Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 376 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladkapitæl betyder i Almindelighed ethvert Søjlehoved af korintisk ell. komposit Orden - Bladkis, d. s. s. Markasit. - Bladkniv, se Rittekniv. - Bladkrudt, røgfrit Krudt til Geværer og Kanoner, som er udvalset i tynde Plader - Bladkugle, i Jagtsproget den Kugle, der gennemskyder Bladet *c: de ædlere Dele som Hjerte og Lunge. - Bladkul kaldes Kul, der let lader sig spalte i tynde Blade - Bladkød, se Blad. - Bladleje (bot.) betegner ligesom Ordet Knopleje den Maade, paa hvilken Bladene ligger i Knoptilstanden - Bladlopper (Psyllidae) er nærmest beslægtede med Bladlusene - Bladlus (Aphidæ), Fam. af de Snabelmundedes Orden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tromle er prydet med Bladrækker af Eg,
Vedbend, Vin ell. Ahorn ell. med stiliserede,
knoldeformede Stenblomster,
alt hugget i højt Relief.
C. A. J.

Bladkapitæl.

Bladkis, d. s. s. Markasit.

Bladkniv, se Rittekniv.

Bladkrudt, Benævnelse for røgfrit Krudt
til Geværer og Kanoner, som er udvalset i tynde
Plader og derefter klippet ud til smaa, kvadratiske
Skiver af hornagtigt Udseende. B. bestaar
af gelatineret Skydebomuld.
H. H.

Bladkugle, i Jagtsproget den Kugle, der
gennemskyder Bladet ɔ: de ædlere Dele som Hjerte
og Lunge.
S. F.

Bladkul kaldes Kul, der let lader sig spalte
i tynde Blade. B. findes i tertiære (se Brunkul)
og i kvartære Aflejringer.
J. P. R.

Bladkød, se Blad.

Bladleje (bot.) betegner ligesom Ordet
Knopleje den Maade, paa hvilken Bladene
ligger i Knoptilstanden. Dels kan herved
tænkes paa Bladenes gensidige Forhold (det egl.
Knopleje), dels paa hvert enkelt Blads særlige
Forhold (B.). Bladene kan ligge imod hinanden
med deres Rande ell. Flader, f. Eks. hos
Misteltenen, Kirsebærtræet, Syrenen, ell. de
kan være saaledes sammenfoldede, at det ene
ganske omfatter det andet, f. Eks. hos Sværdlillie
og Viol. De kan ogsaa være snoede om
hinanden, f. Eks. hos Salvia, Abrikos, Berberis.
— Det enkelte Blad kan i Knoppen være:
sammenlagt, naar Bladet er sammenfoldet
efter Medianplanen, f. Eks. hos Lind; foldet,
naar det er sammenlagt i fl. Lag efter
Sideribberne, f. Eks. hos Bøg; spiralrullet,
naar Midtribben (enten i hele Bladet ell.
tillige i Afsnittene) er rullet sammen som en
Bispestav, f. Eks. Koglepalmer, Bregner;
sammenrullet, naar Pladens ene Halvdel er
rullet sammen (efter Længden) for sig, den
anden uden om denne, f. Eks. hos Bananen,
Abrikosen; indrullet, naar Randene er
rullede ind mod Midtribben, saa at Bladoversiden
bliver konkav, f. Eks. hos Poppel; ell. tilbagerullet,
naar Randene er rullede ind
mod Midtribben, saa at Oversiden bliver
konveks, f. Eks. hos Skedeknæ.
V. A. P.

Bladlopper (Psyllidae) er nærmest
beslægtede med Bladlusene, men viser ogsaa Slægtskab
til Cikader. Snablen udspringer langt bagtil; der
er 2 Par klare Vinger og kraftige Springben.
Fam. med sine to Hovedslægter Livia og Psylla
tæller en Del Arter og lever paa forsk. Træer
og urteagtige Planter, hvor deres Stik ofte
fremkalder galleagtige Dannelser. De foraarsager,
saavel som Bladlusene, Honningdug paa
Bladene.
C. W.-L.

Bladlus (Aphidæ), Fam. af de Snabelmundedes
Orden med i Alm. 6-leddede Følehorn,
i Reglen 2 Par gennemsigtige, klare Vinger
med faa Ribber; Fødderne med 2 Led i
Tarserne. Den lange 3-leddede Snabel er dannet
af Underlæben, der som et hult Rør omslutter
Kindbakker og Kæber, af hvilke de sidste er
indbyrdes sammensmeltede, saaledes at Snablen
kun synes at indeholde 3 Dele; disse er alle
lange, fine og syldannede. De store Sideøjne
har de nederste Linser særlig udviklede, som
en Slags supplementært Øje, og kun de
vingede Former er udstyrede med Biøjne.
Brystpartiet er kort og sammentrængt. Benene er
altid svage med kun 2 Led i Tarserne.
Bagkroppen, som i Alm. angives 11-leddet, hvoraf de 3
Led er usynlige og indgaar i Dannelser af
Parringsorganer og Gat, bærer paa Ryggen 2 Rør
af meget forsk. Længde, urigtig betegnede som
Honningrør; fra encellede Kirtler afsondres en
i Luften hurtig stivnende Voksmasse, som ledet
ud gennem Rørene skal anvendes til at
indsmøre Munddelene paa de Dyr, der vil fange
og dræbe B. Nervesystemets Knuder er næsten
altid samlede i Brystet, og hvad Kønsorganerne
angaar, er Hannen udstyret med et stort
udkrængeligt Parringslem (egl. den ud- og
omkrængede Sædgang); Hunnens Æggestokke er
sammensatte af temmelig faa Æggerør. I disses
øverste Del dannes et betydeligt Antal
Ægceller, af hvilke dog kun de færreste udvikler sig;
de fleste bliver rimeligvis p. Gr. a. gensidig
stærkt Tryk hemmede i deres Udvikling og
tjener da til Næring for de Ægceller, der
udvikler sig; disse glider ud af det Rum, hvori de
opr. er dannede, ned i Æggerørenes nedre Del,
men staar dog stadig ved hule Strenge i
Forbindelse med de dem Næring tilførende, øverst
oppe liggende, uudviklede Ægceller. Saavel
Bagkroppen som ogsaa Brystet er som oftest
udstyret med regelmæssig grupperede,
encellede, paa Fællesvorter udmundende Kirtler, der
i lange Traade afsondrer den hvide, flossede
Voks, som omhyller mange B. (f. Eks.
Familien Shizoneuridæ), og som hos visse Former
tillige anvendes til at indhylle Æggene. Den
saakaldte »Honningdug«, som endnu af nogle
stadig anses for at være af saavel vegetabilsk
som animalsk Oprindelse, afsondres ikke
saaledes, som man tidligere troede, af
»Honningrørene«, men er B.’s Ekskrementer, der
udkastes af Gattet ofte langt bort fra Dyret,
falder ned paa de omgivende Blade og dækker

Granens Barklus (Chermes abietis). a den overvintrede Amme; b dennes vingeløse Unger; c en vinget Hun; d Ananasgallen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>