Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunst (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de andre ved at lade Videnskaber og
Kunster bidrage til Tronens Pragt, stiftede
Fyrsterne et Antal kejserlige, kongelige o. s. v.
Trykkerier som Efterligninger af det franske,
hvilket ogsaa blev Forbilledet for Udstyrelsen
af B.’s Frembringelser i en længere Periode,
ved sine svære Folianter med pompøse
Titelblade og kobberstukne Tavler. En anden Mode
kom op i 18. Aarh.: Formaterne blev nu mindre.
Udstyrelsen lagde Vægt paa Sirlighed fremfor
alt, og de store Pragtkobbere afløstes af fikse
og elegante Vignetter i Kobber, hvormed Eisen,
Gravelot, Moreau o. a. illustrerede de nyere
Forf. Den første Stempelskærer og Skriftstøber
var i den Tid Pierre Simon Fournier; men af
egentlige fr. Trykkere er (naar man undtager
det kgl. Trykkeri) ingen særlig betydelige før
François-Ambroise Didot (1730—1804),
Stifteren af et berømt, endnu eksisterende
Pariser-Firma, som benyttede sig med meget Held af
Stereotypien (se ndf.), og som navnlig Sønnen
Pierre skaffede betydelig Glans ved
Racine-Udgaven 1801—05 og andre udmærkede Tryk;
ogsaa dennes Brodersøn, Ambroise-Firmin (død
1876), indlagde sig store Fortjenester. Deres
Arbejder tilhører samme Retning i B. som
Bodoni’s. Bl. de talrige ansete Bogtrykkere i den
nyere Tid er de betydeligste — foruden
Nationaltrykkeriet — Firmaet Boussod, Valadon &
Co., Chamerot, J. Claye, J. Ch. Derriey,
Duverger, Jouaust, Lahure, Plon, Quantin i Paris,
A. Mame og Søn i Tours. Adskillige af disse er
tillige Forlæggere.
5) Will. Caxton var Englands første
Bogtrykker, men ikke nogen særlig udmærket; en
saadan kom med John Baskerville, der
virkede 1757—75 i Birmingham, hvis Udg. af Vergil
og af andre rom. og gr. Forf., Biblen, Milton’s
»Tabte Paradis« o. a. viser, at han gik ad lgn.
Veje som Bodoni og Didot. Gode Udg. af
Oldtidslitteraturen kom ogsaa i The Clarendon
Press i Oxford, grundlagt til Dels for de
Midler, der kom ind ved Salget af Lord
Clarendon’s (d. 1674) History of the Rebellion;
ligeledes hos Brødr. Foulis i Glasgow. Fra en noget
senere Tid er Bensley og Bulmer, og af dem, der
har virket længere ned i 19. Aarh., og hvis
Officiner til Dels endnu staar i fuldt Flor —
William Blades (ogsaa bibliografisk Forf.),
Caslon & Co., Cassel & Co., William Clowes,
Walter (Ejeren af Times) og Waterlow & Co. Særlig
med sine Udg. af Chaucer brød William
Morris ny Veje for B.; han grundlagde et
Privatbogtrykkeri ved Navn Kelmscott Press,
hvis Produktion kendetegnes ved en rigelig
Brug af Ornamentik. Et andet
Privattrykkeri, Dowes Press, er kendt bl. a. ved en
Dante-Udg. Ved det britiske Bibelselskabs
Foranledning har de eng. Trykkere faaet rig Lejlighed
til at trykke i alle mulige Sprog. M. H. t. tekn.
Fremskridt har Englænderne været bl. de
allerførste til at gøre Brug af ny Opfindelser,
f. Eks. Hurtigpressen og Sættemaskinen;
Stereotypien, opfundet i Beg. af 18. Aarh. i
Leyden, og gaaende ud paa, ved Aftryk paa
Plader, at bevare Satsen (Side for Side) af Bøger,
der skal oplægges tit, modtog væsentlige
Forbedringer ved den fornemme Amatør Lord
Stanhope (1756—1816), hvis Opfindelser
imidlertid først rigtig toges i B.’s Tjeneste ved
Firmin Didot i Paris, Pierre Didot’s Broder.
Kunstneren Thomas Bewick (2. Halvdel af 18.
Aarh.) bragte atter Xylografien i Brug ved
Bøgers Udsmykning, og i det flg. Aarh. aabnede
der sig en vid Mark for denne
Illustrationskunst, ved Ugeblade som The Illustrated
London News, Punch, The Graphic o. s. v.
6) De nordiske Riger. Gotfred af
Ghemen fortsatte sin Virksomhed i Danmarks
Hovedstad til 1510; man kender i alt 27 Bøger
trykte af ham her, deriblandt Sjællandske og
Skaanske Lov, begge 1505, og Peder Laale’s
Ordsprog 1506. Efter ham virkede Matthæus
Brandis fra Lübeck 1510—12 i Kbhvn — 1504 havde
han været i Ribe—, og 1513 nedsatte den
danskfødte Kannik Poul Ræff sig smst., hvor han
drev Bogtrykkeri til 1522; siden trykkede han i
Aarhus. Christiern Pedersen grundlagde c. 1530
et Trykkeri i Malmö; hans Udg. af Saxo 1514
blev ikke trykt i Danmark, men hos Badius
Ascensius i Paris, og andre danske Bøger fra
den Tid saa Lyset i Wittenberg, Antwerpen,
Magdeburg og Rostock. En Bogtrykker fra
Rostock, Ludwig Dietz, indkaldtes for at trykke
»Christian den Tredies Bibel« 1550. Den mest
fremragende Bogtrykker i Danmark, i 16. Aarh.
og længe efter, var Laurents Benedict, der
begyndte i Kbhvn 1552 og fik et meget
fordelagtigt Privilegium under Frederik II; hos ham
udkom Tycho Brahe’s de nova stella (1573).
Tycho Brahe oprettede selv et privat
Bogtrykkeri paa Uranienborg 1584, medens
Vedel anlagde et 1590 paa Gaarden
»Liliebjerget« ved Ribe. Samtidige ned Benedict i
Kbhvn, ell. lidt yngre, var Hans Wingaard,
Mads Wingaard (Frederik II’s Bibel), Henrik
Waldkirch o. fl. 17. og 18. Aarh. har en Mængde
danske Bogtrykkere at opvise, af hvilke dog
kun faa er videre fremragende i deres Fag (fl.
af dem var Hof- og Universitetsbogtrykkere):
Melchior Martzan under Christian IV, Brødrene
Göde og Matthias Godiche under Frederik III
og Christian V, Joh. Laurentsen, Jochum
Wielandt og Höpfner’ne under Frederik IV og de
flg. Konger. Vajsenhuset i Kbhvn, oprettet 1727,
fik sit eget Bogtrykkeri. Den betydeligste
Bogtrykker ved Midten af 18. Aarh. var A. H.
Godiche, der trykkede omfangsrige Værker som
Pontoppidan’s »Danske Atlas« og Langebeck’s
Scriptores rerum Danicarum. 3 anselige kbhvn’ske
Bogtrykkerfirmaer, som endnu florerer,
stammer fra 18. Aarh.: Berling, Schultz og Thiele.
Ernst Heinrich Berling fra Stuttgart kom til
Danmark 1731, han udmærkede sig som
Skriftstøber, blev Hofbogtrykker og fik 1748
Privilegium paa de »danske Post-Tidender« (ɔ:
»Berlingske Tidende«). Johan Frederik Schultz,
kgl. og Universitetsbogtrykker, 1783—1817, har
bl. a. trykt den smukke Udg. — med Antikva
— af Holberg’s »Niels Klim«, oversat af
Baggesen, og forsynet med Kobbere af Abildgaard og
Clements (Kbhvn 1789); gennem hans Enkes
Stifsøn, der antog Navnet Schultz, blev
Familien og Forretningen fortsat. Brødrene Thiele
(Johann Rudolf og Friedrich Wilhelm) fra
Westfalen kom til Danmark under Frederik V;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
