Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindtarmsbetændelse (Perityphlitis) - Blindtarmsforstoppelse - Blindtryk, Forsiringer paa Bogbind - Blindtræ, hos Møbelsnedkeren den simplere Træsort, som dækkes ved Paalimning af Finér. - blindt Vindue kaldes en tilbageliggende Murflade af et Vindues Form og Størrelse - Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest skebladformet Metalstykke, der er forsynet med Kroge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tarm, langt hyppigere fra dens appendix
vermicularis (ell. processus vermiformis), saa
hyppig, at de fleste praktisk talt anser dette
Udgangspunkt som det eneste og derfor ombytter
det mere omfattende Navn Perityphlitis med
Appendicitis. Betændelsen i denne lille Tarmdel
er ofte forbundet med Saardannelse,
foraarsaget ved smaa af Tarmindholdet dannede
Stendannelser. Betændelsens Forplantning til
Omgivelserne sker meget ofte ved Gennembrud af
et Saar i appendix og kan saa medføre en
udbredt og meget farlig Underlivsbetændelse
(Peritonitis), der kan faa Døden til Følge, ofte
efter faa Dages Forløb. I andre Tilfælde, især
saadanne, der i rette Tid kommer under
passende Behandling, begrænses Betændelsen til de
nærmeste Omgivelser, og
Betændelsesprodukterne kan da enten svinde saa godt som
fuldstændigt, ell. de kan foraarsage
Suppuration og Abscesdannelse. I meget faa
Undtagelsestilfælde afgiver en Indtrængen af fremmede
Legemer i appendix den første Aarsag til
Betændelsen, f. Eks. Kirsebærsten, som Patienten
har sunket, endvidere Indvoldsorme, og i den
nyeste Tid har man set Aktinomykosen begynde
som en Appendicitis. B. er ikke nogen sjælden
Sygdom, hyppigst hos yngre, men den kan
forekomme op i de ældste Aldersklasser, ligesom
den kan findes hos smaa Børn. Den forløber
som en akut Sygdom, tager kun sjældnere et
længere Forløb (Aktinomykose), er tilbøjelig til
at recidivere. Ofte er Anfaldene lette, ænses
næppe og giver netop derved Anledning til, at
der pludselig optræder mere alvorlige Tilfælde.
B. karakteriseres særlig ved Smerter og
Ømhed, der ofte begynder i Hjertekulen, men snart
lokaliseres nedadtil i højre Side af Underlivet,
ved Feber, Opkastninger, uregelmæssig
Afføring, hyppigst Forstoppelse, hvilket giver
Anledning til, at den syge til Skade for sig selv
ofte paa egen Haand tager Afføringsmidler.
Foruden Ømheden viser der sig gerne mere ell.
mindre tydelig en Hævelse i højre Side af
Underlivet, og i sværere Tilfælde bliver dette
udspilet og spændt, og Smerter og Opkastninger
er da ogsaa heftigere. Ved Behandlingen er det
nødvendigt at skaffe Tarmen Ro. Derfor bør
Afføringsmidler undgaas. Patienten maa holde
Sengen. Diæten bør være streng, i Begyndelsen
kun bestaa af koldt Vand i ganske smaa
Mængder. Paa Underlivet lægges kolde ell. varme
Omslag, hvorved Smerterne dæmpes. Lykkes
det nu ikke i det første Døgn at faa Tilfældet
til at tabe sig, bør man i Reglen ikke lade sig
forlede af en tilsyneladende Bedring, som kan
opnaas ved Opium og Morfin, men maa
underkaste Patienten en Operation, bestaaende i
gennem et Bugsnit i nedre, højre Del af
Underlivet at trænge ind til Appendix og fjerne den.
Hvis der alt er dannet Materie i noget
rigeligere Mængde, maa man lægge et Drainrør ind,
men hvis ikke, kan man godt sy Bugsnittet
sammen. — De fleste Patienter, der opereres i
første Døgn, kommer sig; er Tilfældet svært, vil
hvert kvart Døgn ud over det første forøge
Faren, men ofte kan man dog fl. Døgn hen i
Sygdommen haabe paa Hjælp af en Operation. I
lettere Tilfælde kan man ved streng Diæt
(Sultekur) og Omslag komme over Tilfældet. Da dette
dog kan gentage sig, er der noget, der taler for
at operere saadanne Patienter, naar Tilfældene
er faldne i Ro (i koldt Stadium), og i hvert
Fald skulde man ikke undlade Operation, naar
et Par udtalte Tilfælde har vist sig, da nye
Gentagelser kan være farlige, og da Operation
i koldt Stadium næsten altid krones med godt
Resultat.
E. A. T.
Blindtarmsforstoppelse iagttages særlig hos
gl. Heste og viser sig ved manglende Æde- og
Drikkelyst, uregelmæssig — oftest træg —
Afføring, som efter Anvendelsen af
Afføringsmidler kan slaa over i Diarré, uden at
Forstoppelsen derfor er hævet, Uro, der i Reglen
indskrænker sig til, at Hesten skraber med
Forbenene, ser sig om til Baglivet, lægger og
rejser sig med ganske korte Mellemrum. Uroen
kommer i Anfald med mellemliggende rolige
Perioder af stadig aftagende Varighed.
Sammenlignet med de andre Former af
Forstoppelseskolik hos Hesten har Sygdommen et mere
kronisk Forløb, idet den gerne strækker sig
over 2—4 Uger. Tilbagefald er hyppige,
Udgangen meget ofte dødelig. Lidelsen skyldes:
Svækkelses- ell. Lamhedstilstand i Tarmen,
opstaaet enten som et Led i den alm. Svækkelse,
der indfinder sig mod Livets Slutning
(Alderdomssvaghed), ell. mere pludselig som en Følge
af en Tilstopning (Emboli) i Tarmens Pulsaarer.
Endelig kan B. ogsaa opstaa ved Forslugelse og
Overfyldning med Foder. Heste, som lider af
Tandfejl og af denne Grund ikke kan
underkaste Foderet en tilstrækkelig mekanisk
Bearbejdelse, er af let forstaaelige Grunde særlig
disponerede. Men hvilke end Aarsagerne er, vil
Tarmbevægelserne aftage i Kraft ell. helt
standse, Tarmindholdet hober sig sammen, det gærer
og udspiler Tarmen, hvis Vægge bliver Sædet
for en brandig Betændelsesproces og til sidst
brister som Følge af det stadig voksende Tryk;
Indholdet trænger ud i Bughulen, hvor det
giver Anledning til en hurtig forløbende,
dødelig Bughindebetændelse (septisk Peritonitis).
G. S.
Blindtryk, de Forsiringer paa Bogbind, der
frembringes ved Trykning med opvarmede
Stempler paa det i Forvejen fugtede Læder,
saaledes at dette antager en mørkere Farve.
Stemplet kan enten have fordybet Præg, som et
Signet, hvorved Bunden bliver »blind« og
Mønstret ophævet, ell. omvendt. B. tager sig bedst
ud paa naturfarvet Svinelæder ell. mat, lyst
Kalveskind, men egner sig ikke til Faareskind.
K. M.
Blindtræ, hos Møbelsnedkeren den simplere
Træsort, som dækkes ved Paalimning af Finér.
blindt Vindue kaldes en tilbageliggende
Murflade af et Vindues Form og Størrelse,
omsluttet af en Vinduesindfatning; det anvendes
for Symmetriens Skyld, hvor et Vindue ifølge
Bygningens Plan ikke kan anbringes, men hører
ikke hjemme i god Arkitektur.
(E. S.) C. B-r.
Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest
skebladformet Metalstykke, der er forsynet med
Kroge. Blinken bruges meget til Lystfiskeri
særlig efter Gedder, idet den slæbes efter Baad i en
lang Line ell. føres gennem Vandet ved Hjælp
af Fiskestang.
C. V. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
