til de betydelige danske Trykkerier i 19.
Aarh. Til de nævnte er efterhaanden komne fl.
betydelige, saaledes Græbe’s, Nielsen &
Lydiche’s, Bagge’s, J. Jørgensen & Co.’s, E. F.
Bording. Som Privattrykker har Kristian
Kongstad leveret smukke Arbejder. Som en
fremragende Skriftstøber bør H. A. F. Fries
omtales. Man trykkede i Danmark tidligere,
indtil omtr. 1860, Bøger i Landets Sprog næsten
udelukkende med got. Fraktur; men siden har
Antikva’en afgjort faaet Overvægten. Hvad
Udstyrelsen angaar, har den danske B. — trods
respektabel Soliditet og Dygtighed — vistnok
holdt sig vel meget »paa det jævne«, og
Landets rige Litt. i 19. Aarh.’s første Halvdel
foreligger i en typografisk Iklædning, hvis
Tarvelighed upaatvivlelig ikke blot skyldes Mangel paa
de fornødne Pengemidler, men ogsaa paa den
rette Sans for, at gode Bøger bør udstyres godt.
Bibliofili var omtr. noget ukendt i Danmark til
helt ned mod Aarh.’s Slutn., da der sporedes
en Stræben efter smagfuldere Bogudstyrelse, en
Interesse for B.’s kunstneriske Side, som gav
sig Udslag bl. a. i Stiftelsen af »Forening for
Boghaandværk« (se Boghaandværk). Fra
20. Aarh. foreligger af større
Bogtrykkerforetagender Ludvig Holberg’s Samlede Skr (trykt
hos H. H. Thiele) og Tychonis Brahe Opera
omnia (trykt hos Nielsen & Lydiche). Vinteren
1890—91 arrangerede den kbhvn’ske
Industriforening med den nævnte Forenings
Medvirkning, en international Bogudstilling til Minde
om Gotfred af Ghemen. — Gennem 16. Aarh.
og videre til langt ned i 18. hemmedes B.’s fri
Udvikling ved stramme Baand; Censuren var
skarp, og først 1770 indførte man Trykkefrihed,
men for kort Tid efter at vende tilbage til
strengere Bestemmelser. Indtil 3. Jan. 1851, da en ret
liberal Presselov gaves i Overensstemmelse med
den ny Forfatning 1849, reguleredes
Bogtrykkervirksomheden i Danmark ved Frd. af 27.
Septbr 1799, som ikke var synderlig mild og
forbød at udøve B. uden Kancelliets
Privilegium. Ved Slutn. af 19 Aarh. er Antallet af
Kongerigets Bogtrykkerier mellem 250 og 300,
alene i Kbhvn lige saa mange, som der fandtes
1860 i hele Landet. Ogsaa Grønland har to
Trykkerier, det ene, paa Godthaab, begyndte
1862 under en indfødt Grønlænders Ledelse.
Islands første Trykkeri anlagdes allerede i
Beg. af 16. Aarh. paa Holar af Biskop Jón
Arason, med det Formaal at støtte
Katolicismen; det dreves af en sv. Præst, Jón
Matthiasson, og hans Ætlinge. Siden fandtes Trykkerier
andensteds: paa Skalholt, i Akureyri og
Stiftsbogtrykkeriet i Reykjavik.
Naar undtages Tyrkiet, var Norge det
Land, hvorhen B. kom sidst. Heroppe blev den
første Bog, en Almanak for 1644, trykt 1643 af
den kbhvn’ske, paa Foranledning af Præsten
Christen S. Bang til Kria indflyttede
Bogtrykker Tyge Nielsen, hvis Landsmand Melchior
Martzan ligeledes arbejdede i Kria 1647—49.
Først 1650 fik den norske Hovedstad sin første
fast bosatte Bogtrykker i den fra Tyskland
indkaldte Valentin Kuhn. I Bergen blev det første
Bogtrykkeri anlagt af Peter Norvig 1721, i
Trondhjem 1739 af den danskfødte Jens
Christensen Winding og i Christianssand 1780 af
Hans Svane, alle — ligesom det af S. C. Schwach
1763 i Kria oprettede Officin — i Aarh.’s sidste
Halvdel væsentlig sysselsatte med Trykningen
af Byernes privilegerede Adresseaviser. I Beg.
af 19. Aarh. havde Kria kun eet Bogtrykkeri
(Jens Ørbek Berg’s, som 1815 solgtes til
Vajsenhuset); men Tallet blev i det nærmest flg. Tiaar
hurtig og forholdsvis stærkt forøget. 1809
grundlagde Trediepræsten N. Wulfsberg et nyt,
mere tidsmæssig udstyret Trykkeri, som 1822
delvis gik over til »Morgenbladet«; 1810
etablerede den danskfødte Jacob Lehmann sig i
Kria, og fra hans Officin udgik i Aarene
nærmest før og efter 1814 de fleste officielle
Publikationer og største Delen af de nu i hist.
Henseende vigtige og interessante politiske
Smaaskrifter, som fremkaldtes af det 1814
grundlagte ny Statsliv; og endelig oprettedes
1812 Chr. Gröndahl’s Bogtrykkeri, et af de
solideste og i alle Henseender mest ansete
Etablissementer i Norge. Det materielle og
aandelige Opsving, som betegner Norges Historie
siden 1814, har ikke mindst givet sig Udslag i
B.’s Udvikling i Landet, enten man ser hen
til Antallet af Etablissementer ell. til disses
Udstyrelse og deres Arbejders fagmæssige
Standpunkt. Der findes nu Trykkerier i alle norske
Byer og fl. paa Landsbygden, og der gives
saavel i som uden for Kria, navnlig i Bergen, fl.,
som staar paa Højde med de dygtigste
Anstalter i de andre nordiske Lande: det store
Malling’ske Bogtrykkeri (et Aktieselskab, oprettet
1873 paa Grundlag af P. T. Malling’s fra 1829),
W. C. Fabritius & Sønner (siden 1844),
Centraltrykkeriet (siden 1855) og det Steen’ske
Bogtrykkeri (siden 1829) i Kria samt Grieg’s
Bogtrykkeri i Bergen. De norske Bogtrykkeriejere
har deres fagmæssige Organisation i
»Centralforening for norske Bogtrykkere«.
Den svenske B. dyrkedes efter 1500 af
Paul Gris i Upsala (1510—19) og Georg Richolff
fra Lübeck (1525—41), først i Upsala, senere i
Sthlm; medens Biskop Hans Brask oprettede
et Trykkeri i Söderköping, anlagde Gustaf Vasa
et i Sthlm omtr. 1525, og der træffes i den flg.
Tid en Række »kgl. Bogtrykkere«. 1628
udkommer den ældste med Antikva trykte Bog paa
Svensk, »Stadslagen«, udført af Ignatius
Meurer i Sthlm, hvor der da fandtes fl. Trykkerier.
Det tegnede en Tid til, at en Jansson (Blaeu)
fra Amsterdam skulde nedsætte sig i Sveriges
Hovedstad; men der blev ikke noget deraf, om
end Firmaet holdt en Slags Filial der; derimod
fik Landet en dygtig Bogtrykker i Henrik Curio,
der var akademisk Bogtrykker i Upsala indtil
1685 og siden trykkede Olof Rudbeck’s store
Værker i et af denne Lærde anlagt
Privattrykkeri. I Hovedstaden var Trykkerfamilien
Keyser meget fremtrædende i 17. og Beg. af 18.
Aarh. Efter længe at have staaet i Stampe har
Sveriges B. hævet sig betydelig i 19. Aarh.’s
anden Halvdel og har nu saa gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
