Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4) Gustav B., (1829-1906), Løjtnant, Diplomat - Blomkaal, se Kaal. - Blomkaalsvamp (Spardssis Fr.), en til Køllesvampene hørende Svampeslægt - Blomkvist, Jehubba Petrus, sv. Døvstumrnelærer, (1843-1909) - Blommaert, Philipp, flamsk Skribent, (1809-1871) - Blommebrændevin (Sliwowitza, Racky) tilberedes navnlig i Østerrig og Ungarn - Blommen, i Jagtsproget Betegnelsen af Harens Hale. - Blommepunge, se Taphrinaceæ. - Blommer, se Blommetræ. - Blommer, Nils Johan Olsson (Navnet B. har Kunstneren selv antaget), sv. Maler, (1816-1853) - Blommesæk. En saadan opstaar under Udviklingen af forsk. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1829—1906), var 1848—49 Løjtnant i den
slesvig-holstenske Hær og Ordonnansofficer for
General Bonin, men indtraadte 1851 i det
østerrigske Diplomati. Som Attaché i Petrograd 1855
vakte han Opsigt ved en Indberetning om
Ruslands Hjælpekilder og Fremtidsplaner, og som
Legationssekretær i Paris 1856 gik han over
til Katolicismen. 1858 ægtede han en Datter
af den østerrigske Minister Buol Schauenstein.
1860 blev han østerrigsk Sendemand ved
Hansestæderne og 1864 i München; sluttede som
saadan Aug. 1865 Aftalen med Bismarck i
Gastein, men fik Afsked Decbr 1866. Siden 1867
var han livsvarigt Medlem af Herrehuset af
afgjort klerikal Retning.
E. E.
Blomkaal, se Kaal.
Blomkaalsvamp (Sparássis Fr.), en til
Køllesvampene hørende Svampeslægt, hvis store,
næsten kugleformede Frugtlegeme, der ligner
et Blomkaalshoved, dannes af en meget stor
Mængde tæt samlede, sammentrykte,
bladformede Grene; der kendes kun 4—5 Arter, af
hvilke en, Sparassis ramosa, et Par Gange er
fundet i Danmark; den er hvid-gullig, bliver
over 30 cm i Tværmaal, er spiselig og skal
være meget velsmagende.
F. K. R.
Blomkvist [↱blom-], Jehubba Petrus,
sv. Døvstumrnelærer, f. paa Öland 10. Jan. 1843,
d. i Örebro 9. Apr. 1909, kom, efter at have
bestaaet alm. Almuelærereksamen 1863, s. A.
som »Lærerelev« til Døvstummeinstituttet paa
Manilla ved Sthlm og blev Aaret efter Lærer
smst. Herfra kaldtes han 1875 til Forstander
for den vordende Døvstummeskole i Örebro,
hvis Opretholdelse Örebro Len s. A. havde
vedtaget, og som det nu tilfaldt B. at indrette og
ordne efter de Anskuelser, han tidligere
offentlig havde fremsat: Døvstummeskolen i Örebro
blev et Eksternat og en saakaldt »ren«
Taleskole, den første Anstalt i Sverige, som
udelukkende anvendte Talemetoden. For sin
Uddannelses Skyld havde B. tidligere foretaget et
Par Udenlandsrejser, paa hvilke han havde
stiftet Bekendtskab med og var blevet
paavirket af Talemetodens Bannerførere i Tyskland:
Hill, Arnold og Vatter. Paa denne Metodes
Udbredelse og Fuldkommengørelse var hans
Hovedbestræbelse rettet; men for øvrigt deltog
han livligt i Diskussionen om alle Spørgsmaal
inden for sit Fags Omraade, var altid en
udpræget Modstander af store Anstalter og en
ivrig Tilhænger af Anskuelsesundervisningen.
Paa Lærebogsomraadet har han leveret fl.
dygtige Arbejder. Hans Skole hørte til de af
fremmede Døvstummelærere mest besøgte Anstalter
i Norden.
F. B.
Blommaert [↱b£åma.rt], Philipp, flamsk
Skribent, f. 24. Aug. 1809 i Gent, d. smst.
14. Aug. 1871. Hans Betydning som
selvstændig Forf. var ringe; men derimod tog han
en ikke ubetydelig Del i den flamske Sprog-
og Nationalitetskamp, der blev hans Livs
Hovedindhold. Han stod i nært personligt
Venskabsforhold til dens Hovedmænd, især til
Forfatteren Henrik Conscience. I sit Hovedværk,
der omhandler Belgernes ell. Nedertyskernes
ældste Historie, »Aloude geschiedenis der
Belgen of Nederduitschers« (1849), har han
fremstillet den Tanke om en nedertysk Sprog- og
Folkeenhed, som i de nyeste Tider er blevet
gjort gældende af Forfatteren til: »Rembrandt
als Erzieher«. Dette Nedertyskland, hvis
Enhed dog kun er af aandelig Art — er B.’s Livs
kære stadige Tanke, og han tillægger det den
største kulturhistoriske Bet. Foruden sin
direkte Deltagelse i Sprogkampen gjorde B.
ogsaa et fortjenstfuldt Arbejde som Udgiver af
gl-flamske Digterværker fra 12.—14. Aarh.
Saaledes udgav han en Samling »Oudvlaemsche
gedichten« i 3 Bd, forsynet med Glossarium og
Noter (1836). Da Døden rev ham bort, var han
i Færd med Udgivelsen af Maerlant’s den
Gang nylig opdagede Digt »Van Troyen«.
A. I.
Blommebrændevin (Sliwowitza, Racky)
tilberedes navnlig i Østerrig og Ungarn, ved at
man knuser Blommer og Kerner og efter
Tilsætning af Vand lader Blandingen gære,
hvorefter den dannede Alkohol afdestilleres. B. er
svagt gullig og smager omtr. som Rom med en
Bismag af Bittermandelolie.
K. M.
Blommen, i Jagtsproget Betegnelsen af
Harens Hale.
S. F.
Blommepunge, se Taphrinaceæ.
Blommer, se Blommetræ.
Blommer, Nils Johan Olsson (Navnet
B. har Kunstneren selv antaget), sv. Maler, f.
1816 i Skaane, d. 1853 i Rom, var opvokset i
tarvelige Kaar; han lærte først
Malerhaandværket, men da han 1839 kom paa Akademiet
i Sthlm, brød hans Evner, understøttede ved
en aldrig hvilende Arbejdsenergi og dyb
kunstnerisk Stræben, hurtig igennem; hos
Sandberg erhvervede han sig den maleriske Teknik,
og efter Indvindingen af de behørige Stipendier
kunde han rejse udenlands, først til Paris
(under Cogniet), senere til Italien, hvor en
paadragen Forkølelse hurtig udviklede sig til en
Lungesygdom, der brat gjorde Ende paa hans
Liv. Det var store Forventninger, der dermed
bristede. B., en som Menneske og Kunstner lige
tiltalende Personlighed, havde allerede i sit
korte Liv brudt ny Baner for den sv. Kunst:
hans Maal var en nordisk, national Kunst,
der mindre gennem hist. Virkelighedsskildring
end ved dyb Romantik og rig Stemningsfylde
skulde tolke den nordiske Naturs poetiske
Karakter og derfor besjæle Naturen med den
gl. Folketros mytiske Væsener. Denne Stræben
kommer allerede frem i hans første nordiske
Arbejde »Ungersvenden og Elverpigerne« (1848)
og fortsættes gennem »Elverpigerne«,
»Havfruen«, »Nøkken og Ægirs Døtre« (1850, Sthlm’s
Nationalmuseum) m. fl. Under sit Ophold i
Italien valgte han særlig Stof fra den nordiske
Mytologi (dog ogsaa »Barnemordet i Betlehem«);
»Freya, som søger sin Mage« (1852,
Nationalmuseet i Sthlm), »Sigyn og Loke« m. fl. Et
større Arbejde, »De tre Norner«, naaede p. Gr.
a. den Indtrædende Død ikke længere end til
Udkastets Antydninger. Kort efter B.’s Død
udkom i litografisk Gengivelse »B.’s taflor« med
Tekst af Hyltén-Cavallius. (Litt.:
Nordensvan, »Svensk Konst«, I [Sthlm 1892]).
A. Hk.
Blommesæk. En saadan opstaar under
Udviklingen af forsk. Dyr, nemlig af saadanne,
hvis Æg er meget rige paa Blomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
