Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet Vædske - Blækhat (Coprinus Pers.), Svampeslægt af Fam. Agaricaceæ - Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den højest udviklede Klasse af Bløddyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig det farvede, er Anilinblæk, der
faas ved at opløse et Tjærefarvestof i Vand og
tilsætte Gummi, og, for Holdbarhedens Skyld,
lidt Saltsyre. Saadant B. blandes ogsaa ofte
med Jerngallusblæk.
Da det i Tidens Løb viste sig, at meget B.,
ved Henliggen af Skriften, saa at sige
fuldstændig tabte sin Farve, fastsatte man i de
fleste Lande bestemte Regler for
Sammensætningen af det B., der skal bruges til
Dokumenter o. l. I Danmark er ved Frd. 23. Febr
1889 bestemt, at saadant B. skal kunne
henføres til en af flg. to Klasser: Klasse I:
Jerngallusblæk, som pr l indeholder mindst 4 gr
Jern og 30 gr af Galæbler tilvirket Garve- ell.
Gallussyre; og Klasse II: B., hvis Skrifttræk
efter 8 Dages Tørring ikke kan udvaskes med
Alkohol ell. Vand. Imidlertid kan Garvesyre af
andre Raastoffer end Galæbler give mindst lige
saa godt B., som det nævnte, saaledes at den
opstillede Fordring ikke er ganske retfærdig.
Kopiblæk og Hektografblæk er B.,
der er noget mere koncentreret end
Skriveblæk, og til hvilket er sat noget mere Gummi
og sædvanlig Glycerin. Sympatetisk B. er
B., der først bliver synligt efter Paavirkning af
Varme ell. forsk. Kemikalier. Saaledes bliver
Skrift, frembragt med en Opløsning af et
Koboltsalt ell. et Nikkelsalt, først synlig, henh.
blaa ell. grøn, ved Opvarmning. Skr. med
Kaliumferrocyanid bliver først synlig (blaa) efter
Behandling med en Jernopløsning, Skr. med
Opløsning af et Blysalt ell. et Kvægsølvsalt
først efter at have været udsat for Indvirkning
af Svovlbrinte. Mærkeblæk til Mærkning af
Tøj skal kunne modstaa Indvirkning af Sæbe
og Blegemidler og bestaar som Regel af en
Opløsning af Sølvnitrat, blandet med Gummi
e. l. og Soda. Naar Skriften opvarmes, f. Eks.
med et varmt Strygejern, bliver den tydelig
sort, idet der udskilles metallisk Sølv i selve
Taverne. Man kan ogsaa benytte en Opløsning
af Kaliumpermanganat. Litografisk B. er
ikke B., men en Slags Tusk (se Litografi).
Til Skrivning paa blankt Zinkblik, f. Eks. til
Planteetiketter, kan man benytte en Opløsning
af lige Dele Kupriacetat og Salmiak i
destilleret Vand, hvorved der udfældes metallisk
Kobber paa Zinken. Blækpulver er som
Regel en fint pulveriseret Blanding af en
Tjærefarve og Gummi, der kun behøver at opløses
i Vand for at kunne bruges. Blækpulver
sammenpresset i Form af en Stift danner de
saakaldte Blækstifter. En Slags B., der saa
at sige ikke kan fjernes fra Papiret, uden at
dette samtidig ødelægges, er Jerngallusblæk
med Tilsætning af en Opløsning af Indigo og
Kaliumferrocyanid.
K. M.
Blækhat (Coprinus Pers.), Svampeslægt af
Fam. Agaricaceæ, udmærker sig især derved,
at Frugtlegemet mod Sporemodningen
forvandles til og flyder hen i en blæklignende Vædske,
hvis sorte Farve skyldes de sorte Sporer. Det
er en artrig Slægt med over 60 Arter, som er
meget forsk. i Størrelse og Form. Frugtlegemet,
der kun har en kort Varighed, er i Beg.
tenformet, kegleformet ell. valseformet, har en
lys, ofte hel hvid Farve og er ofte bedækket
med Skæl ell. Fnug; senere breder
Frugtlegemets Hat sig noget ud, bliver klokkeformet,
ell. staar endog ganske vinkelret ud fra
Stokken; Lamellerne, som i Beg. er hvide,
begynder nu at farves mørke af Sporerne, som
modnes, og flyder i Løbet af kort Tid hen i den
blæksorte Vædske, hvoraf Svampen har faaet
sit Navn. — B. vokser især paa Gødning og
stærkt gødet Jord; saa længe de er unge og
hvide, spises de større Arter, navnlig Paryk-B.
(C. comatus), hvis Frugtlegeme i Beg. er
snehvidt og tenformet-valseformet, senere mere
klokkeformet, brunlig med en i bløde, frynsede
Skæl opløst Hud, hvoraf Svampen har faaet sit
Navn; de meget tætstillede, sammenhængende
Lameller er i Beg. hvide, senere rødlige, til
sidst sorte; den mod Grunden noget
opsvulmede, hule Stok er forsynet med en løs,
forskydelig Ring. Denne Svamp er meget god og
velsmagende. (Illustr., se farvetrykt Tavle
»Madsvampe«, Fig. 8).
F. K. R.
Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den
højest udviklede Klasse af Bløddyrene, falder
naturlig i to Ordener, Nautilerne (C.
tetrabranchiata) med 4 Gæller, spaltet Tragt,
talrige Arme uden Sugekopper, samt ydre Skal
(se Nautiler) og de ægte B. (C.
dibranchiata) med 2 Gæller, lukket Tragt, 8 (10)
Arme med Sugekopper og indre Skal, for saa
vidt denne er til Stede.
De ægte B.’s Legeme deles i Hoved og Krop.
Hovedet, der stedse er tydelig afsat fra
Kroppen, bærer fortil, omkr. Mundaabningen, en
Kreds af 8 kødfulde Arme. hvortil der hos de
10-armede B. endnu kommer to, oftest betydelig
længere Fangarme (Tentakler), anbragte inden
for de andre (Fig. 1). Imellem de 8 kortere
Arme er udspændt en Hud, der naar kortere
ell. længere ud ad Armenes Sider og hos visse
Former, saavel bl. 8- som 10-armede B., kan
naa ud til Armspidserne, i hvilket Tilfælde
den derved dannede Skærm kan benyttes som
Bevægelsesredskab i Lighed med
Vandmændenes Klokke. Armene benyttes ellers dels —
navnlig hos de 8-armede B. — til at krybe paa,
dels som Fange- og Gribeapparater; de er
nemlig, Fangarmene dog kun paa det yderste
 |
| Fig. 1. Tiarmet Blæksprutte (Rossia), set fra Mundfladen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
