Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blem, Markus Peter, dansk Landmand og Politiker, (1848- ) - Blemmyer (gr.), et afrikansk Oldtidsfolk i Nubien - Blenda, Heltinden i det smålandske Sagn - Blende (Zinkblende, Sfalerit), den vigtigste af alle Zinkmalme - Blender, gammelt Bjergmandsudtryk for forsk. Mineraler - Blendering (fr. blindage), i Befæstningskunsten: smaa Opholdsrum for Mandskabet dækket mod den fjendtlige Ild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det alm. Andelsudvalg. Han viste stor Iver og
Dygtighed til at fremme denne Sag og forstod
at gøre sig gældende selv paa Kongresser i
Udlandet, men opgav 1908 sin Stilling, efter at
være blevet Direktør i Kreditforeningen.
E. E.
Blemmyer (gr.), et afrikansk Oldtidsfolk i
Nubien, der allerede omtales i 3. Aarh. f. Kr.,
men længe er Efterretningerne om dem noget
usikre. Det er muligt, at Ptolemaios V Epifanes
omtr. 183 har kaldet dem til det nordlige
Nubien for i dem at have en Støtte imod de
ætiopiske Konger og for at faa deres Hjælp imod
det oprørske Theben. I Nubien paavirkedes de
af den gl. ægyptiske Civilisation og blev ivrige
Dyrkere af de ægyptiske Guddomme. De
omtales dog ikke hyppigt, rimeligvis fordi man i
Romerriget ikke altid var i Stand til at skelne
imellem B. o. a. ætiopiske Folk. Fra 250
omtales de oftere, fordi de stundom foretog
ødelæggende Indfald i Ægypten, maaske allerede
under Decius, i ethvert Tilfælde under Probus
(276—82), der foretog et sejrrigt Felttog imod
dem. I hans Triumftog i Rom 281 saa man en
Del fangne B., som vakte megen Opmærksomhed.
Diokletian var mindre heldig og forpligtede
Rom til at betale dem en Aarpenge, imod
at de lod de rom. Besiddelser i Fred. Han
rømmede ogsaa noget af de rom. Dele af Nubien,
ligesom han gav B. Tilladelse til, ubevæbnede
at besøge Isistemplet paa Øen Filæ, hvortil B.
valfartede i store Skarer. Derfor gjorde de
kristne Kejsere en Undtagelse med det
ægyptiske Isistempel paa Filæ. Trods alle disse
Indrømmelser vedblev B. af og til at falde
plyndrende ind i Ægypten. Et saadant Indfald fandt
bl. a. Sted, da Nestorius var forvist til
Ægypten (431). For at straffe B. for disse Indfald
sendte Maximin 451 en Hær imod B., hvorpaa
der sluttedes Fred paa 100 Aar. Under Justinian
(527—62) lukkede Narses 562 Isistemplet paa
Filæ, hvor der oprettedes et kristent Bispesæde.
B. blev slagne og joges ud i Stepperne.
Justinian støttede sig i disse Kampe til et andet
nubisk Folk Nobaderne, der kristnedes. B.
forsvinder nu af Historien. Man antager gerne
B. for et hamitisk Folk; andre anser dem for
Negre. Det er muligt, at de nuv. Bedscha
(s. d.) nedstammer fra B. En Del i Nubien
fundne Indskrifter, saavel en Art Hieroglyffer
som en Art demotisk Skrift, henføres med ret
god Grund til B. (Litt.: Quatremère,
Mém. hist. et géogr. sur l’Égypte [Paris 1811];
Letronne, L’introduclion du Christianisme
en Nubie [Paris 1832]; Eugène Revillout,
Mém. sur les B. [1874] og L’origine de l’Empire
B. [1887 i Revue Égypt.]).
V. S.
Blenda, Heltinden i det smålandske Sagn om
Kvinderne, der dræbte den indtrængende
danske Hær (se Värend). Sagnet er ofte
behandlet i sv. Poesi.
A. O.
Blende (Zinkblende, Sfalerit), den
vigtigste af alle Zinkmalme, bestaar af
Svovlzink, ZnS; indeholder i sin rene Tilstand 67 %
Zink, men en Del af dette er ofte erstattet af
Jern (indtil c. 20 %), Kadmium (indtil 3 1/2 %)
og i mindre Mængde forsk. andre Metaller. B.
krystalliserer regulært i den tetraedriske
Afdeling; Krystallerne er ofte meget pragtfulde og
fladerige, men ofte tillige vanskelige at tyde
p. Gr. a. gentagne Tvillingdannelser. Spaltelighed
i 6 Retninger, efter Rombedodekaedret.
Farven mest brunlig ell. gullig, hos de jernrige
B. næsten sort, Stregen er ret lys Diamantglans;
Lysbrydningen omtr. saa stærk som hos
Diamant. Haardheden er 4, Vægtfylden ogsaa
4. B. er et udbredt Mineral; i Danmark er
det fundet som smaa Krystaller i den
bornholmske Alunskifer; i Grønland i større
Mængde i Kryolitten ved Ivigtut og i Pegmatitgangene
ved Kangerdluarsuk. I Skandinavien
findes det paa en Mængde Steder; i stor
Mængde udvindes det ved Åmmeberg ved Vettern.
En Mængde vigtige Forekomster findes i
Tyskland, Østerrig, England, Amerika m. m.
Produktionen af Zink var 1910 c. 800000 t, hvoraf
de forenede Stater 251000, Tyskland 228000,
Belgien 173000; dog maa bemærkes, at
Malmene, navnlig til det belg. Zink, for største Delen
kommer fra andre Lande. B. forekommer
ogsaa i skal- og drypstensformede Masser
(Skalblende).
Zink-B.’s Mineralgruppe; beslægtede
med B. er flg. Mineraler, der alle er regulære.
Oldhamit, CaS, smaa Korn i Meteorsten.
Alabandin (Mangan-B.), MnS; sort med
grøn Streg; spaltes efter Terningfladerne;
temmelig sjældent Mineral.
Troilit, FeS, ligner i de fleste Henseender
Magnetkis og er maaske identisk med denne;
alm. Bestanddel i Meteorsten.
Pentlandit (Jernnikkelkis), (Fe,Ni)S;
metalglinsende, lys bronzegul med oktaedrisk
Spaltelighed; findes paa en Del Forekomster i
Norge, hvor den til forsk. Tider har været
Genstand for Brydning; i særlig stor Mængde
forekommer den ved Sudbury i Kanada, der
f. T. leverer største Parten (c. 20000 t) af
Verdens Nikkelproduktion.
Metacinnabarit, HgS, graasort med
sort Streg; findes forsk. Steder sammen med
Cinnober, men er langt sjældnere end dette.
Onofrit, Hg(S,Se), Tiemannit, HgSe,
og Coloradoit, HgTe, er meget sjældne,
sorte, metalglinsende Mineraler.
O. B. B.
Blender, gammelt Bjergmandsudtryk for
forsk. Mineraler, der udmærker sig ved at
være omtr. uigennemsigtige, saa at de oftest
besidder metalagtig Diamantglans. Eks. Blende
(Zinkblende), Manganblende, Antimonblende,
Begblende, Hornblende m. m.
O. B. B.
Blendering (fr. blindage) brugtes tidligere i
Befæstningskunsten som Benævnelse for smaa
Opholdsrum for Mandskabet, hvori dette var
dækket mod den fjendtlige Ild. I den moderne
Befæstning betegnes saadanne Rum efter den
større ell. mindre Dækning, de yder, som
skudsikre Rum, overdækkede Rum
ell. Skærmtage. — I dybt indskaarne
Skydeskaar anbringes undertiden til Dækning af det
opstillede Skyts og Betjeningsmandskabet imod
Indseende ell. imod Beskydning
Skydeskaarsblenderinger, bestaaende af
Faskiner, Sandsække o. l., som fjernes, naar der
skal skydes. Paa lgn. Maade lukkes Skydeskaar
og Vinduesaabninger i en Kassematbygning,
ell. disse er allerede i Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
