Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 452 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blokhus, i Befæstningskunsten - Blokhus, Ladeplads og Fiskerleje ved Nørrejyllands Vestkyst, Jammerbugt - Bloklavet kaldes en Lavet (Kanonunderlag) med en massiv Bjælke (Blok) og to smaa Vægge - Blokpost, se Bloksystem. - Bloksav kaldes en Maskinsav med et horisontalt Blad. - Bloksbjerg, d. s. s. Blocksberg. - Blokskib (Søv.), ældre, som søgaaende Orlogsmand udrangeret Krigsskib - Blokskrift, se Skriftarter. - Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eks. Sten, Jord, Bølgeblik m. m. Betegnelsen
B. bruges dog undertiden endnu for smaa,
skudsikre, af Beton opførte og til Forsvar
indrettede Bygninger, der i den permanente
Befæstning har erstattet ældre Tiders B.
Sch. P.

Blokhus, Ladeplads og Fiskerleje ved
Nørrejyllands Vestkyst, Jammerbugt, Hjørring Amt,
Hvetbo Herred, Hune Sogn, c. 30 km NV. f.
Aalborg, liggende inden for og imellem
Klitterne, havde 1. Febr 1911 31 Gaarde og Huse
og 108 Indb. (1801: 115, 1906: 110); der er
Toldassistentstation og en 1852 anlagt
Redningsstation. Stedet, der har en god Forstrand med
Sandbund, bliver en Del besøgt som Badested.
H. W.

Blokhus

Bloklavet [-la↱væt] kaldes en Lavet
(Kanonunderlag), der er sammensat af en massiv
Bjælke (Blok) og to smaa Vægge, der sidder
fortil hver paa sin Side af Blokken. Væggene
har foroven Lejer, hvori Kanonens Tappe
hviler, forneden Indskaar, hvori Lavettens Aksel
er fastgjort. Blokken ender bagtil forneden i
en afrundet Svans og har paa Midten et Hul,
der danner Skruemoder for Stilleskruen. For
at kunne forenes med en Forstilling er Blokken
paa Enden af Svansen forsynet med en Ring,
Prodsringen, der kan hages i en paa
Forstillingen siddende Krog, Prodskrogen. B.
indførtes i Beg. af 19. Aarh. først i det eng.
Artilleri; senere optog Frankrig og de fleste
andre Lande den. Den er nu forældet.
H. H.

Blokpost, se Bloksystem.

Bloksav kaldes en Maskinsav med et
horisontalt Blad. Bladet føres frem og tilbage,
medens det Træ, der skal opskæres, bevæges frem
derimod, hvilende paa en bevægelig Vogn.
Naar Snittet er fuldført, trækkes Vognen
tilbage, og den Ramme, i hvilken Savbladet er
indspændt, sænkes en Brædetykkelse.
E. Th.

Bloksbjerg, d. s. s. Blocksberg.

Blokskib (Søv.), ældre, som søgaaende
Orlogsmand udrangeret Krigsskib, Linieskib ell.
Fregat, der tidligere anvendtes til
Havneforsvar e. l. — B. førte ingen Sejl, til Dels heller
ingen Rejsninger og anvendtes som en Slags
flydende Fort ved, at det blev svinebundet
ɔ: opankret for 4 Ankre, 2 for og 2 agter, i en
bestemt Retning, i Reglen saaledes, at det
vendte Bredsiden mod Fjenden og ikke blev
udsat for dennes ødelæggende langskibs
Beskydning. Hvis Ankertovene blev skudte over,
gik B. i Drift og var da oftest hjælpeløst og
ude af Stand til at manøvrere. Det mest
bekendte Søslag, hvor B. har været anvendt i
Danmark, var Slaget paa Reden 2. Apr. 1801.
H. E.

Blokskrift, se Skriftarter.

Bloksystem eller Liniebloksystem
betegner i udvidet Forstand det i
Jernbanedriften til Regulering af Toggangen anvendte
System, hvorefter Togene ved at holdes i
passende indbyrdes Afstand sikres mod
Sammenstød, og betegner i snævrere Forstand det
særlig i Tyskland udviklede mekaniserede B. Den
første Anvendelse af Ordet er den hist.
rigtige, den sidste er bl. a. i Danmark den
almindeligst forekommende.

Et Jernbanetog kan p. Gr. a. sin Masse og
Hastighed ikke standse pludseligt, men kræver
hertil en Vejlængde saa stor, at den i Kurver
ikke altid kan overses fra Lokomotivet. Som
Følge heraf kan Togets Sikkerhed under
Kørslen ikke bero alene paa Lokomotivførerens
Udkig, men Lokomotivføreren maa stadig
underrettes om, hvorvidt det foranliggende
Sporstykke er frit for Tog ell. ikke. Praksis har
medført, at denne Underretning hovedsagelig
gives Togene ved Signaler, først og fremmest
fra Mastesignalerne ved Stationernes Ind- og
Udkørsler, men dernæst — paa Strækninger,
hvor Toggangen er mere tæt — tillige fra
Mastesignaler ved særlige Poster paa Linien.
Fra Signalerne vises enten »Stop« ell. »Kør«.
Mest fuldkommen er Ordningen, hvor en
Signalpost holder sit Signal paa Stop, saa længe
det paafølgende Banestykke — regnet indtil
næste Signalpost — endnu er besat af det
sidst passerede Tog. Der findes da aldrig mere
end et enkelt Tog paa Strækningen mellem to
Signalposter; Togene holdes stadig paa adskilte
Liniestykker og dækkes mod hinanden ved
Stopsignal. Hvor denne Ordning er
gennemført, siges Togene at køre i Rumafstand,
og det er dette Driftssystem, der betegnes som
B. Betegnelsen kommer af, at et Banestykke
holdes spærret — blokeret — saa længe det
er besat af Tog. Rækker Banestykkerne fra
Station til Station, siges Togene at køre i
Stationsafstand. — Mindre fuldkommen er
Ordningen, hvor Signalposterne kun holder
Signalerne paa Stop i et fastsat Tidsrum — 5 til
10 Minutter — efter hver Togpassage. Et
Kør-Signal garanterer da ikke, at det paafølgende
Banestykke virkelig er frit, og der maa stadig
regnes med, at et Tog kan være nedbrudt paa
Linien. Ligesom Togene ved den egl.
Blokordning siges at køre i Rumafstand, siges de
ved denne Driftsordning at køre i
Tidsafstand, og i Henhold hertil skelner man
hyppigt mellem Rumbloksystemet og
Tidsbloksystemet. Som en Mellemform
haves desuden den betingede Blokordning.
Hvor denne raader, holdes Togene normalt i
Rumafstand, men det tillades Tog under
Iagttagelse af visse Forsigtighedshensyn at køre
ind paa besatte Banestykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>