Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæresten dannes oftest af de samme Aarsager som Nyresten (s. d.) - Blæresvindsot, d. s. s. Blæretuberku1ose. - Blæresvulster - Blæresæl Cystophora), se Sæler. - Blæretang (Fucus vesicolosus), se Alger (Brunalger). - Blæretræ, se Colutea. - blæretrækkende Midler (gr. *epispastika*, lat. vesicantia), Lægemidler, der fremkalder Blærer - Blæretuberkulose forekommer næsten kun hos Mennesker med Tuberkulose i andre Organer - Blæreudslæt (Bullae) større Fremhvælvinger, dannede af Overhuden, hvorunder findes Vædske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blæresten dannes oftest af de samme
Aarsager som Nyresten (s. d.) og er i saa Fald i
Reglen af rund ell. rundaflang Form; hvis der
er fl. B. i en Blære, er de ofte afslebne med en
ell. fl. »Facetter«. Undertiden dannes B. omkr.
et fremmed Legeme, der er kommet ind i
Blæren, og da er de i længere Tid af en Form,
der minder om en saadan Kerne. Størrelsen er
meget forsk., fra ganske smaa — som Ærter
ell. endnu mindre — indtil knyttet Haands
Størrelse. De hyppigst forekommende B. er
dannede af Urinsyre og Urinsyreforbindelser
(Urater) el. af disse blandede med fosforsur
Kalk og Magnesia (Fosfater), dernæst forefindes
B. næsten helt dannede af Fosfater, fremdeles
af og til af oksalsur Kalk. Disse sidste er de
haardeste, Uratstenene er middelhaarde,
Fosfatstenene er bløde, kan være ganske kitagtige.
Oftest findes kun en enkelt Sten i Blæren; men
man har ogsaa Tilfælde med talrige B. De kan
ligge løst og meget bevægelige, men i enkelte
Tilfælde ligger de mere ubevægelige ved at
sænke sig ned i en Udkrængning af
Blærevæggen. Tegnene paa Tilstedeværelsen af B. er
forsk. lige fra de Tilfælde, hvor Patienten
aldeles ingen Idé har om sin Sygdom, indtil de
Tilfælde, hvor han hverken har Ro Nat ell.
Dag. De almindelige som Symptomer paa B.
ansete Tegn er Smerter i Blæren, hvilke
formindskes ved Ro og Sengeleje, forøges ved
Bevægelser, navnlig ved Kørsel, Riden o. l.;
fremdeles Smerter og Vanskeligheder
ved Vandladningen, navnlig i visse
Stillinger, undertiden pludselig Standsning af
Vandladningen; dernæst Blæreblødning, enten
ved enkelte Lejligheder ell. til Stadighed;
endelig Smerter straalende ud i Benene og i de
ydre Kønsorganer, dette dog navnlig hos
Manden. Efterhaanden indfinder der sig oftest
Blærebetændelse (s. d.) med dennes
Symptomer og videre Følger, og det er af disse,
at Faren ved B. afhænger. Sikkerhed for, at
der er B. til Stede, opnaas dog først gennem
den direkte Føling af Stenen ved Hjælp af
en Stensonde (den bekendteste er Thompson’s),
en krummet Metalsonde, der ved Berøring med
Stenen giver en oftest let kendelig Fornemmelse
og Lyd. Ogsaa ved Synet kan man overbevise
sig om Nærværelsen af en Sten ved Hjælp af
Cystoskopet (se
Belysningsapparater), hvilket har Bet., naar Stenen ved
at indtage et skjult Leje ell. af anden Grund
ikke lader sig føle med Stensonden. B.
forekommer langt hyppigere hos Mænd end hos
Kvinder, Sygdommen er forholdsvis sjælden i
visse Lande (f. Eks. de skandinaviske Lande),
meget hyppigere i andre Lande (f. Eks. i
Indien). Grunden til disse
Hyppighedsforskelligheder er ikke kendt. — Naar B. ikke fjernes,
er der stor Fare for, at Patienten til sidst dør
af sin Lidelse, skønt der er Tilfælde, hvor en
B. tilfældig er fundet i Blæren ved Obduktion,
medens Manden i levende Live ingen Tegn har
frembudt paa Sygdommen. B. kan kun
helbredes ved Operation ɔ: Fjernelse af Stenen, enten
ved, at den knuses (Stenknusning, Litoklastik)
ell. ved at den skæres ud (Stensnit, Litotomi);
hos Kvinder kan man dog ofte fjerne B.
gennem Urinrøret, efter at man har udvidet det
behørigt.
E. A. T.
Blæresvindsot, d. s. s.
Blæretuberkulose.
Blæresvulster. De allerhyppigste B. er
Blærekræft (s. d.); men man kender ogsaa
godartede Svulster, Papillomer (s. d.). Alle disse
Svulster foraarsager mere ell. mindre stærke
Blødninger fra Blæren. Behandlingen er
Fjernelse ved Operation. Ogsaa
Blærehæmorroiderne (s. d.) maa regnes her hen.
E. A. T.
Blæresæl (Cystophora), se Sæler.
Blæretang (Fucus vesicolosus), se Alger
(Brunalger).
Blæretræ, se Colutea.
blæretrækkende Midler (gr. έπισπαςτικα,
lat. vesicantia), Lægemidler, der, anbragte paa
den ydre Hud ell. (sjælden) paa en Slimhinde,
fremkalder Blærer. Dette sker ved, at de
foraarsager en Art Betændelse, ved hvilken
bevirkes en Udsvedning af Vædske i Huden, saa
at Overhuden (Epidermis) ell. dennes yderste
Lag løsnes fra Underlaget og løftes
blæreformet i Vejret. Ofte brister dog den tynde
Epidermis, saa at Blæredannelsen ikke bliver
tydelig. Alt efter som man kan begrænse Midlets
Virkeomraade mere ell. mindre skarpt, opstaar
en enkelt Blære ell. fl. saadanne.
Blæredannelse kan opstaa ved en Mængde forsk. Midlers
Indvirkning, saaledes ved Forbrændinger og
Forfrysninger. Det i Lægekunsten hyppigst
anvendte b. M. er spansk Flueplaster, der
ogsaa benævnes Vesicatorium (ɔ: b. M.). En
Sennepskage lader man sjælden ligge saa længe,
at den trækker Blære, ligesom man ved Brugen
af tyk Kamferolie o. l. hudirriterende Midler
som oftest netop søger at undgaa en saa stærk
Indvirkning. Derimod benyttes undertiden
Indgnidning med Krotonolie som b. M., nutildags
dog langt sjældnere end i ældre Tid, ligesom
vor Tids Lægekunst i det hele meget har
indskrænket Brugen af b. M. Disse maa regnes
til de afledende Midler, til hvilken
Artikel henvises m. H. t. deres Anvendelse og
Virkemaade.
Lp. M.
Blæretuberkulose forekommer næsten kun
hos Mennesker med Tuberkulose i andre
Organer, navnlig i Nyrerne; Sygdommen viser
sig nærmest som en Form af Blærebetændelse,
»den tuberkuløse Blærebetændelse«.
E. A. T.
Blæreudslæt (Bullae) kaldes i Medicinen
større Fremhvælvinger, dannede af Overhuden,
hvorunder findes Vædske. Denne Vædske er
sædvanligvis mere vandagtig (serøs) og skyldes
en Udsondring fra det underliggende Væv;
undertiden er den mere ell. mindre blodblandet,
hvorved de saakaldte Blodblærer opstaar,
ell. den kan være uklar, gul p. Gr. a. Iblanding
med Betændelsesprodukter (Pus).
Blæredannelsen kan fremstaa ved ydre Indvirkninger, Tryk
ell. Gnidning, høje Varmegrader (Brandblærer)
ell. ved Betændelser (f. Eks. Rosen) i Huden,
ell. den kan endelig være en selvstændig
Hudsygdom, som Pemphigus. De enkelte Blærer
har i Reglen kun en ringe Varighed og ender
efter faa Dages Forløb enten med Indtørring
ell. saaledes, at det tynde Overhudsdække
sønderrives og efterlader en Hudløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
