Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 556 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kassekonto kun 1 Gang maanedlig for Summen
af alle de i Maanedens Løb paa Kassebogens
respektive Debetside og Kreditside indførte
Poster, som hver for sig er krediterede,
respektive debiterede diverse andre Hovedbogskonti.
Memorialen er i Modsætning til Hovedbog
og Kassebog ikke folieret, men pagineret, og i
den indføres i fortløbende Tidsfølge, Side op og
Side ned, i bogholderimæssig Form, alle
forefaldende Forretningsbegivenheder, som ikke er
kontante Ud- og Indbetalinger, samt alle
Overførselsposter. At der købes en Ladning Kul af
Bell Brothers, at der gives dem i Betaling en
Accept for Fakturabeløbet, at Brødrene
Lundberg køber 400 Tdr Kul, og at dette solgte
Kvantum overføres fra Kulbeholdningskonto til
Kulsalgskonto, udtrykkes i Memorialen saaledes:

19 . .
Januar	4	Kulbeholdnings-Konto	20750	38
		til Bell Brothers Newcastle, for en Ladning Kul pr Damper „Russia“			20750	38
—	—	Bell Brothers, Newcastle	20750	38
		til Acceptkonto, Accept pr 4. April			20750	38
—	15	Brødr. Lundberg, København	1340	»
		til Kulsalgskonto 400 Tdr Kul à 3.35			1340	»
—	—	Kulsalgskonto	1000	»
		til Kulbeholdningskonto 400 Tdr Kul à 2.50 overrført			1000	»

Debitor sættes altid øverst, Kreditor nederst,
Ordet »til« er Forkortelse af »skylder til«.
Ogsaa i Memorialen bruges endnu ofte de
overflødige Ord an og per (se an). Mellem de to
Primanoteringsbøger og Hovedbogen indskydes
ikke sjælden i Systemet en Bog, der da i Alm.,
skønt meget med Urette, kaldes Journalen,
hvori Kassebogs- og Memorialposterne samles,
ordnes og sammendrages, for derefter fra
denne Bog alene at overføres til Hovedbogen. For
denne Journals Førelse anvendes forsk.
Fremgangsmaader; men Resultatet er stedse det, at
der opnaas overordentlig sammentrængte
Poster i Hovedbogen, hvorved denne oftest bliver
alt for meget ude af Stand til at yde Oplysning
om Virksomhedens Detailler. Som fast
ufravigelig Ordensregel gælder, at ingen Post maa
indføres direkte i Hovedbogen, men stedse skal
noteres først i Kassebog ell. Memorial.

Det vil ofte give Hovedbogen alt for stort
Omfang og ogsaa af andre Grunde kunne være
upraktisk at indføre alle de fremmede Konti
hver for sig i Hovedbogen. Man udskiller dem
da i en eller flere særskilte Bøger,
Kontokurantbøger ell. Reskontro’er, og
opretter i St f. i Hovedbogen kun en enkelt ell.
nogle faa Konti under forsk. Benævnelser og
efter en for vedk. Virksomhed passende
Gruppeinddeling: Konto pro Diverse,
Kontokurantkonto, Indenbys
Forbindelser, Udenbys Forbindelser o. s. v.,
paa hvilke alle de de fremmede Konti
vedrørende Poster noteres i stærkt sammentrængt
Form.

Foruden Primanoteringsbøger og Hovedbog,
eventuelt Reskontro’er, som tilsammen danner
det egl. Bogholderisystem, føres i enhver
Virksomhed et større ell. mindre Antal saakaldte
Bibøger. Saaledes indføres i Ordrebogen
alle indgaaende Ordrer, i Kladden (ogsaa
kaldet Dagbog, Pakhusbog,
Salgsbog) indfører Formand ell. Forvalter alle
udgaaende Varer, i Lagerbogen føres
nøjagtigt Regnskab over Varebeholdningernes
Størrelse, i Kalkulationsbogen
beregnes den nøjagtige Pris for de indkøbte Varer
under Hensyn til alle de specielle Omkostninger,
i Statusbog og Raabalancebog
indføres henh. de aarlige Statusopgørelser og de
maanedlige Balancer, i Vekselbogen føres
Fortegnelse over alle trasserede og accepterede
Veksler, i Kopibøgerne samles Aftryk af
alle udgaaede Breve, Fakturaer og Regninger
o. s. v. I andre Bibøger samles ofte i tabellarisk
Form alle Slags statistiske Detailler af
Virksomhedens Drift, alt efter dennes Behov og
Indehaverens Arbejdsmetode og større og
mindre Sans for saadanne Udarbejdelser. Som alm.
Regel saavel for Førelsen af de systematiske
Bøger som af Bibøgerne gælder, at medens for
stor Udførlighed i Noteringerne maa forkastes
baade som tidsspildende og som skadende
Overblikket, er en alt for stor Kortfattethed heller
ikke heldig. B.’s Bet. som hist. Dokument om
enhver Sag af nogenlunde Vigtighed
underkendes ofte i høj Grad.

Et B. for en Haandværksdrift, en
Fabriksvirksomhed ell. et Agerbrug føres efter samme
Grundprincipper som for en ren
Handelsvirksomhed; kun Detaillerne bliver andre. Et
Særkende ved disse Virksomheder i Modsætning
til en Handelsforretning vil ofte være dels
forholdsvis store Omkostninger, dels en større
Regelmæssighed i Driften og en mere regelmæssig
periodisk Tilbagevenden af ensartede Forhold
og Begivenheder. Derfor vil særlig her en vis
Udførlighed i Noteringerne og statistiske
Udarbejdelser af alle Haande Detailler i Reglen
være paa sin Plads. Saaledes vil ved en
Fabrikvirksomhed de indkøbte Raamaterialier, de
færdige Fabrikata, Arbejdsløn, Vedligeholdelse af
fast Ejendom og Maskiner, Kulforbrug o. s. v.
kræve særlige Konti i Hovedbogen, og i Bibøger
udførte detaillerede Oversigter og Beregninger
over alle disse Faktorer og deres indbyrdes
Forhold vil være af stor Bet. for Bedømmelsen
af Virksomhedens Økonomi og tjene som
Vejledning for dens videre Drift.

Ved Agerbruget gør lgn. Forhold sig
gældende. Bibøger med nøjagtigt Regnskab over
Jordbrugerens private Husholdning saavel som
i tabellarisk Form udarbejdede detaillerede
Regnskaber over Kvægbesætningen, Køernes
Mælkeudbytte, Kornudbyttet og dets Fordeling
til Furage, Udsæd, Husholdning og Salg,
Inventarfortegnelse med Regnskab over Afgang og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>