Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af Midernes Orden - Blodnæbsvæver, se Vævere. - Blodomløb, se Blod og Hjerte. - Blodopstemning, Stase - Blodoverfyldning, se Hyperæmi og Hjerte. - Blodpenge kaldes undertiden den Pengebod, hvormed Drabsmanden maatte sone Drabet - Blodpis (hos Mennesker), Udtømmelse af en rigelig Mængde Blod med Urinen - Blodplader, se Blod. - Blodplante, se Sanguinaria. - Blodplasma, se Blod. - Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sengetægen hos os, og hvis Stik ikke sjælden skal
foraarsage Døden. Slægten er i øvrigt udbredt
over alle Tropelandene og angriber her lige saa
godt Menneskene som disses Husdyr. Til
samme Slægt hører ogsaa den i Dueslagene
optrædende A. reflexus, som nu og da er fundet paa
Mennesket. Alle B. er gennemgaaende smaa
Dyr, kun enkelte Former, som Arter af den
bl. a. paa Krokodiller levende Slægt
Amblyomma, opnaar en Længde af c. 2,5 cm.
C. W.-L.
Blodnæbsvæver, se Vævere.
Blodomløb, se Blod og Hjerte.
Blodopstemning, Stase, kaldes Opstemning
af Blod til en begrænset Del af Legemet som
Følge af Hindring for Blodets
Tilbagestrømning gennem Blodaarerne, medens Tilløbet
(gennem Pulsaarerne) er frit. En saadan Hindring
kan dels skyldes stedlige Forandringer, som
Tryk paa vedk. Dels Blodaare af en Svulst,
dels fjernere liggende Aarsager som
Kredsløbsforstyrrelser højere oppe mod Hjertet, endelig
en Svækkelse i dettes Kraft ell. andre
Forstyrrelser i dets Virksomhed. Jo længere borte fra
Hjertet en Legemsdel findes, desto lettere
bliver den Sæde for B. Denne er saaledes særlig
hyppig paa Fødderne. B. ytrer sig ved, at
vedk. Del faar en mørkere, blaalig Farve, der
dog ofte dækkes af en hvid Farve, som beror
paa, at der er opstaaet en Udsvedning af
Blodets farveløse Vædske i de omliggende Væv
(Ødem). Af sidstnævnte Grund vil Delen
hyppig vise sig noget ophovnet. Den er ogsaa kølig
at føle paa. Behandlingen maa rettes mod den
til Grund for B. liggende Aarsag; den kan ofte
understøttes f. Eks. ved et passende Leje af
vedk. Legemsdel, saaledes ved at hæve Foden
ved en Skraapude o. l., idet herved Blodets
Tilbagestrømning lettes.
Lp. M.
Blodoverfyldning, se Hyperæmi og
Hjerte.
Blodpenge kaldes undertiden den Pengebod,
hvormed Drabsmanden efter gl dansk Ret —
opr. for at afværge Blodhævn — maatte
sone Drabet over for den Dræbtes Slægt
(Mandebod). B. benævnes endvidere ofte den
Pengesum, som en Person modtager som
Betaling for at udføre et Mord ell. en anden
blodig Gerning. B. kaldes i Matth. 27, 6 de
tredive Sølvpenge, som Judas fik for at
forraade Kristus. Endelig findes Udtrykket B.
benyttet som Betegnelse for saadanne Penge,
der er indsamlede af en »Blodsuger«.
C. W. W.
Blodpis (hos Mennesker), Udtømmelse
af en rigelig Mængde Blod med Urinen. Man
kan have en ligefrem Tilblanding af Blod til
Urinen (Hæmaturi), ell. det kan blot være
Blodets Farvestof i ren (Hæmoglobinuri)
ell. omdannet Tilstand (Methæmoglobinuri),
der giver Urinen Udseende af Blod. B.
kan forekomme ved Lidelser i Nyrer,
Urinblære ell. Urinrør, saaledes ved Urinsten, ved
heftige Betændelser, ved Nydannelser, ved
betydelige Beskadigelser. Undertiden kan
Blodets Mængde være saa stor, at det løber
sammen (koagulerer) og derfor vanskelig kan
udtømmes. En særegen Form af B. er den
saakaldte endemiske Hæmaturi, der især
forekommer i visse Egne af Afrika, saaledes
Ægypten; den skyldes Irritation af en i
Urinvejene snyltende Ikte (Distomum hæmatobium).
Tilblanding af Blodfarvestof til Urinen
forekommer ved enkelte alvorlige Infektionssygdomme
og især ved visse Forgiftninger (f. Eks. med
klorsurt Kali, med Arsenikbrinte).
Lp. M.
2) (hos Dyr), Blodajle (tidligere ogsaa
kaldet Skovsyge), er et Lægmands-Udtryk
for en Sygdom (Hæmoglobinuri,
Hæmoglobinæmi) hos Kvæget, sjældnere
hos de mindre Drøvtyggere. Lidelsen
optræder især hos Malkekøer, som græsser i Skoven
ell. paa slet kultiverede, ikke drænede og
derfor sure og sumpede Græsgange. Sygdommen
begynder i Alm. med Diarré; men efter 1/2—1
Dags Forløb antager Urinen en mere ell.
mindre rød Farve (deraf Navnet), som
efterhaanden bliver mørkere og mørkere. Der udvikler
sig hurtig en betydelig Svækkelse, Diarreen
slaar over i Forstoppelse, der indfinder sig
Feber, Matheden og Afkræftelsen tiltager, og
hvis Dyrene overlades til sig selv, indtræder
Døden i Reglen i Løbet af en halv Snes Dage.
Sygdommen var kendt allerede i Oldtiden.
Ikke desto mindre er dens egl. Væsen og
nærmere Aarsager endnu ikke fuldt opklarede. Saa
meget ved man, at der udvikler sig en
Blodopløsningstilstand, de røde Blodlegemer falder
hen (Hæmoglobinæmi), Farvestoffet
udskilles gennem Nyrerne og giver Urinen dens
mørke Farve (Hæmoglobinuri).
Hidindtil har man i Alm. ment, at Blodopløsningen
skyldtes visse, ikke nærmere kendte Giftstoffer,
som man tænkte sig optagne med Næringen
(Intoksikation); dette er ogsaa jævnlig
Tilfældet. Nyere Undersøgelser har imidlertid vist,
at den egl. B. fremkaldes af en mikroskopisk,
til Protozoerne hørende, dyrisk Snylter
(Pyrosoma s. Piroplasma bigeminum). Denne
indføres i Kvægets Blod ved Bid af en Mide,
den saakaldte Skovflaate (Ixodes reduvius),
som selv inficeres ved at suge Blod af Dyr,
hvis Blodlegemer indeholder Snylterne. — Lgn.
Sygdomme, fremkaldte af andre
Pyrosoma-Arter, indpodede paa Kvæget af andre
Mide-Former, optræder i Amerika
(»Texasfeber«), Australien og Afrika (Redwater,
Blackwater, Tick fever). Ogsaa Faaret, Hesten og
Hunden kan blive angrebne af
Pyrosoma-Sygdommen. Navnlig i Troperne er disse af stor
Bet. — Da Kalve i Reglen angribes i meget
ringe Grad af Sygdommen og erhverver
Uimodtagelighed for denne, har man i de senere Aar
begyndt at bekæmpe Lidelsen ved en Slags
»Vaccination« af de unge Dyr. Ved
Behandlingen af angrebne ældre Dyr er Kinin og
»Trypanblaat« virksomme Midler.
G. S.
Blodplader, se Blod.
Blodplante, se Sanguinaria.
Blodplasma, se Blod.
Blodpletter. Paavisning af Blod paa
Klædningsstykker, Knive o. a. Genstande har ofte
vejledende Bet. i Retssager. Undersøgelser af
denne Art kan foretages ad kem. ell.
mikroskopisk Vej. De ved kem. Undersøgelse anvendte
Metoder er baserede paa de Forhold,
Hæmoglobinet vil udvise. Den almindeligst benyttede
er den Teichmann’ske Prøve, ved hvilken Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
