Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738) - Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1693) og Tournefort (fra 1700); men det
har ikke vundet Tilslutning bl. Botanikerne.
Linné opkaldte Planteslægten Boerhaavia (af
Nyctaginaceernes Fam.) efter ham.
V. A. P.
Boerkrigen [↱bu.r-] ell. den sydafrikanske
Krig kaldes den Krig, som den sydafrikanske
Republik (Transvaal) i Forening med
Oranje-Fristaten og Boerer i Kapkolonien førte
1899—1902 med England til Værn for deres
Uafhængighed. Den fremkaldtes navnlig ved en
Konflikt mellem de saakaldte »Uitlanders« i
Transvaal og dennes Regering og udbrød 9. Oktbr
1899 som Følge af et Ultimatum, Transvaals
Præsident, Krüger, tilstillede England, der paa
det Tidspunkt kun raadede over 10000 Mand i
Sydafrika; andre 10000 Mand fra Malta og
Indien var dog siden Septbr undervejs dertil,
medens der yderligere bl. den eng. Befolkning
oprettedes 8000 Mand frivillige Afdelinger.
At Boerne til Trods for deres ringe Antal (i
alt kun 252000 Personer) vilde forsøge
Vaabenlykken, skyldtes Tillid til deres egen
Krigsdygtighed, der var traadt klart frem under
Krigen 1881, Haab om fremmed Indblanding og
Fortrøstning til Fredskongressen i Haag.
De Stridskræfter, der kunde opstilles, bestod
af alle vaabenføre Mænd fra 16—60 Aar. Deraf
fandtes i Juni 31229 indskrevne i Transvaal,
22375 i Oranje-Fristaten, og saa mange har
ogsaa faktisk deltaget i Krigen; men da
Disciplinen var mangelfuld, og ingen mod sin Villie
kunde holdes ved Hæren, har den virkelige
Krigsstyrke paa samme Tid aldrig overskredet
40000 Mand. Af faste Tropper havde Transvaal
desuden et beredent Politikorps paa 1400 Mand,
et Artillerikorps paa 600 Mand, der kunde
fordobles, og Oranje-Fristaten et Artillerikorps paa
400 Mand; yderligere deltog i Krigen paa
Boerernes Side 734 Uitlanders i Korpser paa
25—200 Mand (deriblandt ogsaa et
skandinavisk) og c. 2500 Boerer fra Kap. Som
Vaaben benyttedes det tyske Mauser-Gevær og
Henry-Martini’s, af hvilke der tillige med
forskellige andre Systemer fandtes c. 70000, samt 4
155 mm’s Creusot-Kanoner (long Toms), 4 120
mm’s Krupp’ske Haubitzer, 4 do. fra Canet, 19
75 mm’s hurtigskydende Schneider-Kanoner, 14
75 mm Krupp’ske ældre Kanoner, 28 37 mm’s
Vicker’s Maxim-Mitrailløser (Pompons) og 37
Maxim-Geværmitrailløser.
Fjendtlighederne aabnedes ved et kombineret
Angreb fra Transvaal med c. 18000 Mand og
14 Kanoner under General Joubert og fra
Oranje-Fristaten med c. 3000 Mand mod Natal;
desuden skulde c. 8000 Mand under General
Cronje indeslutte Kimberley og Mafeking imod
V., og 3500 Oranje-Boerer var opstillede paa
Landets Sydgrænse. Paa eng. Side stod General
Symons med c. 4000 Mand i det nordlige Natal,
hvor Chefen, General White, desuden havde
6000 Mand i Ladysmith, mindre Styrker langs
Banen til Durban; 700 Mand stod ved
Stormberg og de Aar, medens Jernbanerne[1] derfra
til East-London og Kap var sikrede ved
mindre Kommandoer. Til Forsvaret af Mafeking
og Kimberley samt Rhodesia kunde kun
Lokaltropper og frivillige Korpser afgives. I
England mobiliseredes straks 1. Armékorps og en
Kavaleridivision, i alt 39000 Mand, foruden
9400 Mand Etapetropper, ligesom ogsaa
Australien og Kanada stillede Tropper til Raadighed,
men disse Forstærkninger kunde først
efterhaanden komme til Stede.
14. Oktbr besatte Joubert Newcastle, hvorfra
der rykkedes videre mod Glencoe, medens
Oranje-Boererne kom til Besters Station V. f.
Ladysmith. Joubert’s venstre Fløj, c. 1000 Mand,
under Lucas Meyer beskød 20. Oktbr fra
Talana Hill overraskende den eng. Lejr ved
Dundee, hvorfor Symons besluttede at angribe
dette Bjerg. Han led herved betydelige Tab og
faldt selv, men naaede sit Maal. Hans
Efterfølger, General Yule, indsaa dog nu, at han
maatte se at forene sig med White i Ladysmith.
Uden at forfølges, naaede han 26. Oktbr hertil.
For at hjælpe Kolonnen tilbage, fremskød White
21. Oktbr Tropper mod Elandslaagte, og den
energiske General French slog her samme Dag
med c. 4500 Mand og 18 Kanoner Boerhærens
højre Fløj under General Kock med 1500 Mand
og 2 Kanoner, deriblandt tyske og holl.
Frikorpser. I denne haarde Kamp mistede Boererne
c. 100 Døde og Saarede, foruden 200 Fanger,
hvoriblandt den saarede General Kock,
Englændernes 40 Officerer og 225 Mand.
General Joubert lod sig dog ikke standse, men
naaede allerede 24. Oktbr Rietfontein, hvor
White s. D. angreb ham, hvad der kostede
Englænderne betydelige Tab, uden at
Ladysmiths Indeslutning derved hindredes. Herfra
gjorde White 30. Oktbr et Udfald med hele sin
Styrke, der deltes i 3 Kolonner. De to blev
standsede af Boerernes Artilleri; venstre
Kolonne under Oberst Carleton blev efter 10
Timers Kamp, der kostede 46 Døde og 138
Saarede, tvunget til at overgive sig, i alt 873 Mand
med 37 Officerer, hvorved Boerernes Selvtillid
forøgedes, og Oprørsbevægelsen i Kap tiltog i
Styrke, saa at Præsident Steyn for
Oranje-Fristaten gav sine Boerer Lov til 1. Novbr at
rykke over Oranje-Floden ind i Kolonien,
ligesom ogsaa andre Kommandoer rykkede ind i
Betschuanaland.
2. Novbr indtraf Chefen for 1. Armékorps,
Sir Redvers Buller, i Kapstaden, og da White
med c. 13000 Mand var indesluttet i Ladysmith,
som han i en Kreds af 28 km befæstede,
medens Boernes Indeslutningslinie var 53 km,
opgav Buller sin opr. Plan: en Fremrykning med
hele sit Korps over Bloemfontein til Pretoria;
i St f. bragtes Hjælp der, hvor det var
fornødent. Saaledes splittedes hans Styrke, idet
Divisionen Clery dirigeredes til Durban, en Del
af Divisionen Gatacre, hvortil General French
med sit Rytteri fra Ladysmith sluttede sig, til
Stormberg og Lord Methuen’s Division til de
Aar. Efter at Boerne 3. Novbr havde besat
Colenso ved Tugela-Floden, var White fuldstændig
isoleret, og da Joubert derpaa ifølge Opfordring
af sin energiske Underfører, General L. Botha,
med en Del af sin Styrke rykkede mod
Pietermarisburg, hvortil Vejen laa aaben, begav
Buller sig 22. Novbr til Natal for at ordne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
