Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomquist, Anton Gabriel, finsk Forstmand (1836-1904) - Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes skyldes det overvejende B., at der 1878
stiftedes en finsk Forstforening; han er da ogsaa
hvert Aar blevet genvalgt til Formand i
Foreningen og har sammen med dennes Sekretær
været Udgiver af de hidtil udkomne 11 Bd af
»Finska Forstföreningens Meddelanden«; i III
Bd af dette Tidsskr. paabegyndte B. en Række
Monografier af Finlands Hovedtræarter med:
I. Tallen (Pinus sylvestris) og II. Granen (Picea
excelsa). Endvidere har han af større Arbejder
offentliggjort »Tabeller framställande
utvecklingen af jemnårige och slutna skogsbestånd af
tall, gran och björk« (1872); »Några ord till
belysning af närvarande skogsfråga i Finland«
(1874) og »Skogshushållningens nationalekonomi
och synpunkter i forstpoliti« (1893). Af de
mindre Afh., som B. har skrevet, er der især to,
som har Interesse, nemlig »Eine neue Methode
den Holzwuchs und die Standortsvegetation
bildlich darzustellen« (1879) og en Meddelelse
om Skovbrugsafdelingen paa den nordiske
Udstilling i Kbhvn 1888.
C. V. P.
Blomst kaldes et i Befrugtningens Tjeneste
omdannet Skud ell. den af Skuddet i samme
Øjemed omdannede Del. Hos de lavere Planter
(Spaltningsplanter, Slimsvampe, Svampe, Alger,
Mosser, Bregner, Padderokker, Vandbregner og
Ulvefodsvækster) findes ingen Blomster. De
kaldes derfor blomsterløse Planter,
om end nogle af dem (f. Eks. Ulvefod og
Padderokke) kan siges at have ligesom Begyndelsen
til en Blomsterdannelse. Linné sagde om alle
lavere Vækster, at deres »Bryllup holdes udi
Hemmelighed«; han følte sig overbevist om,
at de ligesom de højere,
Blomsterplanterne, maatte have deres Kønsorganer, kun
at de sad saa skjult (κρυπτός at man (dengang)
endnu ikke kunde finde dem; derfor kaldte
han disse Vækster for Kryptogamer i
Modsætning til hine, som han betegnede som
Fanerogamer; (φανερός; aabenbar, γαμέω: jeg
tager til Ægte). Blomsten er for den fra Linné’s
Tid og indtil vore Dage herskende
Systematiseren et af Plantens vigtigste Organer. Thi
om end Systemerne har vekslet mangfoldig, er
de dog alle baserede paa Kendemærker,
hentede fra B.; dette gælder saavel Linné’s eget,
kunstige System (Seksualsystemet fra 1735) som
de mange senere (Jussieu’s, De Candolle’s,
Endlicher’s, Bentham & Hooker’s, Eichler’s,
Engler’s, Drude’s og andres). Vi søger væsentlig
gennem B.’s Forhold at danne os en
Forestilling om alle Fanerogamers indbyrdes Slægtskab
og deres Familiers ell. Ordeners Nedstamning.
B. er nemlig ikke ens hos de forskellige,
dermed forsynede Planter; men vi kan fra de
lavere (Koglepalmer og Naaletræer) til de
højere (En- og Tokimbladede) finde en lang
Række af stedse mere fuldkomment udviklede,
d. v. s. mere sammensat byggede B.
Da B. er en omdannet Akse med dennes
Blade (se Fig. 1), skelner vi mellem: 1) selve
Aksen, Blomsterbunden, 2)
Blosteret, B.’s ydre Bladkredse, som ikke
frembringer Kønscellerne, og 3) Kønsbladene,
nemlig: a) Støvbladene, der danner de hanlige
Kønsceller, og b) Frugtbladene, der
frembringer de hunlige Kønsceller inden i særegne
Dannelser, Æggene. En B., som besidder
alle de nævnte Bladdannelser, kaldes
fuldstændig; mangler en ell. anden, kaldes den
ufuldstændig. Fattes Blostret, er B.
nøgen (Fig. 2, 3 og 4); mangler een af de to
Slags Kønsblade, er den særkønnet, og da
enten en Hanblomst, hvis den kun har
Støvbladene (Fig. 6), ell. en Hunblomst, naar
den kun har Frugtbladene (Fig. 7). Har en B.
begge Slags Kønsblade, er den tvekønnet.
Rosen er en saadan fuldstændig, tvekønnet B.;
men Pilen har nøgne, særkønnede og kun lidet
udviklede B.
Blomsterbunden har saa godt som altid
korte Stængelstykker; altsaa sidder B.’s Blade tæt
sammen. Medens det er en Regel, at der i de
vegetative Skuds Bladaksler forekommer
Knopper, findes slige aldeles ikke i B.; kun i
misdannede kan de komme frem. Medens
Løvbladene altid er grønne, har B.’s Blade, i det
mindste visse af dem, i Reglen alle andre, ofte
meget spraglede ell. iøjnefaldende Farver og i
Overensstemmelse dermed ganske andre
Funktioner. Kun Blostrets yderste Blade er, i det
mindste i deres Ungdom, grønne. Vedbliver de
at være det, og danner de en Kreds i
Modsætning til en anden, indre og farvet, kaldes de
Bægeret; Blostret er da dobbelt; dets
indre Kreds hedder Kronen. Er Bæger og
Krone ens i Størrelse og Farve, ell. mangler
Kronen ganske, kaldes Blostret enkelt.
Rosen, Smørblomsten, Violen og Valmuen er
Eksempler paa Planter med dobbelt, Anemonen,
Melden, Nælden, Liljen, Konvallen paa Planter
med enkelt Bloster.
Blostrets Blade kan være indbyrdes fri, d.
v. s. ikke sammenvoksede med deres Rande.
Blostret kaldes da fribladet. Hos mange
Planter er imidlertid Bladrandene
sammenvoksede; Blostret er da sambladet. Er der
dobbelt Bloster, kan man efter disse Forhold
anvendte paa Kronen tale om helkronede
Planter (f. Eks. Syring, Kodriver, Oksetunge)
ell. frikronbladede (f. Eks. Nellike, der
har sambladet Bæger, Hør og Rose med
fribladet Bæger). I Systemlæren er det i Alm. af
afgørende Vigtighed at mærke sig disse
Forhold, da det ofte drager andre efter sig, og
saaledes kan anvendes som slægtskabsantydende.
Meget ofte er Blostrets Blade indbyrdes af
samme Form, i alt Fald for deres Vedk., som
sidder i samme Kreds. Man kan da lægge fl.
end een Plan gennem Blostret paa en saadan
Maade, at det derved deles i symmetriske
Halvdele. Blostret, og i Reglen ogsaa hele B.,
kaldes da regelmæssigt ell. polysymmetrisk,
Eksempler: Klokke (Fig. 15), Rose, Kaal,
Snærle (Fig. 14), Forglemmigej (Fig. 18) o. m. a.
Hvis det kun er muligt ved een Plan at dele
en B. i to symmetriske Hælvter, maa der være
eet ell. nogle af dens Blade, i Reglen af dens
Blosterblade, der i Form, Størrelse ell. Stilling
adskiller sig fra de andre i samme Kreds. B.
kaldes da uregelmæssig ell.
monosymmetrisk. Dette findes i ringe Grad hos Ærenpris
(Fig. 8) og Kongelys samt Gederams, i høj Grad
hos Salvie (Fig. 9), Gedeblad (Fig. 10),
Løvemund (Fig. 11), Venusvogn, Gøgeurt o. m. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
