Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladmosaik kaldes den hos højere Planter Orientering af Bladene - Bladmosser (Musci frondosi, Musci veri), Hovedafdeling af Mosserne - Bladnervatur (bot.) betegner Ribbernes ell. Nervernes (Karstrengenes) Fordeling i Bladpladen - Bladning ell. Overbladning, Samling ved Blad. - Bladnæser, inden for Flagermusenes Orden fl. Fam., der har store, nøgne, nerverige Hudblade omkr. Næseborene - Bladpiben, i Jagtsproget den pibende Lyd, Raaen giver fra sig, naar den jages af Bukken. - Bladplade, se Blad. - Bladplanter (hertil en farvetrykt Tavle »Bladplanter«) - Bladpletsyge, i Plantepatologien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bladmosser (Musci frondosi, Musci veri),
Hovedafdeling af Mosserne. De adskiller sig fra
den anden Hovedafdeling, Levermosser, især ved
flg.: Protonema forholdsvis stort, oftest traadformet,
Rhizoider flercellede, Gametofyten har
altid Stængel og Blade, Bladene har oftest
Ribbe, er udelte, ofte tandede, sjældent frynsede.
Arkegoniet omdannes for største Delen til en
Hætte, som næsten altid hæves op med
Sporehuset og dækker dette i kortere ell. længere Tid.
Sporehuset har næsten altid en varig Columella
og et højt udviklet Assimilationsvæv med
Spalteaabninger; det aabner sig i Reglen paa tværs
ved et Laag. Børsten (Sporehusets Stilk) er
i Reglen brun og varig. Sporerne dannes af
særlige Cellelag, Slyngere mangler. De
formerer sig, foruden ved Sporer, ved Adventivskud
og Kimkorn. B. omfatter c. 12000 Arter;
de inddeles i Sphagnales, Andreæales og
Bryales. Hos Sphagnales er Grenene knippestillede,
Bladene mangler Ribbe og er dannede af
smalle Klorofylceller, som danner et
Netværk om de brede, vand- ell. luftførende
Hyalinceller. Sporehuset aabner sig paa tværs
ved et Laag, men mangler Børste og Peristom,
Columella er rudimentær, og Spalteaabninger
funktionsløse. Hertil Sphagnum, Tørvemos (s.
d.). Hos Andreæales aabner Sporehuset sig ved
4—8 Længdespalter. Børsten mangler, men
Columella er udviklet. Hertil Andreæa, hvis Arter
vokser paa Stene og Klipper. Hos Bryales
aabner Sporehuset sig næsten altid paa tværs ved
et Laag, dets Munding er i Reglen udstyret med
et enkelt ell. dobbelt Peristom, Børsten er stærk
og varig, sjældent rudimentær. Hertil 1)
Sidefrugtede (Pleurocarpae), med Frugten fra en
sidestillet Dværggren, f. Eks. Hypnum (s. d.),
Amblystegium, Hylocomium (hvis Arter bruges
til Kranse, især H. triquetrum), Stereodon,
Neckera og Fontinalis (s. d.). 2) Topfrugtede
(Acrocarpæ), med Frugten fra Spidsen af
Stænglen, f. Eks. Polytrichum (s. d.), Mnium (s. d.),
Bryum (s. d.), Bartramia, Splachnum (med de
prægtige Arter S. rubrum og S. luteum),
Tortula, Barbula, Dicranum (s. d.), Orthotrichum,
Grimmia (s. d.). De ældre Systemer havde
Gruppen Sluttefrugtede (Cleistocarpæ),
hvis Frugt aabner sig uregelmæssigt ved
Forraadnelse; til denne hører Repræsentanter for
fl. af Familierne bl. de Topfrugtede, f. Eks.
Archidium, Bruchia og Voitia. (Litt.: Th.
Jensen, Bryologia Danica [Kbhvn 1856]; C.
Hartman, »Mosser« [10. Opl., Sthlm 1871];
G. Limpricht, »Die Laubmoose« [Leipzig
1885—1904]; Engler u. Prantl, »Die
natürlichen Pflanzenfamilien«, 1. Teil, 3. Abteil.
[Leipzig 1909]).
C. J.
Bladnervatur (bot.) betegner Ribbernes
ell. Nervernes (Karstrengenes) Fordeling i
Bladpladen. Den er af stor systematisk Bet.,
da den er karakteristisk for hele Afdelinger,
Fam. ell. Arter (se i øvrigt Blad).
V. A. P.
Bladning ell. Overbladning, Samling ved Blad.
Bladnæser kaldes inden for Flagermusenes
Orden fl. Fam., der, i Modsætning til
Barnæserne, har store, nøgne, nerverige
Hudblade omkr. Næseborene, ofte dækkende hele
Ansigtet op over Panden; disse Huddannelser
er yderst forsk. i Form og Størrelse, ofte
meget kompliceret byggede med Blade, Køle,
Tværlister og Gruber, og de giver disse Dyr et højst
mærkeligt og frastødende Ydre; de findes
baade hos den gamle Verdens Smaaflagermus (hos
Fam. Rhinolophidæ og Nycteridæ) og hos de
sydamerikanske Phyllostomatidæ. Se i øvrigt
Flagermus.
R. Hg.
Bladpiben, i Jagtsproget den pibende Lyd,
Raaen giver fra sig, naar den jages af Bukken.
Bladplade, se Blad.
Bladplanter (hertil en farvetrykt Tavle
»Bladplanter«). Ved B. forstaar man Prydplanter,
som mere gør Virkning ved Bladenes
Størrelse, smukke Form ell. Farve end ved deres
Blomster. De finder Anvendelse dels ved
Dekorationer i Væksthuse ell. Værelser og dels
paa Friland. I det første Øjemed bruges
mangfoldige Planter, navnlig af Bregne-, Palme-,
Arum-, de Lillieblomstredes-, Ananas- og
Scitamineernes Fam., men ogsaa mange bl. de
Tokimbladede har fundet alm. Udbredelse til dette
Brug, f. Eks. Ficus, Aralia, Coleus, Cissus,
Araucaria, Aspidistra, Aucuba, Cordyline,
Euonymus japonicus fol. var., Monstera deliciosa,
Myrtus, Yucca, Prunus Lawrocerasus, Phormum
o. m. fl.
Frilandsbladplanterne anvendes i Reglen enten
som fritstaaende paa Græsplæner ell. samlede
i Bede, de saakaldte Bladgrupper; som
fritstaaende egner sig Rheum, Heracleum, Ferula
communis, Acanthus, Funkia, Veratrum,
Bocconia m. fl., og af Planter, der maa
overvintres i Hus, Musa Ensete, Gunnera, Gynerium.
Til Bladgrupper bruges de enaarige ell. som
enaarig dyrkede Ricinus, Amarantus, Perilla,
Solanum Nicotiana, Cannabis, Wigandia o. fl.
Tillige benyttes hyppig dertil forskellige
Canna-Varieteter, hvis Knolde opgraves om Efteraaret
og overvintres frostfrit. Endelig maa som B.
anføres de talrige Arter, der benyttes til
Tæppebede (s. d.).
L. H.
Bladpletsyge er et i Plantepatologien
anvendt fælles Navn for fl. Plantesygdomme,
foraarsagede af vidt forskellige Snyltesvampe,
optrædende hos mange forsk. Værtplanter og
ytrende sig ved paa disses grønne, friske Blade
at fremkalde større ell. mindre, ejendommelig
farvede Pletter; det angrebne Parti af Bladet
taber herved sin Funktionsevne, og i samme
Grad som Pletterne breder sig, formindskes
altsaa Plantens funktionsdygtige Bladmasse,
hvorved Væksten svækkes mere og mere. B.
optræder paa fl. dyrkede Planter. Som
Eksempel paa B. kan nævnes: Byggets B., der
fremkaldes af Svampen Pleospora ell.
Helminthosporium teres. Angrebet viser sig som
langstrakte, smalle, brune Pletter ell. Linier, der
ofte er omgivne af en gullig Rand; B. kan være
til Stede paa Bladene i meget stor
Udstrækning og under uheldige Modningsforhold
muligvis bevirke en mangelfuld Kerneudvikling.
Smitteoverførelsen sker fra Blad til Blad og
fra Plante til Plante i Sommerens Løb; opr.
udgaar Smitten fra Kimplanternes første Blad,
der angribes af et i Saasæden tilstedeværende
Mycelium. Sygdommen kan hæmmes noget i
sin Udvikling ved Afsvampning af Saasæden. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
