Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En ejendommelig uregelmæssig B. er
»Ærteblomsten« (Fig. 12). Kun faa B. har aldeles
ingen Symmetriplan, f. Eks. Canna og Baldrian.
Den sambladede Krones Udseende kan være
yderst forsk. Man skelner mellem visse
Hovedformer; af de regelmæssige Kroner kan her
nævnes: den krukkeformede (Fig. 13),
den tragtformede (Fig. 14), den
klokkeformede (Fig. 15), den rørformede
(Fig. 16) og den fladkravede (Fig. 17); af
uregelmæssige Kroner har nogle faaet særlige
Betegnelser som læbedannet (Fig. 9 og 10)
og maskeret (Fig. 11); hjulformet
Krone kan findes baade hos regelmæssige (Fig. 18)
og uregelmæssige (Fig. 8) B. — Ikke sjælden
er et ell. fl. af Kronens (ell. Bægerets) Blade
sporebærende (Fig. 19).
Medens Bægerbladene ved deres grønne
Farve og undertiden ogsaa noget ved deres Form
minder om Løvbladene ell. Højbladene, er
Kronbladene allerede af en langt mere omdannet
Natur. Men Bladets Metamorfose i B. naar
dog endnu højere i Støvbladene. Kun
sjælden (f. Eks. hos Nøkkerosen) minder de
yderste af disse endnu om Kronbladene. I
Reglen har de en helt anden Skikkelse, idet de
bestaar af en nederste, smal Del:
Støvtraaden, og en øverste, bredere og tykkere, ved
en Fure i to tydelige Halvdele udpræget,
saakaldet Støvknap (Fig. 21). Denne
indeholder B.’s Støv, Pollen (se Støvdrager,
Støvkorn, Befrugtning), hvilket er de
hanlige Kønsceller. Støvtraadene er ofte
sammenvoksede med den sambladede Krone (Fig.
22). Støvdragerne kan være indbyrdes fri ell.
sammenvoksede, ell. sammenvoksede bundtvis,
hvilket rigtignok i mange Tilfælde har vist sig
at være Spaltninger af enkelte Støvblade (Fig.
23). De kan være af samme Længde alle
sammen, ell. nogle kan være længere end andre.
Hos Smørblomsten er alle fri og omtr. lige
lange; hos Kaalen findes 4 inderste, længere og 2
yderste kortere. Hos Døvnælden findes 2 lange
og 2 korte og hos Kattehale 6 lange og 6 korte.
Disse Forhold spiller den største systematiske
Rolle, og det var bl. a. paa saadanne, at Linné
grundede nogle Klasser i sit System. Det er
imidlertid ikke altid, at et Støvblad er udviklet
til Støvdrager; mangen Gang findes det som et
Skæl, en bladagtig Flig ell. anderledes formet
Legeme, som er uden Støvknap. Det kaldes da
en Bistøvdrager ell. et
Staminodium; saaledes f. Eks. hos Brunrod, hvor det
bageste af B.’s 5 Støvblade er omdannet til et lille
Skæl, hos Lopezia, hvor det forreste af de to
Støvblade er blevet til et kronbladlignende
Staminodium.
B.’s inderste Bladkreds udgøres af de mest
omdannede Blade, Frugtbladene, med
Udviklingen af hvilke B.’s Akse standser sin
Vækst. Hos Slægten Cycas (en af
Koglepalmerne), hvor Han- og Hunblomster er fordelte paa
forsk. Planter, sidder Hunblomsterne, der
ligesom Hanblomsterne er nøgne, i Spidsen af
Stammen, men her afslutter de ikke dennes
Vækst; efter Frøenes Modning fortsættes denne
nemlig (med Udvikling af Lav- og Løvblade).
Mange Botanikere anser derfor heller ikke
Cycas’ Frugtbladstande for egl. B. Hos alle
højere Blomsterplanter danner Frugtbladene den
saakaldte Støvvej. I simpleste Tilfælde
dannes denne kun af eet Frugtblad, der har lukket
sig sammen, og hvis Rande er sammenvoksede
(Fig. 24 og 25). Paa disse, der danner den
saakaldte Bugsøm, fremkommer som Regel
Æggene, i hvilke de hunlige Kønsceller befinder
sig, og som efter disses Befrugtning, der
medfører Dannelsen af Kimen, omdannes til Frø
(smlg. Fig. 26). Støvvejen, der foroven bærer en
egen, slimet Haarbeklædning, Støvfanget,
og som ofte imellem dette og den nederste,
tykkere, sædvanlig grønne Del, Frugtknuden
(Frugtemnet), er afsmalnet til den saakaldte
Griffel (Fig. 24, 26), kan imidlertid i mangt
et Tilfælde bestaa af fl. end eet Frugtblad, som
indbyrdes er enten sammenvoksede, f.
Eks. hos Liljen, med 3 Frugtblade (nærmest
som i Fig. 27 og 28), Dueurt med 4, Lind med
5, Katost med mange, ell. fri, f. Eks.
Akkeleje med 5 Frugtblade (Fig. 31), Jordbær og
Smørblomst med talrige (Fig. 32). (Se i øvrigt:
Frugtknude, Støvvej).
Hele B.’s Liv, der hos mange Planter er saare
kortvarigt, gaar nu ene og alene ud paa
Bestøvningen (s. d.). Som Regel har man
herved bemærket og ogsaa eksperimentelt
kunnet godtgøre, at det for at sikre Udviklingen af
saa stort et Antal gode og spiredygtige Frø som
muligt er nødvendigt, at der finder
Krydsbestøvning Sted ɔ: at Støvet af en B.
overføres paa Fanget af en anden B. af samme
Planteart. B.’s og dens Deles Bygning stemmer
som Regel nøje overens med den Maade,
hvorpaa Bestøvningen foregaar, ved Vindens ell.
ved Dyrenes Hjælp. Herom henvises til
Bestøvning; kun skal det her bemærkes, at
der findes fl. Planter, som frembringer to Slags
B., nogle normale, store og iøjnefaldende,
andre yderst smaa, knoplignende og lukkede.
Disse sidste, de saakaldte klandestine ell.
kleistogame, er mærkelig nok ofte dem,
som sætter Frø, og det, skønt de bestøver sig
selv, medens hine forbliver golde. Eksempler
herpaa haves i Martsviolen og Springbalsaminen.
Hvad Antallet af Blade angaar, som
sammensætter B.’s forsk. Kredse, saavel Bloster som
Kønsbladene, da er dette højst forsk. hos de
forsk. Afdelinger af Fanerogamerne. Det
samme gælder om disse Deles Ordning. Man kan
skelne mellem 1) skruebladede (acykliske)
B., saadanne, i hvilke alle B.’s Bladorganer er
spredte (skruestillede), f. Eks. Fyrrens og
Granens Hanblomster, Calycanthus; 2) halvt
kransbladede, saadanne, hvori nogle
Blade, oftest Kronbladene, er kransstillede, medens
andre, i Reglen Bæger-, Støv- og Frugtblade,
derimod er spredte (en Del Ranunculaceer); 3)
helt kransbladede, saadanne, hvori alle
Bladene (dog som oftest undtagen Bægerets) er
kransstillede. Sidstnævnte Tilfælde er det
almindeligste; Eksempler afgiver Liljer,
Korsblomstrede, Laurbær, Perikon, Oksetunge o. m. a.
Talforholdene i B. er i Reglen meget
konstante. Enkimbladede Planters B. er i langt det
største Antal Tilfælde delelige med 3
(»Tretalsplanter«), medens 5-Tallet (ell. 4 ell. 2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
