Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af Fluernes Orden - Blomsterhaven kaldes den Del af Haven, som udelukkende er bestemt for urteagtige Prydplanter - Blomsterkage, se Kurv. - Blomsterkalender, Sammenstilling af Planter, hvis Blomstring falder hos de forsk. Arter paa forsk. Tid af Aaret - Blomsterkurv, se Kurv. - Blomsterleje, se Kurv. - Blomsterløg. fl. til Liljefamilien, Narcisfamilien og Sværdliljerne hørende Arter - blomsterløse Planter, se Blomst. - Blomstermaaned, i den norske Almanak siden 1816 Navn paa Majmaaned. - Blomstermaleriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan den ogsaa, paa Myggelarvers Vis, hænge i
Vandskorpen. Naar Forpupningen nærmer sig,
kryber Larven paa Land, og i den derpaa
tørrede, stærkt tværfoldede Hud, som forpaa
bærer et Par Udvækster, forpupper Larven sig.
Efter 14 Dages Forløb falder den forreste Del
af som et Laag, og Fluen kommer da frem.
Mindre vigtige Slægter er: Helophilus og Ceria.
Mange herhenhørende Formers Larver lever i
Dynd, henraadnende Træ o. s. v.
C. W.-L.
Blomsterhaven kaldes den Del af Haven,
som udelukkende er bestemt for urteagtige
Prydplanter, og hvor man tilstræber Effekt ved
Blomsternes Farvepragt og Formrigdom. Den
skal ligge i Nærheden af Vaaningshuset ell.
umiddelbart op til dette, og Anlægget bør i saa
Fald være regelmæssigt, for at det i sine
Former kan harmonere med Bygningen. Den maa
være omgivet med en passende Ramme, der
bedst tilvejebringes ved Busketplantninger, men
hvor der ikke er tilstrækkelig Plads til
Raadighed hertil, kan Hække bruges.
L. H.
Blomsterkage, se Kurv.
Blomsterkalender kaldes en Sammenstilling
af Planter, hvis Blomstring falder paa en
bestemt, men hos de forsk. Arter forsk. Tid af
Aaret. Medens nogle Arter (f. Eks. Tusindfryd,
Enaarig Rapgræs, Alm. Brandbæger og
Fuglegræs-Fladstjerne) blomstrer hele Aaret, med
Undtagelse af den strengeste Vintertid, har de
fleste derimod en nogenlunde bestemt og mere
ell. mindre begrænset Blomstringstid; navnlig
Sommerplanternes Blomstringstid begynder
nogenlunde paa samme Tid de forsk. Aar,
derimod er Blomstringens Beg. hos de første
Foraarsplanter underkastet større Svingninger p.
Gr. a. Vinterens mere ell. mindre sene Ophør
i de forsk. Aar; naturligvis har ogsaa Stedets
Beliggenhed (mere ell. mindre nordlig, højere
ell. lavere, kortere ell. længere Afstand fra
Havet o. s. v.) stor Bet. for Blomstringstidens
Beg. For Danmarks og Norges Vedk. kan i
Alm. flg. Eks nævnes: Marts: Graa Æl;
Marts—April: Alm. Følfod, Vaar-Krokus,
Hassel; Apr.: Storbladet Ælm, Liden
Lærkespore, Marts-Viol; April—Maj: Alm.
Guldstjerne, Hvid og Gul Anemone, Alm. Milturt,
Alm. Lungeurt; Maj; Hylsterbladet
Guldstjerne, Liljekonval, Pinselilje, Hulrodet
Lærkespore; Maj—Juni: Syre, Skovmærke,
Tobladet Majblomst, Skarpbladet Fladstjerne; Juni:
Engriflet Hvidtjørn; Juni—Juli: Gul
Sværdlilje, Plettet Gøgeurt, Alm. Blaahat; Juli: Alm.
Lind, Smaabladet Lind; Juli—Aug.:
Nyse-Røllike, Agertidsel, Kornblomst;
August—Septbr: Eng-Djævelsbid, Alm. Hedelyng.
C. R.
Blomsterkurv, se Kurv.
Blomsterleje, se Kurv.
Blomsterløg. Herved forstaas i alm.
Sprogbrug fl. til Liljefamilien, Narcisfamilien og
Sværdliljerne hørende Arter, ligesom man
ogsaa dertil alm., skønt med Urette, henregner
forsk. til Ranunkelfamilien o. a. Fam. hørende
Knoldvækster. Allerede i fl. Aarh. har Holland
haft saa godt som Eneret paa Tiltrækningen,
og den hele civiliserede Verden forsynes hvert
Efteraar fra Holland med Løg til
Foraarsdrivning. Byen Haarlem danner Midtpunktet for
den Egn, hvor denne Kultur har udviklet sig.
1892 blev der i Holland dyrket 231 ha med
Hyacinter, 206 med Tulipaner, 75 med Krokus,
23 med Liljekonvaller, Hoteja og Diclytra og
10 med Narcisser. I den nyeste Tid er der her
i Landet gjort Forsøg med Tiltrækning af B.
efter holl. Mønster, og det synes at lykkes at
producere B. til en lige saa billig Pris og af en
lige saa god Kvalitet som i Holland.
L. H.
blomsterløse Planter, se Blomst.
Blomstermaaned, i den norske Almanak
siden 1816 Navn paa Majmaaned.
Blomstermaleriet staar paa Grænsen
mellem »Stillelivsbilledet« og Landskabsmaleriet.
Som B. og Frugtmaleri glider det over i
»Frokostbillederne«, Naturemorte-Genren, men
har ogsaa sit naturlige Tilknytningspunkt til
Landskabsbilledet, af hvis Ramme
Blomsterverdenen har løsnet sig som en værdifuld
malerisk Detail.
Som dekorativt Led kan B. føres tilbage til
Kunstens fjerne Tider. Ligesom de ægyptiske
Søjler med Lotoskapitælerne og de gr.
Søjleordener med Volutternes tilbagerullede Flige i
stiliserede Former gav Udtryk for Plantens
organiske Liv, saaledes voksede dette ogsaa snart
ud som rent malerisk Led i Oldtidens
Udsmykningskunst; derimod var det kun enkeltvis
(saaledes hos den gr. Maler Pausias), at B.
optraadte som selvstændig Kunstgren. I
Middelalderen var B. naturligt henvist til det samme
tilbagetrukne uselvstændige Liv. Det var
Renaissancen, der bragte det frem i første
Plan. Nederlandene, hvis Kunst med
vaagent Øje fulgte Naturens Fænomener, og hvis
Havekunst kælede for yppige Plantevarieteter,
blev dets naturlige Voksested. Allerede
Miniaturmalerne ved det burgundiske Hof havde strøet
udmærket malede Blomster ind i Haandskrifternes
Arabesk-Rammer, og fra v. Eyck’ernes
altomfattende Kunst skød ogsaa B. omsider frem. Til
dets første Dyrkere hører Jan Brueghel
(»Blomster-Brueghel«) og D. Seghers. En rig
Udvikling, særlig i koloristisk Henseende, modtog B.
ved de Heem’erne (hvis egl. Felt dog var
»Frokostbilledet«) samt fra Elevkredsen, hvis
dygtigste Repræsentanter var P. de Ring,
Wals-Capelle, den minutiøse A. Mignon og den af
Ludvig XIV højt skattede Maria van
Oosterwijck. Blomsterbilledet var blevet Husven i de
holl. Borgeres Huse (ligesom det ogsaa, malet
af dygtige Malere, havde fundet Vej til deres
Skilte), og ved dette Fortrolighedsforhold,
baaret oppe af Befolkningens økonomiske
Interesser, kunde det skaffe sine Dyrkere fuldt op
at gøre og endnu staa i fuldt Flor ind i 18.
Aarh. (Jan van Huysum, hvis overordentlig
omhyggelig udførte Kunst har sin Baggrund i Tidens
Tulipanlibhaveri; Rachel Ruysch). B. maatte
derimod under den ital. Renaissance underordne
sig som accessorisk Led (Botticelli’s
»Primavera« m. v.) ell. tjene rent dekorative
Formaal (i G. da Udine’s Grottesker i Farnesina,
Vatikanets Loggier m. m.). — Fra Midten af 18.
Aarh. trivedes B. hist og her, som i Lyon, hvor
det støttede den derværende Silkeindustri og
gav denne kunstindustriel Rang (Maleren
Saint-Jean); men først fra Midten af 19. Aarh. kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
