Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge - Boë, F. de la, se Sylvius. - Boeck, Carl Wilhelm, norsk Læge, (1808-1875) - Boeck, Christian Peter Bianco, norsk Fysiolog, (1798-1877) - Boeck, Christopher Nyholm, dansk Forf., (1850- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 1838, af den foran omtalte Mr. Stead paa
at faa Sagen genoptaget, bl. a. for at kaste
Lys over Everth’s og Denovan’s Forbrydelser,
mislykkedes, da den eng. Regering ikke
ønskede at blive overbevist om at være blevet ført
bag Lyset og derfor vendte det døve Øre til.
En Stortingsbeslutning 1839 om at »billige
Regeringens Holdning« under Anmodning til den
om »fremdeles at virke paa samme Maade som
hidtil« blev en sidste tom og magtesløs
Demonstration i Sagen fra norsk Side. (Litt.:
Poul Holst, »B. Udg. iflg. Stortingets
Beslutning« [1827]; P. C. Holst, »Efterladte
Optegnelser« [1876]; Y. Nielsen, »B.,
fremstillet paa Grundlag af officielle og private
Brevskaber« [1897], hvortil slutter sig de ved
Samme udgivne, yderst vigtige, »Aktstykker om B.«
i »Historiske Samlinger«, Bd I (1900), S.
113—464).
K. V. H.
Boë, F. de la, se Sylvius.
Boeck [bo.k], Carl Wilhelm, norsk
Læge, Halvbroder til Fysiologen C. P. B., f. paa
Kongsberg 15. Decbr 1808, d. i Kria 10. Decbr
1875. Allerede tidlig viste han Sans for Studiet
af Naturvidenskaberne; specielt fangede
Botanikken hans Interesse. Efter at have taget
Embedseksamen 1831 virkede han først i forsk.
Stillinger, indtil han 1833 udnævntes til
Overlæge i sin Fødeby, hvor han forblev til 1846,
da han kaldtes til Lektor i Medicin ved Kria
Univ. Han docerede her Operationslære,
Syfilis og Hudsygdomme. 1850 fik han en egen
Afdeling ved Rigshospitalet. Sit Professorat
nedlagde han 1869 og tiltraadte derefter en
Rejse til Nordamerika, hvor han bl. a.
studerede Spedalskhedens Forekomst bl. de
udvandrede Norske. Efter sin Tilbagekomst
genoptog han sin Stilling som Overlæge og klinisk
Lærer ved Rigshospitalets Hudsygeafdeling.
Opr. var B. Fødselshjælper og var bl. de
første, der i Norge anbefalede den kunstige
Fremkaldelse af den for tidlige Fødsel. Senere
naaede han som Dermatolog sin Berømmelse ved
indgaaende Studier over Syfilis og Spedalskhed,
om hvilken sidste Sygdom han skrev fl.
Arbejder sammen med D. C. Danielsen. Saaledes
skylder man ham den hist. Indledning i B.’s og
Danielsen’s »Om Spedalskhed« (1847, Paris 1848).
B.’s Arbejder over Spedalskheden var dog i det
hele af mindre Bet. end Danielsen’s,
væsentligere har hans Studier af Syfilis været. Han
var en ivrig Forkæmper for »Syfilisationen«,
som han satte i System (1852) og indførte som
Behandlingsmaade. Metoden søgte ved stadige
Indpodninger af syfilitisk Materie at
fremskaffe Immunitet (Uimodtagelighed) for
Sygdommen. Metoden bragte dog væsentligt kun
Skuffelser og maatte opgives (1879). Han stod
ogsaa som en ivrig Bekæmper af
Kvægsølvbehandlingen ved Syfilis, hvad der vel
begrundedes i de Forgiftningstilfælde, der jævnlig
opstod p. Gr. a. den overdrevne Anvendelse. B.’s
Arbejder satte sig Spor i en stor Mængde
videnskabelige Skr. Hans Hovedværker er:
Recherches sur la Syphilis (1862) og det hist.
vigtige »Undersøgelser ang. Syphilis« (1875). B. var
en Foregangsmand, hvis Ideer (Immuniteten)
senere Tider har knæsat. Han blev Æresdoktor
i Lund 1868, var Medlem af talrige
udenlandske Selskaber. Hans og Danielsen’s Arbejde om
Spedalskheden blev 1855 tilkendt Prix
Monthyon, 2000 frcs, der danner Grundfonden i det
af de to Forskere stiftede Universitetslegat.
J. S. J.
Boeck [bo.k], Christian Peter Bianco,
norsk Fysiolog, Prof. i Medicin ved Kria Univ.,
f. paa Kongsberg 5. Septbr 1798, d. i Kria 11.
Juni 1877. Efter 1824 at have taget med.
Embedseksamen kastede han sig, paa en
Udenlandsrejse, over Studiet af
Veterinærvidenskaben. Efter sin Hjemkomst arbejdede han ivrig
for Oprettelsen af en norsk Veterinærskole,
opnaaede selv at blive udnævnt til Lektor ved den
paatænkte Skole, som dog ikke blev oprettet.
Imidlertid tillod denne Stilling ham at
fortsætte sine Studier ikke alene i
Veterinærvidenskab, men ogsaa i hans egl. Yndlingsstudier,
Zoologi, komparativ Anatomi og Fysiologi, og
1840 udnævntes han til Professor i
Fysiologi og komparativ Anatomi og Forstander
for det zootomiske Museum ved
Universitetet. B. var en overordentlig alsidig Begavelse
og Norges sidste naturvidenskabelige
Polyhistor; han spændte fra den praktiske
Lægekunst over den teoretiske Medicins Discipliner
til den komparative Anatomi, Zoologi og
Palæontologi. Han har skrevet om
Nordlysiagttagelser og Luftelektricitet, om Strandliniernes
Forandring og Landets Hævning, om
Trilobitter, om specielle zool. Emner, om
Nyresygdomme og Medicinalorganisation. Han holdt
Forelæsninger over Veterinærvidenskab og ren
Kemi. Han har væsentlig Andel i den norske
Farmakopé af 1855. Det mest centrale i hans
Begavelse var en sund, ædruelig og oprigtig
Iagttagelsesevne i Forbindelse med en ikke
ringe eksperimentel Begavelse, og han har paa
fl. Punkter udformet Undersøgelsesmaader, der
senere har vist sig frugtbare, saaledes ved
Benyttelsen af det polariserede Lys i Forbindelse
med Mikroskopet og i sine Undersøgelser over
Muskelirritabiliteten. Polyhistorernes Tid var
imidlertid forbi, og B. blev yderligere — som
det saa ofte gaar Videnskabsmanden i de smaa
Samfund — forstyrret ved en lang Række
offentlige Hverv som Statsborger, Hverv, hvis
Udførelse har hindret hans videnskabelige
Koncentration. M. H. t. hans Hovedfag,
Fysiologien, falder B.’s Manddom netop i den Tid,
hvor den gl. Fysiologi falder og den ny
eksperimentelle Fysiologi trænger sig frem. Det er
et Vidnesbyrd om hans Begavelses Alsidighed,
at han c. 50 Aar gl formaaede at tilegne sig
den ny Videnskabs Aand og Arbejdsmetode i
en saadan Grad, som hans Arbejder over
Muskelirritabiliteten viser det. Med sin
Landsmand, Geologen Keilhau, »opdagede« B. 1820
den indtil da ukendte Fjeldegn Jotunheimen
med de nu saa kendte Fjeldvande Bygdin og
Tyin.
S. T.
Boeck [bo´k], Christopher Nyholm,
dansk Forf., f. 18. Septbr 1850 i Nibe-Egnen,
blev cand. theol. 1876. Han har skrevet fl.
lyriske Digte og et Par satiriske Lystspil: »Et
Middagsselskab« (1888; opført paa det kgl.
Teater) og »Et kbhvnsk Hjem« (1892; opført paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
