Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
solidt, fast Endestykke, og en til dette
modsvarende bevægelig Væg, som ved en Skrue
eller en kileformet Klemfjeder kan løsnes og
atter fastholdes i enhver Stilling efter den
Bredde, man vil give alle Satsens Linier. Ved
Vinkelhagens Bagvæg stilles en smal
Metalstrimmel, Sættelinien, hvis Bredde maa
stemme med den Formatbredde, Vinkelhagens
bevægelige Væg er indstillet til. Sættelinien,
hvis Højde omtr. svarer til Typernes Højde,
tjener som Støtte for Typerne under Liniernes
Sammenstilling, og hver Gang en Linie er
fuldført og nøje udsluttet i Vinkelhagens Format,
optages Sættelinien og stilles foran som Støtte
for en ny Linie.
Liniernes
Udspiling til den givne
Formatbredde er
den almindelige
Maalestok for
Sætterens typografiske
Dygtighed, idet
denne Udspiling,
Udslutningen, kan være højst forsk. En
omhyggelig Sætter undgaar blandt meget andet
ved Udslutningen alt for uensartede
Mellemrum mellem Ordene i de forskellige Linier
og søger ligeledes at indskrænke
Delingstegnenes Antal i Liniernes højre Side
(Brydninger). Naar Linierne i en Sats staar
umiddelbart paa hinanden, er Satsen kompres,
skilles de fra hinanden ved større ell. mindre
Mellemrum, kaldes Satsen skudt. Slige
Mellemrum frembringes ved indskudte tyndere ell.
tykkere Metalstrimler, Skydelinier,
Regletter. Naar Vinkelhagen ikke kan optage
flere Linier, lægges Sættelinien for det meste
igen bag den først satte Linie, hvorefter
Sætteren med begge Hænders Tommel-, Pege- og
Langfingre løfter Satsen ud (hæver ud) (Fig.
5) og stiller den i Skibet. Skibet er en
Zinkplade, paa de tre Sider omgivet af en
omkr. 10 mm høj messingforet Trærand, op ad
hvilken Sætteren efterhaanden stiller saa mange
Linier, som der udfordres til en Side, en
Kolumne (i dgl. Tale en Klumme). For
at Satssiderne kan holde sammen under de
mange Omflytninger til og fra Skibet, inden
de er trykfærdige, ombindes hver enkelt med
en Sejlgarnssnor, der ender i en Løkke
(Fig. 6), og henstilles paa Sats- ell.
Formbrættet. Efterhaanden som Kolumnerne
bliver færdige, stilles de paa Satsbrædderne i en
vis Orden, der er bestemmende for Sidernes
rigtige Rækkefølge i det trykte og falsede Ark.
For Oktavformater (8 Blade i et Ark) er
Ordningen i Alm. som vist Fig. 7 og 10; paa det trykte
Ark, der giver et Spejlbillede af Satsen, bliver
Rækkefølgen altsaa modsat. Den
Halvdel af Satsformen, hvor
Arkets første Side findes,
kaldes Primaformen, den,
hvor den anden Side findes,
kaldes Sekundaformen.
Sats til Aviser, Tidsskr med flerspaltet Sats
paa Siderne, fremstilles mere ligefremt end
den foran beskrevne Værksats. Avissætteren
vedbliver at fylde og tømme Satsen fra
Vinkelhagen, medens en
anden Typograf,
Ombrækkeren, ordner og samler
Linierne til Spalter og Sider
i et større Skib. I
større Avis- og
Bogtrykkerier fremstilles
Satsen i vore Dage
ogsaa hyppigst ved
Satsstøbningsmaskiner, om hvis Teknik
der henvises til
Sættemaskiner.
Accidenssætning
er den kunstneriske
Del af den
typografiske Satsteknik og
udføres for det meste af
Specialister. I
Modsætning til
Værksætteren er
Accidenssætteren under sin Virksomhed i stadig
Bevægelse ved Arrangement af
Satsarbejdernes Enkeltheder, der oftest fordrer
Brugen af forskelligartet Materiale, som maa
samles sammen mange Steder fra. I
Accidenssætterens Praksis forekommer særlige
Hjælpeapparater, saaledes Skæremaskinen,
der er indrettet som en Brødskærer og bruges
til at snitte og høvle Streger, Typer, Klichéer af
til de ønskede Formater, og
Liniebøjeapparatet til Bøjning af Streger og
Regletter, som skal bruges til Sats, der afviger fra
den rette Linie.
Inden Mangfoldiggørelsen af den af Sætteren
frembragte Satsform kan foretages, er det
 |
| Fig. 3. Vinkelhage og Sættelinie. |
|
| Fig. 4. Haandgreb ved Sætning. |
|
| Fig. 5. Udhævning. |
|
| Fig. 6. Udbinding. |
|
| Primaform. Sekundaform. Fig. 7. Et Arks Udskydning til Tryk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
