Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomstring. B. er karakteriseret ved de kønslige Processers Iværksættelse - Blomstringsperiode, se Blomstring. - Blomstringstid, se Blomsterkalender og Fænologi. - blond, lyshaaret; Blondin , mandligt, Blondine, kvindeligt Individ med b. Haar. - Blonde er en kniplet Silkeknipling - Blondel, François, fr. Arkitekt, (1617-86) - Blondel, George, fr. Socialøkonom, (1856- ) - Blondel de Nesle (rigtigere Néelle), fr. Digter (omkr. 1200) - Blondin, Charles, fr. Linedanser, (1824-97) - Blondine, se blond. - Blondlot, Prosper René, fr. Fysiker, (1849- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der kan opfattes som en regulerende
Virkning, hvortil der findes Analogier i Dyre- og
Menneskelivet. (Litt.: W. Johannsen,
»Lærebog i Plantefysiologi« [2. Udg. 1904];
Jost, »Pflanzenphysiologie« [3. Udg. 1913]).
W. J.
Blomstringsperiode, se Blomstring.
Blomstringstid, se
Blomsterkalender og Fænologi.
blond [blån´t, fr. blǡ], lyshaaret; Blondín
[fr. blǡ↱dǣ], mandligt, Blondine [fr. blǡ↱din],
kvindeligt Individ med b. Haar.
Blonde er en kniplet Silkeknipling, i hvilken
en tyk Traad følger Kanten af Mønstret. I 18.
Aarh. fik disse Kniplinger deres Navn af, at
de blev kniplede af Raasilke, og altsaa ikke var
hvide, men »blonde«. Nu derimod kniples de
saavel af gullig som af hvid og sort Silke, ofte
anvendes forsk. Slags Silke til Mønstret og til
Bunden, hvad der giver Kniplingen en særegen
Glans. Opr. blev de kniplede i Caen, Bayeux
og Le Puy, men nu forarbejdes de over hele
Calvados.
B. er efterhaanden her i Landet blevet
Fællesbetegnelse for alle maskinvævede Kniplinger.
For nøjere at betegne B.’s Art, sættes Navnet
paa den Knipling, der er efterlignet, foran
Ordet »B.«, f. Eks. Valenciennes-B.
R. H.
Blondel [blǡ↱dæl], François, fr. Arkitekt,
1617—86, uddannede sig først i Bygningsfaget
under et Ophold i Rom 1652 og blev 1671
Direktør for Bygningsakademiet i Paris. Hans
Hovedværk er Porte St Antoine i Paris;
desuden har han udarbejdet Planen for Staten
Rochefort og — efter hvad man formoder —
Udkastet til Tøjhuset i Berlin. I sin engang
berømte Lærebog Cours d’architecture (2 Bd,
1675 og 1698) holdt han strengt fast ved
Antikkens Regler, som han væsentlig kendte
gennem de ital. Teoretikere, og da denne Bog
bestemte Paris-Akademiets Stilling i lange Tider,
bidrog den til at gøre den fr. Rokokoarkitektur
forholdsvis behersket og rolig.
En Brodersøn, Jacques François B.
(1705—74), der arbejdede som Arkitekt i Metz
og Strassburg, har ogsaa udg. litterære Værker,
De la disposition des maisons de plaisance
(1737) og Architecture française (1752).
C. A. J.
Blondel [blǡ↱dæl], George, fr.
Socialøkonom, f. 8. Marts 1856 i Dijon, blev efter et
længere Studieophold i Tyskland Docent ved
det retsvidenskabelige Fakultet i Lyon, senere
i Lille, hvorfra han overflyttedes som Prof. ved
Collège libre des sciences sociales og
Handelshøjskolen i Paris. Foruden i en omfangsrig
Monografi for Doktorgraden Étude sur la
politique de l’Empereur Frédéric II en Allemagne
et sur les transformations de la Constitution
allemande dans la premiere moitié du XIIIe
siècle (1892) har han lagt sit indgaaende
Kendskab til Tysklands økonomiske og sociale
Udvikling i den nyeste Tid for Dagen i en Række
Specialundersøgelser, bl. a. af L’essor
industriel et commercial du peuple allemand (1892,
3. Udg. 1900), Études sur les populations
rurales de l’Allemagne et la Crise agraire (1897),
L’essor économique de l’Empire allemand (1898),
L’ouvrier allemand (1899) og Les
transformations politiques et économiques de l’Allemagne
(1903). Desuden har han skrevet bl. a. La
France et le Marché du Monde (1901), La
politique protectionniste en Angleterre (1904) og
La situation économique et sociale des
États-Unis (1905), alle prægede af indgaaende
Sagkundskab og patriotisk Reformiver.
K. V. H.
Blondel de Nesle [blǡ↱dæl-dö-↱næ.l] (rigtigere
Néelle), fr. Digter, der levede omkr. 1200; han
er Forf. til nogle Kærlighedssange af ringe
Værdi. Om hans Liv vides intet. Til hans Navn
er knyttet et mærkeligt Sagn: Da Richard
Løvehjerte vendte hjem fra det hellige Land (1192),
blev han, som bekendt, fanget af Hertug
Leopold af Østerrig og i stor Hemmelighed ført til
Slottet Durrenstein. I England vidste man intet
om Kongens ulykkelige Skæbne, og det
fortælles da, at hans Barndomsven, B., drog ud for
at finde ham; paa sine omflakkende Farter kom
den fr. Sanger ogsaa til Hertug Leopold’s Slot,
og da han her hørte Tale om den fremmede
hemmelighedsfulde Fange, blev han paa Slottet
for at komme i Forbindelse med ham. En Dag
sang han i Borggaarden den første Halvdel af
en Vise, som han og Kongen havde digtet
sammen i deres Ungdom, og straks efter svarede
Fangen med at synge Slutn. B. rejste da
skyndsomst til England for at bringe Bud om, hvor
Kongen var, og træffe Foranstaltninger til at
løskøbe ham. Dette romantiske Sagn, der ikke
kan gøre Fordring paa hist. Troværdighed,
forekommer første Gang i en fr. Krønike fra
Slutn. af 13. Aarh., Récits d’un ménestrel de
Reims; det er senere gentagne Gange blevet
gjort til Genstand for digterisk Behandling.
Saaledes har Frk Lhéritier benyttet det i sin
Roman La Tour ténébreuse (1705), hvor Sedaine
fandt Motivet til sit Stykke Richard Cæur de
Lion, der opførtes første Gang 21. Apr. 1784 og
gjorde stor Lykke, væsentlig p. Gr. a. Grétry’s
fortrinlige Musik.
Kr. N.
Blondin [blǡ↱dǣ], Charles, fr. Linedanser,
(1824—97), er blevet berømt særlig ved
gentagne Gange at gaa over Niagara-Faldet
(første Gang 1855, sidste Gang 1860 paa Stylter) paa
en 50 m over Faldet anbragt Line.
Blondine, se blond.
Blondlot [blǡ↱(d)lo], Prosper René, fr.
Fysiker, f. 3. Juli 1849 i Nancy, studerede i
Nancy, Heidelberg, Zürich og Paris; blev 1881
Dr. phil. (om Polarisationens Kapacitet), 1882
maître de confèrences, 1886 professeur adjoint,
1896 professeur titulaire ved det naturvidensk.
Fakultet i Nancy, fra hvilken Stilling han trak
sig tilbage 1910. B. har udført værdifulde
Undersøgelser særlig paa Elektricitetslærens
Omraade. Her kan nævnes: nøjagtige Maalinger af
de elektriske Svingningers
Udbredelseshastighed langs Traade, Maalinger af
Dielektricitetskonstanten ved elektriske Svingninger,
Dampspændingens Afhængighed af Elektrisering. Ved
sine Undersøgelser over Røntgenstraalerne,
hvis Hastighed og Polarisation han forsøgte at
bestemme, hvad der dog ikke lykkedes ham,
førtes han (1903) til Opdagelsen af de mystiske
N-Straaler, der vakte megen Opsigt ogsaa uden
for Fysikernes Kreds. De fleste Fysikere, der
har givet sig af med disse Undersøgelser, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
