- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodenstedt, Friedrich, tysk Digter, (1819-1892) - Bodensø, Romernes Lacus Brigantinus, fr. Lac de Constanze - Bode's Lov kaldes den nogenlunde regelmæssige Række, hvorefter de 8 store Planeters Afstande fra Solen tiltager - Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig Klasse af Mennesker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gymnasium og betroedes det flg. Aar med
Ledelsen af et pædagogisk Institut. Han fik
Lejlighed til at besøge Armenien og Kaukasus og
var, da han 1847 vendte tilbage til Tyskland,
nøje
bevandret med
de slaviske og
orientalske
Sprog og deres
Folkepoesi, en
Indsigt, han
for en stor
Del skyldte sin
Ven Mirza
Schaffy, hvem
han satte et
digterisk
Monument: »Die
Lieder des
Mirza Schaffy«,
der første
Gang udkom
1851 og har
opnaaet c. 150
Opl. (oversat
paa Dansk af P. Hansen). B. udfoldede nu i
Tyskland, hvor han længst var bosat i
München og tilhørte Kong Maximilian’s
»Tafelrunde«, en betydningsfuld litterær Virksomhed
som Dramatiker, Lyriker, Novellist og
Oversætter. Bl. hans Dramaer er især Tragedien
»Kaiser Paul« blevet kendt, hans »Gedichte«
(1852) vandt stor Yndest, »Kleinere
Erzählungen« med deres personlige Islæt blev meget
læste, men navnlig som Shakespeare-Oversætter
og Fortolker skabte B. sig et varigt Navn. Hans
omfattende Produktion er Mindesmærket over
hans aandslivlige og fremtrædende
Personlighed.
C. B-s.

illustration placeholder
F. Bodenstedt.


Bodensø [↱bo.dən-], Romernes Lacus
Brigantinus
, fr. Lac de Constanze, er en af Rhinen
gennemstrømmet Sø ved Alpernes nordlige Fod,
ligger under c. 47° 40′ n. Br. og 9° 30′ ø. L.
f. Grw. paa Grænsen af de tyske Stater
Baden, Württemberg og Bayern, af Østerrig
(Vorarlberg) og Schweiz (Kantonerne St Gallen,
Thurgau og Schaffhausen). Søen, der er den
største i Schweiz næst Genfer-Søen, har en
Omkreds af 196,5 km, er 69 km lang fra SØ.
til NV. og 539 km2 i Areal. Mod NV. spalter
den sig i to Arme, Überlingersee og
Zeller- ell. Untersee med Øen
Reichenau forbundet med den egl. B. (ofte kaldet
Obersee) ved den 4 km lange og 2—500 m
brede Snævring ved Konstanz. B. var i Istiden
opfyldt af Rhin-Gletscherne. Søens Middelhøjde
o. H. er c. 395 m; men Vandstandens Højde
kan under Tøbrud i Foraarstiden stige 3—4 m;
Søndenvinden (Føhn), men ogsaa Nordvest- og
Østenvinden bringer ofte Søen i Oprør. Den
største Dybde (252 m) er fundet mellem
Friedrichshafen og Konstanz. Søen formindskes stadig ved
Rhinens Aflejringer; i 4. Aarh. udmundede
Rhinen ved Rheineck; nu ligger der en 3—4
km bred Landstrimmel mellem denne By og
Søen. Denne fryser sjælden til, det skete kun
to Gange i 19. Aarh. (1830 og 1880); dette
gælder dog ikke Untersee, der gerne er isbelagt
hver Vinter. Det blaagrønne og meget klare
Vand bedækkes ofte ved Foraarstid med gult
Blomsterstøv fra de omliggende Frugthaver
(især i Untersee), et Fænomen, der kaldes
»Søens Blomstring«. B. er meget fiskerig
(Foreller, Salmo lacustris og Salmo salvelinus,
Kvabber, Lota vulgaris, Aal og et Par Arter af
Coregonus m. fl.). B. er kranset af Skove, Enge,
Kornmarker, Villaer, Lystslotte, Landsbyer og
Byer, saaledes Bregenz, Rohrschach, Arbon,
Romanshorn, Konstanz, Überlingen, Mersburg,
Friedrichshafen og Lindau, og Omegnen hører
til de tættest befolkede Dele i Tyskland og
Schweiz; talrige Pælebygninger (især ved
Überlingen og Untersee) og mange rom. Levninger
vidner om en tidlig Bebyggelse. Den har stor
Bet. som Samfærdselsmiddel for de tilgrænsende
Stater. 10 Jernbaner udmunder ved den, og
den er omgivet af en Ringbane;
Dampskibsfarten, der aabnedes 1824, er meget livlig, og der
er Dampfærgeforbindelse med Overførelse af
Jernbanetog mellem Romanshorn paa den
schweiziske Side og Friedrichshafen og Lindau
paa den tyske Side.
G. Ht.

Bode’s Lov [↱bo.dəs-] kaldes den nogenlunde
regelmæssige Række, hvorefter de 8 store
Planeters Afstande fra Solen tiltager; for Neptun
holder den ikke Stik. — Den blev først
opstillet af Wittenberger-Professoren Titius
(1729—96), men ved Bode alm. bekendt. Rækken
dannes paa flg. Maade: Man skriver Tallene
0, 3, 6, 12, 24, 48 o. s. v. op, hvoraf hvert Tal
med Undtagelse af det 2. er det dobbelte af
det foreg., og adderer 4 til hvert Tal. Sættes
Jordens Afstand fra Solen = 10, vil de øvrige
Tal meget nær være Planeternes Afstande fra
Solen i deres Rækkefølge, som det fremgaar af
flg. Tabel:
RækkeVirkel. Afst.Forskel
Merkur0+4=43,90,1
Venus3+4=77,20,2
Jorden6+4=1010,00,0
Mars12+4=1615,20,8
Smaaplaneter24+4=2821—43
Jupiter48+4=5252,00,0
Saturn96+4=10095,54,5
Uranus192+4=196192,23,8
Neptun384+4=388301,186,9


Foruden at B. L. kun omtr. angiver
Afstandene for Planeterne, lider den ogsaa af en
anden Fejl, hvorpaa Gauss først har gjort
opmærksom. Da nemlig Tallet 3 multipliceres i
Række med Tallene 1, 2, 4, 8, 16 o. s. v., og
Produktet forøges med 4, saa skulde det første
Led ikke være 0 · 3+4=4, men 1/2 · 1/2 · 3+4=5 1/2.
J. Fr. S.

Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig
Klasse af Mennesker, idet Kirkeboden nemlig var
helt offentlig. De bestod af dem, der havde forset
sig groft imod Menigheden ved Frafald (se
Faldne) ell. paa anden Maade, og som nu
søgte Genoptagelse i Kirken. I Østerland stod
de en Tid under en særlig Bodspræsts
Vejledning, og over hele Kirken maatte de
gennemgaa fl. Bodsgrader (se Bod). Da Boden fra
Midten af 5. Aarh. hørte op at være en
offentlig Menighedssag og afløstes af det private
Skriftemaal, udgjorde de B. ikke længere en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free