Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyplaster, Sølverglødplaster (Emplastrum oxydi plumbici) - Blypræparater, til med. Brug tjenende blyholdige Præparater - Blyrøg benævnes de Dampe, der fremkommer ved Blyets Smeltning - Blyrør bruges p. Gr. a. deres Bøjelighed til Ledninger med mange Bøjninger - Blysalver kaldes Blandinger af Blypræparater med Fedtstoffer - Blysand kaldes det blaagraa, grovkornede Kvartssand - Blystege, tekn. Udtryk i Bogtrykkerier for firkantede Blyklodser, der anvendes til Udfyldning - Blysukker, d. s. s. Blyacetat. - Blysulfat, Svovlsurt Blyilte, PbSO4 - Blysulfid, Svovlbly, PbS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plastret er dannet, ɔ: indtil en lille Prøve hældt
ud i koldt Vand lader sig ælte mellem Fingrene
og ikke er fedtet at føle paa. Plastret
udvaskes dernæst med varmt Vand for at befris for
Glycerin, tørres derpaa i Dampbad for at
befris for Vandet, og efter Afkøling fjernes det
mulig uopløste Sølverglød ved Afskrabning. Det
er særlig vigtigt fuldstændig at fjerne Glycerin
og Vand af B., naar det skal anvendes til
Hæfteplaster, da man ellers faar et
Hæfteplaster, som kun i Beg. er klæbrigt, men
senere sprødt. Ved Kogning af Fedt ell. Olie med
Sølverglød spaltes Fedtstoffet i Glycerin og fede
Syrer, hvilke sidste gaar i kem. Forbindelse
med Blyet og danner oleinsurt, stearin- og
palmitinsurt Blyilte. Det er en med
Sæbedannelsen analog Proces, hvorfor B. ogsaa ofte
kaldes Blysæbe. Et godt B. skal være
graaligt, bliver med Tiden gulligt, maa ikke være
fedtet at føle paa, maa være haardt uden at
være sprødt. Ved forsk. Tilsætninger til B. faas:
Blyhvidtplaster, Gudshaandsplaster,
Gummiplaster, Hæfteplaster, Kvægsølvplaster,
Sæbeplaster o. fl.
(A. B.). E. K.
Blypræparater, til med. Brug tjenende
blyholdige Præparater. De vigtigste er: Blyeddike,
Blyhvidt, Blysukker, Blytannat, Jodbly, Mønje,
Sølverglød.
E. K.
Blyrøg benævnes de Dampe, der
fremkommer ved Blyets Smeltning, og som danner et
løst, hvidligt Beslag paa Røgfangene. B. bestaar
af Blyilte, svovlsure og kulsure Blysalte,
Antimonilte, Arsensyrling o. s. v. Da B. medfører
Tab af Bly og Fare for Arbejdernes Helbred,
søger man ved hensigtsmæssige Ovne og
Anbringelse af Støvkamre mellem dem og
Skorstenen at forebygge den.
(F. W.). Carl J.
Blyrør bruges p. Gr. a. deres Bøjelighed til
Ledninger med mange Bøjninger, navnlig til
indvendige Spildevandsledninger, Skylleledning
fra W. C.-Cisterner og visse Dele af
Gasledninger, nemlig paa fareløse Steder, og naar
Diametren er ringe, saaledes ved Maaleren. I
Udlandet bruges de ogsaa til Husledninger for
Drikkevand, men er da gerne fortinnede p. Gr.
a. Blysaltenes Giftighed. De kan fremstilles ved
Støbning og senere Presning ell. Trækning, ell.
alene ved Presning. Ved Støbning anvendes en
tvedelt Jernform med lidt konisk Kerne af
poleret Jern; støber man franeden, idet man
afkøler foroven, kan man faa B. saa langt, man
vil, ved stadig Efterhældning. Trækningen
foregaar paa Trækkebænken (s. d.), hvor Længden
forøges til 12-dobbelt og mere, idet
Godstykkelsen aftager. Diametren for støbte B. varierer
mellem 6 og 75 mm. — Pressede B. har fremfor
støbte B. den Fordel at være fri for Utætheder.
De fremstilles varmt ell. koldt i Forme af
Støbejern, 450—900 mm lange, med en
Endeaabning svarende til det færdige Rørs
udvendige Diameter; i Formen lægges enten et støbt
Rør, el. den støbes fuld om en Dorn, der
sidder paa et Pressestempel. Idet Pressestemplet
føres frem, træder det færdige B. ud af
Formen. Man kan presse B. indtil 77 m lange;
videre Rør er dog langt kortere. Varm Presning
tager mindre Kraft, men giver et mindre tæt
B. end kold. Formen maa ved varm Presning
holdes nær ved Blyets Smeltepunkt. De færdige
Rør vikles op paa en Tromle. Fortinning af B.
kan ske ved i en hurtig roterende Form at
hælde først Bly, saa Tin, som ved
Centrifugalkraften vil holde sig nærmere Aksen end det
tungere Bly og trække Røret færdigt
(Kapperør).
E. Su.
Blysalver kaldes Blandinger af
Blypræparater med Fedtstoffer. De vigtigste af de i de
forsk. Farmakopeer officinelle B. er:
Blyhvidtsalve, Diachylonsalve, Kamfersalve, Kølende
Salve, Takkesalve og Universalsalve.
E. K.
Blysand kaldes det blaagraa, grovkornede
Kvartssand, som paa Hederne meget hyppig
danner et 5—50 cm tykt Lag umiddelbart
under Lyngskjolden. Farven skyldes en ringe
Mængde indblandet Humus. B. hviler altid paa
Al og er yderst fattigt paa Plantenæring,
hvorfor en saadan Jordbund er meget ufrugtbar.
Ang. Dannelsen af B., se Hede.
J. P. R.
Blystege, tekn. Udtryk i Bogtrykkerier for
firkantede Blyklodser, der er lavere end de
almindelige Typer og anvendes til Udfyldning i
»Satsen«, hvor der skal være aaben Plads;
bruges ligeledes til at lægge mellem de færdigsatte
Sider, for at disse kan komme til at staa
bestemt paa Arket og nøjagtig bag paa hinanden,
naar Trykningen skal foregaa.
E. S-r.
Blysukker, d. s. s. Blyacetat.
Blysulfat, Svovlsurt Blyilte, PbSO4,
findes i Naturen som Blyvitriol ell.
Anglesit og dannes ofte i krystalliseret Tilstand
i de sidste Blykamre i Svovlsyrefabrikkerne.
Det fremstilles ved Fældning af en Opløsning
af et Blysalt med fortyndet Svovlsyre og faas da
som et hvidt Bundfald. B. er mindre flygtigt
end Svovlbly og taaler Glødhede uden at
sønderdeles; ved Glødning med Kul reduceres det
til Blysulfid. Det er næsten uopløseligt i Vand
(1:22800), endnu tungere opløseligt i fortyndet
Svovlsyre, men noget opløseligt i koncentreret
Svovlsyre; raa Svovlsyre, fremstillet ved
Blykammerprocessen, indeholder derfor B., som
udfældes, naar Syren fortyndes. B. er mere ell.
mindre letopløseligt i forsk. Saltopløsninger og
opløses af stærke Opløsninger af Kalium- og
Natriumhydroxyd. Opløsninger af Kalium- og
Natriumkarbonat omdanner det allerede ved
alm. Temp. til Blykarbonat; af varm
koncentreret Saltsyre omdannes det til Blyklorid.
(O. C.). R. K.
Blysulfid, Svovlbly, PbS, findes i Naturen
som Blyglans i regulære Krystaller og kan faas
ved Sammensmeltning af Bly med Svovl i de
ved Atomtallene angivne Forhold som en mørk
blygraa, krystallinsk Masse. Det fremstilles ved
Fældning af en svagt sur Opløsning af et
Blysalt med Svovlbrinte og danner da et stort
Bundfald. B. smelter vanskeligere end Bly, er
flygtigt ved højere Temp. og gaar ved
Ophedning under Luftens Adgang over til Blysulfat.
Med Bly kan det sammensmeltes i alle Forhold.
Det opløses ved Kogning med fortyndet
Salpetersyre, idet der dannes Blynitrat; rygende
Salpetersyre omdanner det for største Delen til
Blysulfat. — Det er det vigtigste Udgangspunkt
for Fremstillingen af metallisk Bly.
(O. C.). R. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
