Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogier, smaa, særlige Undervogne, som kan dreje sig i Forhold til Køretøjets Hovedramme - Bogievogne, se Bogier og Jernbanevogne. - Bogisic, Valtazar, montenegrinsk Lovforfatter, (1836-1908) - Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn blandt Hertugerne af Pommern af gammel-slavisk Æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved alm. 2- og 3-akslede Jernbanevogne er
Akslerne (bortset fra de nødvendige Spillerum)
altid lejrede indbyrdes parallelle og har en
uforanderlig Beliggenhed i Forhold til Vognen.
Afstanden mellem de yderste Aksler paa en
saadan Vogn maa imidlertid ikke overskride en vis
Størrelse, afhængig af Banens stærkeste
Krumninger; i modsat Fald bliver Modstanden mod
Bevægelsen i disse Kurver for stor, idet det
førende Hjulsæts Hjulkranse (Flanger) stadig
ligger an mod Skinnernes Inderside, hvorved
ogsaa Faren for Sporafløb forøges. Heraf følger
atter, at saadanne Vognes Længde er
begrænset. De voksende Fordringer til
Bekvemmelighed og Sikkerhed paa Jernbanerne har
imidlertid medført Ønskeligheden af længere
Vogne, hvorved Anvendelsen af B. er blevet
nødvendig, ikke alene af Hensyn til Vognenes
bedre Løb, men ogsaa til deres større Vægt,
der vilde forøge Hjultrykket (s. d.) paa
Skinnerne over det tilladelige, hvis Vægten ikke
fordeltes paa fl. Aksler. Saadanne Vogne
kaldes B.-Vogne ell. Truck-Vogne. Hvad der
her er sagt om Personvogne, gælder ogsaa om
Godsvogne, konstruerede til Befordring af stort
og tungt Gods, samt om Lokomotiver, der,
efterhaanden som den stigende Trafik fordrer
større Tog og større Hastighed, maa
konstrueres større og stærkere. Medens der ved
Lokomotiver hyppigst kun anvendes B. i disses
forreste Ende, anbringes der i Reglen en B.
under hver Vognende. Egl. eenakslede B.
bruges næppe nu mere, men der findes en Del
andre Konstruktioner af Aksler, som kan
indstille sig radialt efter Sporkurverne om et
Drejningspunkt, der ligger uden for Akslens Midte,
og som har sit Udspring derfra, saaledes
Bisseltrucken, Ponnytrucken,
Adamsakslen, Lænkeakslerne o. fl.
Derimod anvendes der almindeligst 2 Aksler i en
B.; dog forekommer ogsaa 3- og flerakslede B.
ved særlig tunge Vogne som Salon-, Luksus- og
Sovevogne, ligesom ved Godsvogne for
Specialtransporter af f. Eks. svære Maskindele,
Kanoner o. l. En B.’s Aksler er lejrede med
indbyrdes uforanderlig Beliggenhed i den fælles
Jern- ell. Træramme, som foroven i sin Midte
bærer et Leje for den Tap, der er fastgjort
til Undersiden af Køretøjets egl. Hovedramme,
og hvorom B. kan dreje sig. Igennem Tappen,
som ofte har Halvkugleform, og dens Leje gaar
en Bolt, der skal sikre Forbindelsen uden dog
at hindre B.’s Bevægelighed, der i øvrigt
begrænses ved Hjælp af Kæder og andre
passende Indretninger. Ved en B.-Vogns Passage
gennem en Sporkurve kan da hver B.’s
Akselgruppe for sig indstille sig radialt, hvorved
Modstanden mod Bevægelsen formindskes
betydeligt. Første Gang, Princippet har været
udført i Praksis, var 1815, idet det opr. af Hedley
konstruerede 2-akslede Lokomotiv Puffing Billy,
som brugtes ved Wylam-Kulgruberne, og hvis
Vægt var for stor for de anvendte
Støbejernsskinner, blev ombygget og forsynet med 4
Aksler, fordelte i 2 B. Den første B. i Ordets
snævreste Bet. blev dog udført af R.
Stephenson i Newcastle 1832—33 ved et Lokomotiv til
den amer. Saratoga and Schenectady-Bane.
Fra Amerika kom denne eng. Konstruktion
tilbage med de af Baldwin og Norris for
europæiske Baner byggede Lokomotiver. For
Personvognenes Vedk. synes Ross Winans,
Maskinmester ved Baltimore-Ohio-Banen, at
være den første, der har indført B. 1834. I
Østerrig fremkom 1852—54 een- og flerakslede
B., som 1857 under Navn af Bisseltrucker
blev patenterede i Amerika, hvorfra de atter
fandt Vej tilbage til Europa. Disse B. er senere
forbedrede, væsentlig af Alba F. Smith i
Amerika. B. anvendes nu næsten overalt i
Verden og faar stadig større Udbredelse.
G. K.
Bogievogne [eng. ↱bougi-], se Bogier og
Jernbanevogne.
Bogisic [↱bågi∫itj], Valtazar, montenegrinsk
Lovforfatter, f. 20. Decbr 1836 i Cavtat (Ragusa
vecchia), d. 24. Apr. 1908 i Fiume, blev Student
i Venezia, studerede Retsvidenskab, Sprog,
Filosofi og Historie i Wien, München, Berlin og
Paris, 1863 Biblioteksmand i Wien, 1868
Skoleembedsmand, 1869 Prof. i Retshistorie i Odessa.
I adskillige Aar samlede B. Materiale til en
Fremstilling af Sædvaneretten hos Slaverne og
i Kaukasus, jfr hans Afh.: »Om Vigtigheden af
at samle Folke- og Retssædvaner hos Slaverne«
(i Tidsskr. »Knjiźevnik« [1866]), det
omfangsrige, men ufuldendte Værk Collectio
consuetudinum juris inter Slavos meridionales etiamnum
vigentium (I, 1874), Aperçu de trauaux sur le
droit coutumier en Russie (1879) og Fedor
Demelić, Le droit coutumier des Slaves
mériodonaux d’après les recherches de M. V. B.
(I, 1876), men modtog 1873 af Tsar Alexander
II det vanskelige Hverv at udarbejde en
borgerlig Lovbog for Montenegro. Efter Ophold
der, i Paris og Bulgarien — sidstnævnte Sted
som Medlem af den provisoriske Regering —
fuldendte B. 1878 det første Udkast, hvilket
efter forsk. Behandlinger i Senatet, af Højesteret
og Fyrst Nikita, og en Omarbejdelse af B. selv,
25. Marts 1888 ophøjedes til Lov. I dette
fremragende Lovarbejde — 6 Dele, 1031 Artikler —
har B. saa vidt muligt søgt at optage den
hidtil i Montenegro gældende Sædvaneret, men
samtidig stræbt efter at bringe den i Harmoni
med den i det øvrige Europa gældende
Videnskab og Kultur, og at udforme et Lovsprog,
som Bjergfolket med sin Mangel paa skolede
og uddannede Jurister kunde forstaa, jfr B.’s
Skrift: Quelques mots sur les principes et la
méthode suivis dans la codification du droit
civil au Monténégro. Lettre à un ami (1886, 2.
Udg. 1888). B., der i nogle Aar var Justitsminister
i Montenegro, men ellers havde Bolig i Paris, har
foruden de allerede nævnte Skr forfattet Sur la
forme dite »inokosna«, de la famille rurale chez
les Serbes et chez les Croates (1884) og udg.
Le statut de Raguse. Codification inédite du
XIII siècle (1893). 1878 offentliggjorde han et
Bd af serbisk-kroatiske Folkeviser efter ældre
Optegnelser, sammen med C. Jirećek Liber
statutorum Ragusii compositus anno 1272 (1904).
(Litt.: Frantz Dahl i »Tidsskrift f.
Retsvidenskab« XXI [1908. S. 581 ff.]).
Fz. D.
Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn
blandt Hertugerne af Pommern af
gammelslavisk Æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
