Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blodkarsystem, hvis Indhold holdes i Bevægelse af
et ell. fl. Hjerter (f. Eks. hos Bløddyr,
Rørorme, Leddyr o. fl.). De lavere Dyrs B. afviger
baade i Udseende og Sammensætning meget
fra Hvirveldyrenes.
1. Historisk Oversigt. Vort
nuværende Kendskab til B.’s Sammensætning og
Funktioner er baseret paa anatomiske, fysiol.
og kem. Iagttagelser fra de sidste 300 Aar.
Indtil Beg. af 17. Aarh. hvilede Kendskabet til B.
paa elementære Iagttagelser fra Slagtning af
Dyr og paa urgamle Forestillinger, der findes
samlede og bearbejdede i de gr.
hippokratiske Skrifter (fra 5. og 4. Aarh. f. Kr.).
Efter disse Forestillinger var Livet knyttet til
fire Vædsker (chymoi) i Legemet: B. (haima),
Slim (flegma), gul Galde (cholé) og sort Galde
(melaina cholé). B. var den vigtigste af disse
Vædsker, det antoges at findes i alle Legemets
Organer og desuden i de blødvæggede
Blodaarer (flebs, venæ), som udgik fra Hjertet. De
stivvæggede Pulsaarer (arteria, opr. en
Betegnelse for Luftrørets Grene), som ogsaa udgik
fra Hjertet, fandtes blodtomme hos døde Dyr;
derfor antog man fejlagtigt, at de ogsaa hos
levende Dyr indeholdt Luft ell. snarere »Aand«
(pneuma), som optoges i Lungerne, herfra
droges til Hjertet af dettes »iboende Varme« og
fra Hjertet spredtes gennem Pulsaarerne til
hele Legemet. Disse Anskuelser udvikledes til et
kompliceret System af den rom. Kejser
Commodus’ Livlæge: Galen fra Pergamos
(131—200 e. Kr.), der bl. a. antog, at der stadig i
Leveren nydannedes Blod af Næringsmidlerne,
at Pulsaarerne baade indeholdt B. og Luft,
og som nærmere udviklede den Opfattelse, at
B.’s Opgave var at sprede forsk. Aander eller
Livsprincipper (Spiritus naturalis, vitalis,
animalis) fra Leveren, Hjertet og Hjernen ud i
Legemet. Disse Anskuelser satte i høj Grad
deres Præg paa de medicinske Videnskaber, og
forblev eneherskende indtil Opdagelsen af B.’s
Kredsløb, som hovedsageligt skyldes William
Harvey, der udgav sin Bog herom (De motu
cordis et sanguinis circulatione) 1628. Harvey’s
Lære gaar ud paa, at baade Pulsaarer og
Blodaarer kun indeholder B. og ingen Luft, at der
ikke til Stadighed nydannes B. i Leveren, men
at det samme B. stadig af venstre
Hjertekammer drives ud gennem Pulsaarerne og vender
tilbage gennem Blodaarerne til højre
Hjertekammer for derfra at drives til Lungerne og
atter vende tilbage til venstre Hjertekammer
(Passagen gennem Lungerne var allerede 1553
beskrevet af Michael Servet fra
Villanova). Harvey tænkte sig, at B. kom fra
Pulsaarerne over i Blodaarerne ved at sive gennem
Organernes »Porer«, men 1661 opdagede
Italieneren Marcelle Malpighi ved
Mikroskopi af den levende Frøs Lunge, at B. fra de
mindste Pulsaarer løb gennem smaa Kanaler
med Vægge, Haarkar (Kapillærer), til de
mindste Blodaarer, at B. altsaa cirkulerer i et
fuldstændig lukket Kanalsystem. — Omtr. paa
samme Tid opdagede Hollænderne
Johannes Svammerdam (1658) og Anton
van Leeuwenhock (1674) ved Hjælp af
Mikroskopet, at B. ikke er en homogen
Vædske, men indeholder meget store Mængder af
smaa rødgule Legemer, Blodlegemer, og at det
er disse, som giver B. dets røde Farve, medens
selve Blodvædsken (Plasma) er ufarvet. Langt
senere opdagede Hewson (1770), at foruden
disse røde Blodlegemer indeholder B. ogsaa
farveløse, »hvide« Blodlegemer.
Opdagelsen af B.’s Kredsløb førte ikke straks
til en bedre Forstaaelse af B.’s Funktion. Man
tillagde B. stor Bet. for Ernæringsprocesserne
og tænkte sig, at disse for en stor Del foregik i
selve B. I Slutn. af 18. Aarh. fik Læren om
Ernæringen og Stofskiftet et nyt Grundlag ved
Antoine Laurent Lavoisier’s
Undersøgelser (1777), som viste, at
Stofskifteprocesserne hos Dyr er kem. Processer af samme
Art som Forbrændingen, d. v. s.
Nedbrydningsprocesser, ved hvilke der forbruges Ilt og
frembringes Affaldsstoffer som Kulsyre, Vand o. a.
under Frigørelse af Varme. — Henimod
Midten af 19. Aarh. indførtes en helt ny
Betragtningsmaade i alle biol. Videnskaber, nemlig
Cellelæren (M. G. Schleiden [1838],
Theodor Schwann [1839]), som stadig danner
Grundlaget for vor anatomiske og fysiol.
Opfattelse og fik afgørende Indflydelse paa
Forstaaelsen af B.’s Funktion. Efter Cellelæren
opbygges Dyrenes (og Planternes) Væv og
Organer af Celler, som er de egl. levende
Bestanddele; i dem foregaar Livsprocesserne, som altid
er forbundne med Stofskifteprocesser. B. er
Bindeledet mellem Cellerne i Legemets forsk.
Organer; det fører de optagne og omdannede
Næringsstoffer rundt i Legemet og fører
Affaldsstofferne fra alle Legemets Celler til
Udskillelsesorganerne. — Fra gl Tid vidste man,
at B. i Pulsaarerne er lyst skarlagenrødt, men
B. i Blodaarerne mørkerødt, og at det mørke B.
efter Udtømmelse bliver lyst, naar det staar
hen i Luften. Richard Lower (1631—90)
opdagede, at Forandringen af det mørke
Blodaareblod til lyst Pulsaareblod foregaar i
Lungerne. Hvorpaa Farveforandringen beror, fik
man først at vide ved G. Magnus’ (1837)
og Lothar Meyer’s (1857) Undersøgelser
over Blodets Indhold af Luftarter. Det viste
sig, at det mørke B. formaar at optage og binde
Ilt og derved gaar over til lyst B. Den optagne
Ilt bindes til Farvestoffet (Hæmoglobinet) i de
røde Blodlegemer. Desuden indeholder
Blodaareblod mere Kulsyre end Pulsaareblod. —
Kendskabet til B.’s kem. Sammensætning
fulgte Trit med Udviklingen af den organiske og
den fys. Kemi i 19. Aarh. — Forbedringen af
den mikroskopiske Anatomis Metoder i de
sidste 50 Aar har uddybet Kendskabet til
Blodlegemerne, særlig fik Carl Weigert’s
Indførelse af Anilinfarver til Farvning af
mikroskopiske Præparater Bet. — Efter Emil v.
Behring’s Opdagelse (1890), at Blodvædsken
kan komme til at indeholde Modgifte
(Antitoksiner) mod visse Bakteriegifte, har der
udviklet sig en helt ny Gren af Læren om B.:
Immunitetslæren.
2. B.’s Egenskaber og
Sammensætning hos Mennesket. B. optager
og afgiver stadig Stoffer, og man kunde derfor
maaske tro, at dets Sammensætning varierede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
