- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sygdomme; undertiden bliver en B. tilbage efter
Operationer paa Blæren, f. Eks. Stensnit, ell.
opstaar som Uheld ved andre Operationer ell.
ved en instrumentel Forløsning; undertiden
skyldes B. et ligefremt Ulykkestilfælde, som
Fald mod en spids Genstand, der borer sig ind
i Blæren, o. s. fr. Endelig kan B. opstaa ved,
at Blærevæggen og det Væv, der skiller Blæren
fra det Sted, hvor B. udmunder, gaar til
Grunde ved sygeligt Henfald, saaledes ved
Kræft ell. andre ondartede Nydannelser i
Blæren ell. et af dens Naboorganer, ved Tryk af en
Blæresten, der lidt efter lidt presser sig
igennem (udad ell. til et indre Organ), ved Henfald
(Koldbrand, Gangræn) af Vævet mellem
Livmoderen ell. Moderskeden og Blæren efter
langvarigt Tryk af Fosterhovedet under
Fødselsakten (især ved Bækkenforsnævring), ved
hetændelsesagtig Hensmelten af Vævet o. s. fr.
Af de her nævnte Aarsager til B. er Kræft og
Tryk under Fødslen de hyppigst virkende.
Derfor træffer vi ogsaa B. hyppigere hos Kvinder
end hos Mænd (Livmoderkræften fremkalder
nemlig ogsaa forholdsvis hyppig B.), og
Blæreskedefistlen (Vesico-vaginal-Fistlen) er den
hyppigst forekommende B. Dog er dens
Hyppighed, takket være den forbedrede
Fødselshjælp og navnlig den lettere Adgang til denne,
stadig meget aftagende. — Følgerne af en
B. og Symptomerne paa denne viser sig ved
den abnorme Vej, der nu er aabnet for Urinens
Passage. Der lades intet ell. saa godt som
intet Vand ad den naturlige Vej, medens det
stadig siver ud gennem B. Der er dog i denne
Henseende store Forskelligheder efter B.’s
Leje. Medens vi f. Eks. ved en Skede-B. som
Regel finder det angivne Forhold, ikke en
Draabe Urin lades paa alm. Maade, men den
siver uafbrudt ud gennem Moderskedens
Aabning, tilsøler alt, omgiver den Ulykkelige med
en stærk urinøs Lugt og foraarsager, dels ved
den stadige Fugtighed, dels fordi Urinen
næsten altid dekomponeres, bliver ammoniakalsk
og derved særlig irriterende, at Huden omkr.
Kønsdelene, paa Laarene, paa Sædet o. s. v.
stadig er dækket af Saar og Udslet, — medens
dette som sagt er Reglen, træffer vi enkelte
Tilfælde, hvor B.’s Leje og Retning er en
saadan, at Urinen kun siver ud, naar Patienten
staar op, medens hun kan holde sig tør, naar
hun ligger, i alt Fald i nogen Tid. Ved andre
B. kan Forholdet veksle paa lgn. Maade, ved
den medfødte Navle-B., der kan være haarfin,
er det maaske kun nogle faa Draaber, der i
Døgnets Løb siver ud af den. — At en Fistel
virkelig er en B., er i Reglen ikke vanskeligt
at erkende. Man undersøger, om den udflydende
Vædske er Urin, og er dette Tilfældet, om den
da kommer fra Blæren ell. fra de højere
Urinveje (Nyre, Urinleder) ell. fra Urinrøret. I
sidstnævnte Tilfælde vil Urinen ikke udsive
uafbrudt, men kun naar den kommer ud i
Urinrøret ɔ: ved Vandladningen. Om Urinen
kommer fra Blæren ell. højere oppe fra, kan
man dels søge at afgøre efter Fistlens Leje,
dels efter om man fra Blæren kan føre
Instrumenter ind i Fistlen, dels om man ved at
indsprøjte farvede Vædsker (f. Eks. Mælk) i
Blæren kan se disse komme ud af Fistlen.
I enkelte Tilfælde kan denne Afgørelse være
meget vanskelig. — Behandlingen af B.
kan gaa i to Retninger, den kan være radikal,
d. v. s. man tillukker Fistlen, ell. den kan
være palliativ, beskyttende, d. v. s. man søger
ved forskellige Midler at afhjælpe de Ulemper.
B. giver Anledning til. Da disse, som det let
indses, næsten altid er overordentlig store, ja
ofte bevirker, at Patienten er en Plage for sig
selv og sine Omgivelser, vil man som oftest
forsøge radikal Behandling og kun nøjes med
andre Forholdsregler, hvor denne mislykkes,
ell. naar man paa Forhaand kan udelukke
Muligheden af dens Udførelse, f. Eks. ved
kræftagtig B., ell. p. Gr. a. særlige Forhold ved dens
Leje o. s. v. Man maa da nøjes med dels at
søge at modarbejde Urinens irriterende
Virkning paa Huden ved saa vidt muligt at hindre
dens Dekomposition og ved at beskytte Huden
med Salver o. l., dels søge ved Bandager
midlertidig at lukke Fistlen (f. Eks. ved at en
Skaal ell. Pude — saakaldt udhulet ell. solid
Pelotte — ved et elastisk ell. Fjedertryk
presses mod Fistlen), hvad dog næsten aldrig
lykkes fuldstændig — dels søge at opsamle den
udflydende Urin i Beholdere, som Patienten
stadig bærer paa sig (Gummisække, de
saakaldte Urinals ell. Urinoirs, hvis Munding søges
fæstet tæt til Legemets Overflade omkr.
Fistlen). Ved den radikale Behandling af B. kan
man kun i de sjældneste Tilfælde faa B. til at
lukke sig ved Ætsning, f. Eks. ved Brænding
ell. ved Helvedessten. I de allerfleste Tilfælde
maa man sy Fistlen sammen, hvilket atter,
for at en Sammenvoksning af Randene skal
lykkes, fordrer, at disse er omdannede til friske
Saarflader, blodiggjorte ell. opfriskede, som det
kaldes. P. Gr. a. B.’s ofte dybe og vanskelig
tilgængelige Leje, deres Randes Stramhed.
Fasthed og Sammenvoksning med Omgivelserne
kan disse Operationer, særlig for Livmoder- og
Skede-B.’s Vedk., høre til de vanskeligste
Opgaver for en Kirurg og ofte først lykkes efter
mange gentagne Forsøg. En Vanskelighed er
det jo ogsaa, at Operationen intet Resultat
bringer, naar den ikke lykkes fuldstændig
— var Fistlen før Operationen saa stor som
en Tokrone, og lykkes det ved Operationen at
formindske den til en halv Ærts Størrelse, vil
Resultatet for Patienten dog synes = Nul, da
al Urin, nu som før, vil løbe ud gennem
Fistlen; noget andet er det, at man maaske kan
have Haab om ved en senere Operation at
lukke den tilbageblevne lille Fistel. Det er først
siden 1860’erne, man har lært at operere disse
Fistler med Held; som Mænd, der har indlagt
sig særlig Fortjeneste i denne Retning, maa
nævnes Gustav Simon (Heidelberg),
Bozemann, Marion Sims og Emmet (alle
fra New York). En Mellemstilling mellem den
radikale og palliative Behandling indtager de
Operationer, hvor man, uden at lukke selve
Fistlen, søger at aflukke det Rum, hvor denne
udmunder. Dette gælder særlig for
Livmoder- og Skede-B. Ved at tilsy henh. Modermunden
eller Moderskeden under Fistlens Udmunding,
hindrer man Urinens fri Afløb, og denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free