- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
540

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbinderi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigtige Orden lægges paa Brættet, medens man
stikker en Naal med Traad indvendig fra ud
gennem Arket ved den første Snor, lægger
Traaden om denne, stikker den ind igen gennem
Arket og gaar saaledes frem ved hver Snor.
Undtagen ved Protokoller o. l. er disse Snore
altid lagte ind i Ryggen, idet man enten ved
en Haandsav ell. ved en Maskine med fl.
indstillelige smaa Rundsave har gjort Indsnit i
denne saa dybe, at Snorene ikke springer frem,
naar Bogen er hæftet. I større Værksteder
bruges nu ogsaa ofte Hæftemaskiner (se Fig. 3),
i hvilke Hæftningen sker ved Syning, idet et
efter Arkets Højde passende Antal Naale
bevæger sig ned, hver Gang et over en Skinne
anbragt Ark føres frem, gennemstikker Ryggen
og udfører Syningen i Forbindelse med en paa
dertil egnet Maade tilført Undertraad. Det er for
en stor Del Valget af Hæftetraad af den rette
Tykkelse i Forhold til Bogens Størrelse, der er
afgørende for Indbindingens Godhed, og navnlig
afhænger det i høj Grad heraf, om Bogen let bliver
liggende aaben paa ethvert Sted, hvor den slaas
op. I St f. den her omtalte Hæftning anvendes
ogsaa ofte Metaltraadshæftning,
hvilket sker paa en Maskine, der indvendig fra
presser Enderne af |_|-formede
Metaltraadsstykker ud gennem Arkets Ryg og ombøjer dem
paa Bagsiden, som Regel efter at de ogsaa er
stukne gennem et Stykke løst Tøj, der er lagt
over Ryggene af samtlige Ark for at holde disse
sammen, altsaa omtr. svarende til »Bindene«
ved Garnhæftningen. Efter endt Hæftning
flosses Enderne af Bindene op, for at de siden kan
lægges fladt ud paa den indvendige Side af
Bindet uden at ses for meget, og Bogens Ryg
overstryges med varm Lim. Naar Limen er
tør, beskæres Bogen paa Forsiden, og man
foretager derpaa Ombankningen
ɔ: Frembringelsen af den fornødne Runding i Ryggen,
hvilket sker ved Bankning med en alm.
Hammer ell. paa dertil indrettede Rundemaskiner,
Presser, sædvanlig til at træde med Foden. For
at frembringe den Fals, der springer frem
paa hver Side af Ryggen, og imod hvilken
Bindets Sider ligger an, spændes Bogen fast i
en Presse, saaledes at Ryggen rager saa langt
frem, som Falsen kræver, og denne
frembringes ved, at man med en alm. Hammer banker
de yderste Arks Rygge op til Siderne. Derefter
finder Beskæringen af Over- og Undersiden
Sted, i tidligere Tid ved Hjælp af en
Beskærepresse, i hvilken Bogen indspændtes og
afhøvledes med en paa Pressens Forside glidende
Høvl, nu altid, naar Bogens Størrelse tillader det,
ved Hjælp af en Beskæremaskine (se
Fig. 4), i hvilken en Kniv med Bue- ell.
Skraabevægelse
foretager
Beskæringen,
efter at en
Arm først har
bevæget sig
ned og
fastklemt Bogen.
Man benytter
ogsaa
Beskæremaskiner, i
hvilke man
ikke behøver
at
indspænde Bogen
paany for
hver Side,
der skal
beskæres, idet
Fundamentet
efter hver
Snit kan
drejes 90° med
den dertil
fastspændte
Bog. Skal
Snittet
forgyldes,
hvortil kræves en
særlig glat
Beskæring,
sker denne
ogsaa for Forsidens Vedkommende efter
Ombankningen, idet man da først maa
foretage en Tilbageslagning ɔ: en
Udglatning af Rundingen, men denne lader sig
da efter Beskæringen meget let fremstille igen.
Det næste Arbejde er Frembringelsen af
Snittet ɔ: Farvningen af de beskaarne Kanter. Ved
det ensfarvede Snit paastryges Farven
med en Pensel og glittes, efter at Farven er
tørret, og medens Bogen holdes indspændt i en
Presse med en Glittand (se Fig. 5). Denne
bestaar af et Træskaft, til hvilket er fastgjort
et Stykke Flint, Agat e. l., forsynet med en
stump, retliniet ell. krum Æg. Det sprængte
Snit
frembringes, idet man paastænker
Farven med en stiv Børste, der gnides hen over
et i nogen Afstand fra Snittet holdt
Metaltraadsnet, sædvanlig forsynet med Ramme og

illustration placeholder
Fig. 3. Hæftemaskine.


illustration placeholder
Fig. 4. Beskæremaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free