Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, dansk Digter, (1782-1848) - Blicher-Clausen, Jenny, f. Blicher, dansk Forfatterinde, (1865-1907) - Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil, dansk Arkitekt, (1849-1908) - Blick, Mikkel, jysk Adelsmand, ( -c. 1540)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han gav saaledes Bidrag til en Skildring af
Danmarks økonomiske Forhold (f. Eks.
»Viborg Amt, beskrevet« 1839), undersøgte
Muligheden af de jyske Hedemosers Opdyrkning,
arbejdede for Hørindustriens Udvikling, skrev
Artikler om Indførelsen af en Nationaldragt m.
m. Men B. vilde mere end virke for vor
materielle Udvikling; det var vort Folks aandelige
Vækkelse og Rejsning, han fremfor alt havde
for Øje. De politiske liberale Rørelser var han
opr. en Modstander af, som man ser af hans
Skr. »Danmarks nuv. Tilstand« (1828); efter
Stænderinstitutionens Indførelse stillede han sig
ganske vist noget anderledes, men selve
Spørgsmaalet om den politiske Forfatning blev dog
altid for ham et underordnet Spørgsmaal.
Hovedsagen var, efter hans Mening, at faa vakt
Kærligheden til Fædrelandet og faa udviklet
alle vore materielle og aandelige Muligheder.
Da var det, han fik Tanken om at samle
Mennesker af alle Stænder til store Folkefester paa
Himmelbjerget, hvor der skulde holdes Taler,
synges og øves legemlige Idrætter. 1. Aug. 1839
holdtes det første af disse Møder, der blev
Moder til alle de senere Folkefester.
Himmelbjerg-Festerne blev dog ikke mange i Tal, i alt
6. Grundtvig’s Tanke om »Folkehøjskolen« fandt
i B. en varm Talsmand. — I B.’s Natur var
der opr. en Dobbelthed: paa den ene Side
noget vemodigt, noget, der var i Slægt med
Hedens Tungsind (til Dels maaske en Arv efter
Moderen), paa den anden Side noget lyst,
frejdigt og en Sans for Livets komiske Side. Den
første af disse Ejendommeligheder fik rigelig
Næring i B.’s personlige Liv, over hvilket der
faldt mange tunge Skygger. Hans Ægteskab
var meget ulykkeligt, saa at det endogsaa
engang (11. Decbr 1827) kom til en midlertidig
Skilsmisse mellem ham og hans Hustru;
ganske vist flyttede de sammen igen, men der var
intet virkeligt Samliv; de levede i hver sin Ende
af Præstegaarden. Hans økonomiske Forhold
var hele hans Liv igennem meget uheldige:
Tiderne var daarlige, han havde en stor
Børneflok at forsørge og var ingen god Økonom.
1839 maatte han endogsaa lyse til Auktion over
sine rørlige Ejendomme; til Auktion kom det
dog ikke, da nogle af hans »Velyndere
reddede ham ved ædelmodigt Sammenskud«.
Ogsaa hans Præstegerning skaffede ham mange
bitre Timer. Han havde vist af Naturen intet
Kald til at være Præst og ofrede i Reglen ikke
megen Tid paa sin Forberedelse til Prædikenen;
i hans senere Aar kunde det endog hænde, at
han, naar han kom over i Kirken, spurgte
Degnen: »Hvad er Evangeliet i Dag?« Han fik fl.
Gange skarpe Irettesættelser fra sine
Overordnede, og da han til Slutning hyppigere og
hyppigere tog sin Tilflugt til alkoholiske Drikke,
fik han (27. Juni 1847) uden Ansøgning sin
Afsked »i Naade og med Pension«. Han kom
dog ikke til at flytte ud af Spentrup Præstegaard,
idet han døde, inden Naadensaaret var
udløbet. Han ligger begravet paa Spentrup
Kirkegaard. Det er rejst Mindesmærker for
ham i Viborg (1866), paa Himmelbjerget (1882),
i Vium Præstegaardshave (1882), paa »Lyshøj«
(1883) og i Randers (1891). — P. Hansen har
udg. hans »Samlede Noveller« (I—IV, 1882) og
»Digte« (I—II, 1870). (Litt.: »Selvbiografi«
foran 1. Del af »Samlede Noveller«; »Biografi«
af F. Barfod i »Aftenlæsning« [1862, ogsaa
som Særtryk]; O. Borchsenius, »Fra
Fyrrerne«, II; E. T. Kristensen og M. A. S.
Lund, »St. St. B.’s Liv og Gerning«; N. J.
Termansen, »St. St. B.« [»Folkelæsning«,
Særtryk Nr 21); Hans Hansen, »Studier
over St. St. B.« [1898] og »St. St. B.’s
Barndom og Ungdom« [1902]; Jeppe Aakjær,
»St. St. B.’s Livstragedie i Breve og
Aktstykker«, I—III [1903—04]; P. L. Møller,
»Kritiske Skitser« II).
F. R.
Blicher-Clausen, Jenny, f. Blicher,
dansk Forfatterinde, f. i Nørrebroby paa Fyn
29. Juli 1865, d. paa Frederiksberg 4. Febr 1907.
B., der var Præstedatter, begyndte meget
tidlig at skrive. 20 Aar gl udsendte hun under
Pseudonymet John Bentsen sin første
Digtsamling. 1887 fulgte et Drama »Olaf Tryggveson«,
1888 »Ebba Brahe o. a. Digte«. 1889 fik hun et
Drama »Christian den Anden« spillet paa
Dagmar-Teatret; det gjorde dog ikke synderlig
Lykke, dram. ubehjælpsomt som det var. 1891
udkom en ny Digtsamling »Excelsior«. S. A.
indgik hun Ægteskab med Pastor H. N. Clausen
i Storehedinge, der 1897 forflyttedes til
Søllerød, hvor hun levede til sin Mands Død.
B.’s betydelige Evne til at give sine
Tanker poetisk Iklædning og hendes store
Skrivefærdighed samlede efterhaanden en Del
Opmærksomhed. Saaledes vandt hun en betydelig
Læsekreds ved de fortællende Digte »En
Bryllupsrejse« (1894) og »Violin« (1901), der
oplevede mange Oplag, og Fortsættelsen »Den
sidste Hauge« (1903). Som Prosaforfatter begyndte
B. med Romanen »Inga Heine« (1898), og
ogsaa som Prosaist naaede hun ved sine formelle
Evner og sin Imitationssans en ret fremskudt
Stilling. Bøger som »Farbror Franz« (1902),
»Kjeld« (1903), »Sonja« (1905), »Frater
Giovanni« (s. A.), hvoraf de fleste er blevne
oversatte, yndedes lige saa stærkt i visse Kredse,
som de forkætredes i andre, mere kritiske.
Digtsamlinger fra de senere Aar er »Fugleviser
o. a. Vers« (1895) og »Gyldenregn« (1901). Efter
hendes Død udgaves et lille Bd »Efterladte
Digte« (1907).
J. Cl.
Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil,
dansk Arkitekt, f. i Kbhvn 5. Novbr 1849, d.
20. Oktbr 1908, gennemgik Kunstakademiet og
vandt 1878 den store Guldmedaille for »et
Nationalmuseum«. Han gjorde 1879—82 en større
Studierejse i Frankrig, Italien og Grækenland
og arbejdede efter sin Hjemkomst hovedsagelig
for Meldahl. Bl. hans selvstændige Arbejder i
Kbhvn kan fremhæves det store nordiske
Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning, de
forenede Malermestres Farvemølle, Illum’s Hus
paa Østergade, Stiftelsen for Hoffunktionærer
i Upsalagade, Ejendommen paa Hjørnet af
Bülowsvej og Grundtvigsvej. Han har desuden
bygget fl. Privatbygninger.
(E. S.). C. B-r.
Blick, Mikkel, jysk Adelsmand, d. c. 1540,
indtog allerede i Christian II’s Tid en
betydelig Stilling under Krigene med Sverige (tappert
Forsvar af Elfsborg 1522—23), opsøgte derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
