Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bode, Johann Joachim Christoph, tysk Oversætter (1730-93) - Bode, Wilhelm, tysk Kunsthistoriker, (1845- ) - bodega, Kælder, Vinhus; i Søhavne: et Varemagasin. - Bodel, Jean, fr. Digter, f. i Arras i anden Halvdel af 12. Aarh., d. omtr. 1210 - Bodelschwingh, Ernst von, preussisk Statsmand (1794-1854) - Bodelschwingh, Friedrich v., tysk Præst og Socialreformator, (1831-1910) - Bodemaal kaldtes i det gl. danske Retssprog de Forbrydelser, som kunde sones med Bod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Bogtrykkeri, hvor »Hamburgische
Dramaturgie« blev trykt. Men da disse Foretagender
strandede, forlod B. 1778 Hamburg og ledsagede
som Forretningsfører den danske Minister, Grev
H. E. Bernstorffs Enke til Weimar. Her
udfoldede han til sin Død en ivrig og for den
tyske Litt. betydningsfuld Virksomhed som
Oversætter af Sterne’s, Goldsmith’s og Fielding’s
Hovedværker. Ogsaa Montaigne har han
overført til Tysk.
C. B-s.
Bode [↱bo.də], Wilhelm, tysk Kunsthistoriker,
f. 10. Decbr 1845 i Braunschweig, ombyttede
snart Jurisprudensen med Arkæologi og
Kunsthistorie og naaede omsider op til at blive
Direktør for Malerigaleriet i Berlin. Hans
eminente kunsthistoriske Viden, støttet ved
talrige Rejser til Alverdens Museer og ledsaget af
skarp kritisk Sans og sikkert Blik, har gjort
ham til en Autoritet af første Rang som
Kunsthistoriker, og hans Skr, skarpsindige,
bugnende af Lærdom og Sagkundskab, har virket i høj
Grad frugtbringende paa kunsthistorisk
Forskning, vel særlig paa florentinsk
Renaissanceplastiks og paa det nederlandske Maleris
Omraade, saaledes i de grundlæggende Værker:
»Rembrandt. Beschreibende Verzeichnis seiner
Gemälde« (Paris, fra 1907, Teksten delvis
sammen med Hofstede de Groot) og »Denkmäler d.
Renaissance. Sculptur Toscanas« (1892—1905).
Andre Værker: »Studien zur Geschichte der
holländischen Malerei« (1883), Bearbejdelsen af
Burchardt’s »Cicerone«, »Donatello in Padua«
(1883), »Ital. Porträtskulpturen des 15.
Jahrhunderts im Berliner Museum« (1883), »A.
Brouwer« (1884), »Ital. Bildhauer der Renaissance«
(1887), »Beschreibung der Bildwerke der christl.
Epoche im Berliner Museum« (sammen med
Tschudi, 1888), »Geschichte der deutschen
Plastik« (1889), »Gemäldesammlung d. Herrn R. Kann«
(1900), »Florentiner Bildhauer d. Renaissance«
(1902), »Die ital. Bronzestatuetten d.
Renaissance« (1907 ff.) o. m. a. Endvidere talrige
fremragende Afh. i Kunsttidsskrifter, særlig i
»Jahrbuch d. kgl. preuss. Kunstsamml.« Endelig
maa fremhæves B.’s enestaaende og for
Berlins Kunstliv saa afgørende Bet. som praktisk
Museumsmand; hans Hovedbedrift i saa
Henseende er vel Skabelsen af Berlins Kaiser
Friedrichs-Museum.
A. Hk.
bodega [sp. wå↱ðæga], Kælder, Vinhus; i
Søhavne: et Varemagasin.
Bodel [bå↱dæl], Jean, fr. Digter, f. i Arras
i anden Halvdel af 12. Aarh., d. omtr. 1210.
Om hans Liv vides kun, at han 1205 blev
angrebet af Spedalskhed og derfor maatte opgive
en paatænkt Pilegrimsrejse til det hellige Land.
I Anledning af sin frygtelige Sygdom skrev han
en Række Afskedsdigte (Congés), i hvilke han
siger Farvel til sine Venner; disse Digte blev
senere gentagne Gange efterlignede og kan
betragtes som Forbillede for Villon’s berømte
»Testaments«. B. har desuden skrevet et
interessant, paa sine Steder meget virkningsfuldt
Drama Le Jeu de saint Nicolas, hvor kirkelige
og profane Elementer i en mærkelig Grad er
blandede; af mindre Bet. er hans Pastoureller
og Fabliaux. Hvorvidt han er Forf. til det store
Heltedigt Les Saisnes (Sachserne), maa staa hen
som tvivlsomt.
Kr. N.
Bodelschwingh [↱bo.dəl∫viŋ], Ernst von,
preussisk Statsmand (1794—1854), blev 1822
Landraad, 1831 Regeringspræsident i Trier og
1834 Overpræsident i Rhinpreussen. 1842 blev
han Finans- og 1845 tillige Indenrigsminister,
havde vigtig Del i Forberedelserne til den
forenede Landdag og var 1847 kgl. Kommissær ved
denne, idet han med Kraft og Dygtighed
hævdede Regeringens Stilling, men tilraadede dog
Kongen at forberede en fri Forfatning. Marts
1848 afgik han som Minister og afslog 1849 at
genindtræde som ansvarlig Minister, men
valgtes 1849 til andet Kammer og var 1850—51
Fører for Mellempartiet, der vel støttede
Regeringen, men dog søgte at hemme Reaktionen.
1852 blev han Regeringspræsident i Arnsberg.
Hans yngre Broder, Karl v. B. (1800—73),
blev 1837 Landraad, 1845 Overregeringsraad og
1849 Regeringspræsident i Arnsberg. Han var
1851—58 Finansminister under Manteuffel’s
reaktionære Styrelse, samt paa ny 1862—66
under Bismarck’s Kamp med Underhuset. Siden
var han en af det konservative Partis Førere
i Underhuset og tillige i Rigsdagen.
E. E.
Bodelschwingh [↱bo.dəl∫viŋ], Friedrich
v., tysk Præst og Socialreformator, ovenn. E. B.’s
Søn, f. 6. Marts 1831, d. 2. Apr. 1910, studerede
Naturvidenskab og Landbrug, før han 1854 slog
om til Teologi
og blev Præst,
1858 for en
tysk Menighed
i Paris. 1864,
1866 og
1870—71 var han
Feltpræst, 1873
blev han
Sjælesørger ved et
større Hospital
og
Diakonissehus i Bielefeld,
Westfalen.
Nær denne By
anlagde han
1882 den første
tyske
Arbejderkoloni, Wilhelmsdorf, en
mønstergyldig organiseret social
Redningsinstitution, der hurtig fandt Efterligninger baade i
og uden for Tyskland (se Fattigkolonier).
Efter Tilskyndelse ikke mindst gennem B.’s egen
energiske og overbevisende Propaganda blev
der igangsat en hel Bevægelse for af forkomne,
arbejdssky og undernormale Individer, gennem
Tilvænning til og Opøvelse i praktisk Arbejde
(navnlig Land- og Havebrug) at skabe
brugbare Samfundselementer. Til Fremme af dette
Formaal grundlagde han 1883 et lille Tidsskrift:
»Die Arbeiterkolonie«. Ledelsen af de af B.
grundlagte filantropiske Anstalter gik ved hans
Død over til Sønnen, Johannes v. B. (Litt.:
Bunke, »Vater B. Blätter der Erinnerung«
[1910]).
K. V. H.
 |
| F. v. Bodelschwingh. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
