Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blarer (Blaurer, Blaarer), Ambrosius, Württembergs Reformator, (1492-1564) - Blasco, Eusebio, sp. Forf., (1844-1903) - Blasco Ibanez, Vicente, sp. Romanforfatter, (1867- ) - blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser - Blasewitz, By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben - Blasfemi, egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til Gudsbespottelse - Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele - Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloster Alpirsbach, hvis Prior han blev. Efter
Læsning i Luther’s Skr nedlagde han sit
Priorat og virkede som evangelisk Lærer bl.
Munkene. 1522 forlod han Klostret og rejste til sin
Fødeby, hvor han først i Stilhed, senere
offentlig virkede for Reformationen. B. var en fint
dannet, uegennyttig og mildt dømmende Mand,
der stillede sig midt imellem Luther og Zwingli.
Sammen med Zwinglianeren Ökolampadius
ordnede han Kirkevæsenet i Ulm, sammen med
Lutheraneren Schnepf ordnede han det i
Württemberg. I Schmalkalden 1537 underskrev han
Melanchton’s Tilføjelse til de schmalkaldiske
Artikler om den biskoppelige og pavelige Magt.
I fl. sydtyske Byer ordnede han Kirkevæsenet.
Efter Interimet af 1548 forlod han Konstans og
opholdt sig nu mest i Winterthur i Schweiz,
hvor han døde. (Litt.: Keim, »A. B.«
[Stuttgart 1860]; »Briefwechsel der Brüder A. und
Thomas Blaurer« [I—III, Freiburg 1912]).
L. M.
Blasco, Eusebio, sp. Forf., f. 1844 i
Zaragoza, d. 1903 i Madrid. Som yngre var han
Embedsmand; senere var han udelukkende Litterat.
Som Journalist virkede han en Tid som
Medarbejder ved Le Figaro og som det sp. Blad
La Época’s parisiske Korrespondent. B. var
navnlig dram. Forf., idet han skrev omtr. 60
Stykker, mest Lystspil (hvoraf El pañuelo
blanco gjorde særlig Lykke), fremdeles de
muntre Cuentos aragoneses, Digtsamlinger og nogle
Bd kritiske Essays. Det smukke og kraftfulde
Digt Las Fraguas er oversat paa Dansk af P. A.
Rosenberg.
E. G.
Blasco Ibáñez [-i↱wanjæþ], Vicente, sp.
Romanforfatter, f. i Valencia 1867. Skønt han
har deltaget ivrig i Politikken som republikansk
Medlem af Deputeretkamret, har han faaet
Stunder til en anselig litterær Virksomhed. B.
er Naturalist, med et overordentlig kraftigt
Talent, med rig, anskuelig malende, men ikke
raffineret Sprogsans, endelig med udpræget
moderne Ideer, som han just ikke stikker under
Stolen: han viger ikke tilbage for Skildringer,
hvis Voldsomhed adskillige Læsere har fundet
anstødelig. Men et med Rette højt anset Navn
vandt B. ved sine Fortællinger med Emner fra
hans Fødeby og dens Omegn: Arroz y tartana,
Flor de Mayo, Cañas y barro, La barraca og
Cuentos valencianos. Siden har han bl. a. til
Genstand for sine Skildringer valgt Livet i
Toledos gejstlige Kredse (La Catedral), iblandt
Madrids Proletariat (La Horda) og i Andalusiens
Vinegne (La Bodega). Andre Romaner er
El Intruso, om Jesuitterne i Biscayas Grubeland,
og den interessante La maja desnuda (1906), en
i sin Kerne sørgmodig Fremstilling af en Kunstners
Liv og isolerende Stræben. En fortrinlig,
noget bred Fremstilling af sp. Tyrefægterliv er
Sangre y Arena (1908), og i Los muertos
mandan (1909) er der ypperlige Natur- og
Folkelivsskildringer fra de baleariske Øer. Han har
ogsaa forfattet Rejseskildringer: Oriente (1907)
og Argentina (1910). Enkelte af B.’s mindre
Fortællinger samt El Intruso er oversatte paa
Dansk af Johanne Allen. Ogsaa Sangre y Arena
blev oversat i det danske Sprog.
E. G.
blaseret er det Menneske, som er blevet
træt og ked af Livets Nydelser, maaske endog
af selve Livet, fordi han ikke har en alvorlig
Beskæftigelse, der lægger tilstrækkeligt Beslag
paa ham, saa at han maa udfylde den største
Del af sin Tid med Adspredelser og
Forlystelser. Ved den stadige Gentagelse af disse
svækkes Lystfølelsen hurtigt, saa at man bliver
ligegyldig ved det, der skulde være Nydelse. Og
naar man saa ikke kender den Tilfredsstillelse,
som det alvorlige Arbejde medfører, idet man
derigennem faar Overbevisningen om ikke at
være helt overflødig i Tilværelsen, saa vil Livet
som Helhed let synes værdiløst.
Alfr. L.
Blasewitz [↱bla.zəvits], By i Kongeriget
Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben 4
km Ø. f. Dresden og er at betragte som en
Villaforstad til denne By, hvilken den ved
elektrisk Sporvej staar i Forbindelse med. (1910)
7659 Indb. I B. boede Schiller 1786.
G. Ht.
Blasfemi (gr. βλαςφήμος, spottende) betegner
egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men
bruges nu navnlig til at betegne det samme som
det, man med et kort Udtryk kalder
Gudsbespottelse. Som saadan er og har B. til alle
Tider været belagt med Straf. Opr. straffede
man ud fra det Synspunkt, at Vedk. krænkede
Gud; men nu om Stunder er man klar paa, at
Blasfemistraffen, om den overhovedet skal
kunne forsvares, maa forsvares ud fra det
Standpunkt, at blasfemiske Ytringer saarer den
religiøse Følelse. I dansk Ret er Straffen for B.
Fængsel ell. (under særdeles formildende
Omstændigheder) Bøder, og Straffen rammer
enhver, der driver Spot med ell. forhaaner et i
Landet bestaaende Religionssamfunds
Troslærdomme ell. Gudsdyrkelse. I Modsætning til, hvad
f. Eks. den tyske Lov hjemler, kræver saaledes
den danske Lov ikke til Anvendelse af Straf, at
den spottende Ytring er fremsat offentlig.
Mærkes maa det ogsaa, at alle i Danmark
bestaaende Religionssamfund, men paa den anden
Side ogsaa kun saadanne, nyder godt af den
ovf. nævnte Straffebestemmelse — dog maa det
vistnok kræves, at Samfundets Troslærdomme
ikke strider mod »Sædeligheden ell. den
offentlige Orden« (den i dansk Grl.’s § 76 satte — i
øvrigt meget vage — Begrænsning for Borgernes
Frihed til at slutte sig sammen i
Religionssamfund). — I Norge straffes efter Strfl. af 22.
Maj 1902 (§ 142) »den, som offentlig driver Spot
med ell. forhaaner nogen Trosbekendelse, hvis
Udøvelse her i Riget er tilstedet, ell. som
medvirker hertil, med Bøder ell. med Hefte ell.
Fængsel indtil 6 Maaneder«.
A. Gl.
Blasieholmen, en af Stockholms fornemste
Bydele, var indtil for henved 200 Aar siden en
Ø, men er nu landfast med Norrmalm. Her
findes fl. Palæer og store Hoteller samt Nationalmuseet,
Musikaliska Akademien, Blasieholmskyrkan
og Svenska teatern. I Sthlm’s ældste Tid
hed B. Käpplingen, kendt fra de tyske
Hættebrødres Myrderier Natten til 12. Juni 1389.
A. M. D.
Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i
Kappadokien, blev Martyr 316. Sagnet fortæller,
at han ved sin Bøn frelste en Dreng, der havde
faaet et Fiskeben i Halsen; han paakaldes
derfor mod Halspine. Hans Mindedag er 3. Febr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
