Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blehr, Otto Albert, norsk Jurist og Politiker, (1847- ) - Blehr, Randi (egl. Randine) Marie, f. Nielsen, en af Kvindesagens Ledere i Norge, (1851- ) - Bleiberg, Landsby i Kärnten, Østerrig - Bleibtreu, Georg, tysk Slagmaler, (1828-1892) - Bleibtreu, Karl August, tysk Forf., (1859- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministeriets Afgang 2. Maj 1893 blev B. Lagmand i
Oslo og fra 1894 tillige stortingsvalgt Medlem
af den norske Hypotekbanks Direktion,
hvilken han paa en kortere Periode nær senere
har tilhørt, fra 1909 som dens Formand.
Desuden var han Medlem af Unionskomiteen
1895—98, hvor hans Program var Oprettelse af
særskilt Udenrigsstyre for hvert af Rigerne.
Samtidig tog han ledende Del i det parlamentariske
Arbejde, der i disse Aar væsentlig var
optaget af »Unionssagen«, idet han i Perioden
1895—97 sad paa Stortinget, denne Gang valgt
fra Nordlands Amt, og genvalgt for 1898—1900.
Da Valgene til denne Stortingsperiode bragte
Venstre Sejren hjem, var imidlertid B.
selvskrevet til atter at indtræde i Regeringen, og
i det andet Steen’ske Ministerium var han 17.
Febr 1898—21. Apr. 1902 paa ny Statsminister
i Sthlm. Det var stormfulde Aar i norsk
Politik. Under vanskelige Forhold tilfaldt det B.
fremfor nogen den Opgave at hævde Norges
uafhændelige Ret inden for Unionens Ramme
og lige over for Kongemagten, og samtidig at
berede Jordbunden for den Politik, som — i
Tilfælde af, at de stadig paa ny fra norsk Side
fornyede Udjævningsforsøg skulde mislykkes —
konsekvent maatte sætte Unionens Sprængning
som sit endelige Maal. 21. April 1902 afløste
B. Steen som Ministerchef. I den følgende Tid
fandt de afgørende unionelle Forhandlinger Sted,
foreløbig knyttet til Norges Krav paa særskilt
norsk Konsulatsvæsen. B.’s Indgriben fik her
Bet. navnlig ved det af ham formulerede
saakaldte »Communiqué« af 24. Marts 1903, der
atter bragte Forhandlingerne i Gænge, efter
at de faktisk havde været afbrudte. Valgene
1903 blev et Nederlag for Regeringen, som 22.
Oktbr s. A. veg Sæde for et Samlingsministerium
G. F. Hagerup. B. konstitueredes 1905
som Stiftamtmand i Kria. Ved Valgene 1906
virkede han for en Genrejsning af det radikale
Venstre, stillede sig ogsaa selv til Valg uden
at opnaa Stortingsmandat. 1913 blev B.
udnævnt til Formand, for Norges Delegerede i en
i Henhold til Konventionen af 8. Apr. s. A.
nedsat norsk-sv. Kommission til endnu paagaaende
Forhandlinger om en Overenskomst ang.
Udstrækningen af de sv. Flytlappers Ret til
periodisk Overførelse af Renhjorder til norsk
Omraade (den saakaldte »Renbeitesak«). Siden
1903 har B. været Revisor ved Nobel-Stiftelsen
i Kria. 23. Apr. 1915 blev han udnævnt til
midlertidig Finansminister i G. Knudsens
Regering.
K. V. H.
Blehr [ble.r], Randi (egl. Randine)
Marie, f. Nielsen, en af Kvindesagens Ledere i
Norge, f. 12. Febr 1851 i Bergen, gift 1876 med
ovenn. O. A. B. Hun begyndte med at arbejde
for Kvindens Adgang til det praktiske
Erhvervsliv. Saaledes fik hun 1889 i Sogn (Nordre
Bergenhus Amt) sat i Gang den første Skole i
Norge for Vævning af Billedtæpper med
Genoptagelse af gl. norske Mønstre, og 1897 satte
hun sig i Kria i Spidsen for Oprettelsen af
»Norsk Billedvæveri«, et Selskab, som i nogle
Aar udfoldede en nationalt betydningsfuld
Virksomhed til Fremme af norsk Kunstindustri
(overgik 1904 i privat Eje). Sit Program
fremlagde hun bl. a. i Brochuren »Den praktiske
Linie« (Bergen 1898), ligesom hun ogsaa ellers,
i Foredrag og gennem Pressen, stedse har viet
Udviklingen af al Slags praktisk Kvindegerning,
kvindelig Opdragelse, Husflid, Værn om Mødre
og Børn og den herhen hørende Sociallovgivning
sin kyndige og interesserede Medvirkning.
Ogsaa for Kvindens politiske Rettigheder er
hun gaaet i Brechen, bl. a. som Formand i
»Norsk Kvindesagsforening« 1895—99 og siden
1903. Efter hendes Initiativ oprettedes 1900
»Norsk Kvindesagsforenings Fagskole i huslig
Økonomi«, der tillige optog Aftenkursus i
Madlavning i Folkeskolernes Lokaler paa sit
Program, ligesom hun ledede Oprettelsen og
Ordningen af Statens Lærerindeskole i Husgerning,
der begyndte sin Virksomhed 1909. Fru B. har
oftere deltaget i Pressediskussionen om
Spørgsmaal vedrørende Kvindesagens forskellige
Sider. I Jubilæumsværket »Norske Kvinder« (2
Bd, 1914—15) bidrog hun bl. a. med en Afh.
om »Norges Husflid og Kunstindustri«.
K. V. H.
Bleiberg [↱bla^ibærk], Landsby i Kärnten,
Østerrig, ved Nordsiden af Dobratsch, 2167 m
o. H., har c. 3400 Indb. og betydelige Blygruber,
der allerede dreves i Middelalderen.
G. Ht.
Bleibtreu [↱bla^iptrå^y], Georg, tysk
Slagmaler, f. i Xanten ved Rhinen 27. Marts 1828,
d. i Charlottenburg 16. Oktbr 1892, var Elev af
Düsseldorf-Akademiet og blev videre uddannet
i Th. Hildebrandt’s Atelier. Det var en
Tegning fra Træfningen ved Bov (1848) og andre
Billeder fra den dansk-tyske Krig (Slaget ved
Kolding), der bragte ham i hans Landsmænds
Ry. Hans Kunst, der efterhaanden udviklede
sig til ikke ringe Sikkerhed i Farve- og
Formbehandling, og som udmærker sig ved heldigt
Valg af effektfulde Scener, blev en Tysklands
Sejrshymne og fik derved et kraftigt Rygstød
i et taknemmeligt Publikums nationale
Begejstring. Efter at han i en Række grafiske
Arbejder og Malerier (Slagene ved Groszbeeren
og ved Katzbach, »Den Grimmaiske Port
stormes«, Slaget ved Waterloo) havde forherliget
den tyske Frihedskrig, gav den ny dansk-tyske
Krig ham Stof til populære Værker som
»Fægtningen ved Oversø« og »Overgangen til Als«
(i Berlins Nationalgaleri); hans Fremstillinger
fra Krigen 1866, særlig »Slaget ved Königgrätz«,
et af hans Hovedværker (Berlins Nationalgaleri),
vakte ligeledes stærkt Bifald, og
dette øgedes yderligere, da han ved Malerier
som »Sedan’s Kapitulation«, »Kronprinsen
rider ind i Wörth«, »Det sachsiske Armékorps
under Slaget ved St Privat« og »Württembergerne
stormer Froschweiler« gav en Skildring
af den fransk-tyske Krig, den han havde fulgt
paa allernærmeste Hold i den preussiske
Kronprins’ Stab. Senere var B. selvskrevet til
Arbejde paa det nationale Foretagende:
Udsmyknigen af Berlins Tøjhus; han malede til dette
3 store Vægmalerier (i Voksfarver), saaledes
»Opraab til mit Folk 1813« og »Slaget ved
Gravelotte«. (Litt.: Pietschker, Biografi
[1877]).
A. Hk.
Bleibtreu [↱bla^iptrå^y], Karl August, tysk
Forf., foreg.’s Søn, f. i Berlin 13. Jan. 1859.
Da han havde afsluttet sine Studier, foretog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
