Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blokade. Ved B. forstaas i Folkeretten et af en krigsførende Magt udstedt Forbud mod Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
økonomiske Liv lammes, og herom har der da
heller aldrig praktisk taget hersket Tvivl. I
denne Henseende har det sikkert ogsaa været af
Bet., at B. efter nugældende Folkeret ikke kan
siges at forøge Risikoen for den fjendtlige
Skibsfart, idet fjendtlige Skibe kan konfiskeres,
hvor som helst de antræffes uden for neutralt
Søterritorium, altsaa ganske bortset fra, om de
har gjort sig skyldige i B.-Brud. Anderledes
stiller Sagen sig derimod med den neutrale
Skibsfart. Denne har altid gjort Krav paa at
foregaa saa vidt muligt uhindret af Krigen, og fra
de Neutrales Side er man derfor kun
modstræbende gaaet med til Anerkendelse af B.-Retten,
der for dem betyder en ny og væsentlig
Indskrænkning i Handelsfriheden. Navnlig har de
neutrale Stater fra gl Tid forlangt, at B. for
at være bindende for dem skal være effektiv,
d. v. s., at den skal haandhæves ved en Styrke
af Krigsskibe, der faktisk er i Stand til at
opsnappe de Fartøjer, der forsøger at bryde B.
Dette Krav har ikke blot Bet. for de Neutrale
ved at lægge en Byrde paa vedk. krigsførende
Magt og derved hindre den i at etablere B.
efter en ganske ubegrænset Maalestok, men der
opnaas ogsaa ad denne Vej den bedste Garanti
for, at B. haandhæves upartisk og paa ensartet
Maade over for alle. Effektivitetsprincippet, der
saaledes historisk er et Kompromis mellem de
Neutrales og de Krigsførendes Interesser, er
dog først sent trængt igennem over for
sidstnævntes Modstand. De krigsførende Magter
søgte længe at slippe uden om det, idet de
nøjedes med Udstedelsen af et simpelt Forbud
(en saadan B. plejede man at kalde en
Papir-B.) ell. i hvert Fald haandhævede Forbudet
utilstrækkeligt, og Kravet om Effektivitet blev
derfor i 18. Aarh. naturlig et af
Hovedpunkterne paa de væbnede Neutralitetsforbunds
Program. Neutralitetsforbundet af 1780 vilde
kun anerkende en Havn som blokeret, naar
Krigsskibe var stationerede i tilstrækkelig
Nærhed af den, saa at der var forbundet
aabenbar Fare for Opbringelse med at løbe ind, og
denne Bestemmelse gentoges, da Forbundet
fornyedes 1800, men blev kun til Dels opretholdt
i de Traktater, de neutrale Stater næste Aar
afsluttede med England, idet det efter disse
ikke var nødvendigt, at B.-Styrken
stationeredes foran Havnen, men ogsaa B. ved
Krydsere blev tilladt. I Princippet fastholdt de
nævnte Traktater dog Kravet om Effektivitet,
men p. Gr. a. de politiske Forhold blev deres
Bet. kun kortvarig, og under den snart efter
paa ny udbrudte Krig mellem Napoleon og
England florerede Papir-B. som ingen Sinde før.
Det var væsentlig under Form af en B. af
England af denne Art, at Napoleon iværksatte den
saakaldte Kontinentalspærring, og ogsaa bl. de
herved foraarsagede Modforanstaltninger
spillede Papir-B. den væsentligste Rolle. Først ved
den af de fleste Stater tiltraadte
Pariser-Søretsdeklaration af 16. Apr. 1856 blev
Effektivitetsprincippet endelig anerkendt, idet det
udtaltes, at B. for at være bindende maa være
effektiv, d. v. s. være haandhævet af en Styrke,
som er tilstrækkelig til virkelig at forhindre
Adgangen til den fjendtlige Kyststrækning. Ang.
de mange andre Spørgsmaal, som
B.-Instituttet fremkalder, blev der derimod ikke truffet
Aftaler 1856, og m. H. t. disse savnes stadig en
traktatmæssig Ordning. Et Grundlag for en
saadan foreligger vel i den paa en Konference i
London 1909 udarbejdede saakaldte
London-Deklaration (s. d.), men da denne indtil videre
ikke er ratificeret, er den uden formel
forpligtende Kraft. De Erklæringer, som forsk.
Magter har udstedt efter Udbrudet af Krigen
1914—15, har dog, hvad B. angaar, i det hele fulgt
Deklarationen og saaledes anerkendt den som
Udtryk for den for Tiden gældende Ret,
hvormed det ikke kommer i Strid, at fl. af dem
senere som Repressalier har truffet
Foranstaltninger, der forfølger et lgn. Øjemed som
B., men ikke har Hjemmel i Deklarationens
Regler. Da de nævnte Foranstaltninger
udtrykkelig er motiverede ved formentlige
Folkeretsbrud fra Modstanderens Side og i
Overensstemmelse hermed er betegnede som
Repressalier, er de ikke skikkede til at skabe noget
Præcedens for Fremtiden, og de har i øvrigt
ogsaa, for saa vidt de har berørt neutrale
Magters Interesser, mødt Modsigelse hos disse.
Bortses herfra, bliver Hovedtrækkene i B.
rettere følgende:
Kun fjendtlige ell. af Fjenden besatte Kyster
kan gøres til Genstand for B., derimod ikke
neutrale Havne og Kyster, og det er ikke en
Gang tilladt at anbringe B.-Linien saaledes, at
det er nødvendigt for Skibe, der sejler til
neutral Havn, at passere den, selv om der i øvrigt
ingen Hindringer lægges i Vejen for Passagen.
Heller ikke Dele af det aabne Hav kan
blokeres. Naar forsk. af de krigsførende Magter
under Krigen 1914—15 har oprettet saakaldte
Krigszoner i det aabne Hav, drejer det sig ikke om
B., og dette er heller ikke blevet hævdet af de
paagældende Magter selv. Ifølge særlig
Overenskomst er det forbudt at blokere
Sues-Kanalen, men hvorledes det forholder sig med
Adgangen til at blokere internationale Stræder
og Flodmundinger, er i fl. Henseender
tvivlsomt. — En B. kan kun etableres ved Hjælp af
Krigsskibe, Undervandsbaade derunder
indbefattede. Naar en krigsførende Magt spærrer
Adgangen til fjendtlige Havne ved Nedsænkning
af Sten ell. Skibe ell. ved Udlægning af Miner,
foreligger der ingen B., og der kan følgelig
ikke blive Tale om Konfiskation af neutrale
Skibe, der trods Hindringerne søger at slippe
igennem. M. H. t. Afspærring ved Miner
bestemmer i øvrigt en af de paa
Haag-Konferencen 1907 afsluttede Konventioner, at det er
forbudt at udlægge Miner ud for Modstanderens
Kyster alene i det Øjemed at afbryde
Handelsskibsfarten, en Bestemmelse, der dog p. Gr.
a. det fremhævede Ord er uden praktisk Værdi.
— Betingelserne for Gyldigheden af en B. er:
1) at den er effektiv, 2) at den haandhæves
upartisk, 3) at den er deklareret og 4) at
Deklarationen er notificeret. Hvad den første
Betingelse angaar, siges det i
London-Deklarationen, at Spørgsmaalet, om den er opfyldt,
er et faktisk Spørgsmaal, og der kan
overhovedet ikke gives bestemte Regler for, hvor
mange Skibe der kræves til Iværksættelse af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
