Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer - Blad i Jagtsproget - Blad (tekn.), Benævnelse for forsk, tynde og flade Genstande med parallelle Flader - Blad, Augusta, dansk Skuespillerinde, (1871- ) - Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen dækkede Mærke ell. Ar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ydre Forhold, hvorunder Planten befinder sig.
Tilpasningen til Klimaets større ell. mindre
Tørhed er derfor i Reglen temmelig let at
iagttage i B.’s Bygning. Planter, der er udrustede
til Ørkenklima, til Hede-, Steppe- ell. Sandegne,
til golde, tørre Klipper ell. til den tørre
Luft i de arktiske Egne, kaldes xerofile
Vækster. De sættes i Stand til at leve under de
nævnte Forhold enten ved Reduktion af
B.-dannelsen (det er derfor ofte tornede, risagtige
ell. kaktusagtige Arter) eller ved meget tyk
Overhud og relativt faa Spalteaabninger ofte
forbundet med særlig Udvikling af »Vandvæv«
i B., d. v. s. visse Celler ell. Vævmasser er
meget store, lidet ell. ikke bladgrøntholdige,
men meget vandfyldte (Agaver, Aloëer,
Peperomier, Bromeliaceer), eller ved Evnen til
at rulle deres B. sammen og saaledes frembyde
en mindre Flade for Fordampningen (alle egl.
Steppegræsser, vort Klitgræs, Hjelme o. m. a.).
Endelig kan fl. af disse Forhold virke sammen,
f. Eks. hos Naaletræerne, der baade har tyk
Overhud og reducerede Bladplader. En tyk
Filt er ogsaa ejendommelig for mange
xerofile Planter; Vinden kommer derved ikke til
at stryge direkte hen over Bladfladen, og paa
den anden Side kan en saadan Haarklædning
mulig ogsaa tjene til at svække Sollysets Styrke
noget. Dette kan have den Bet., at
Transpirationen sættes noget ned. Man mener nemlig
at have opdaget, at ikke alt det Lys, som
træffer B., forbruges til Assimilationsvirksomheden,
men at en Del deraf forvandles til Varme i
Bladgrøntlegemerne, og dette har naturligvis
en forøget Transpiration til Følge.
B.’s Varighed er i Reglen kun kort. Hos
Urterne, hvor den er lige saa lang som Stænglens
(hvis denne da ikke er en Jordstængel),
er B.’s Liv kun en Vækstperiode. Hos Træer
og Buske falder B., som bekendt, af om
Efteraaret, efter at i det mindste største Delen af
de i B. værende Næringsstoffer er vandrede
ind i Stænglerne. En Del Planter, saasom
Naaletræerne (med Undtagelse af Lærk),
Buksbom, Kristtorn, Mistelten, Lyng, Stenurt o. m.
a., har stedsegrønne B. af ofte fl. Aars
Varighed. Kort før Løvfaldet dannes der inde
i Bladgrunden et Lag Kork, der slutter sig til
Stænglens; derpaa udvikles der uden for dette
et særligt »Adskillelseslag«, ved hvis Cellers
indbyrdes Løsning B. falder af; det derved
frembragte Saar er da allerede dækket af et
Korkplaster.
Hos enkelte Planter formaar Løvbladene at
frembringe Knopper og kommer derved til at
staa i den vegetative Formerings Tjeneste.
Begonier kan formeres derved, at man lægger
de afskaarne B. paa fugtig Jord efter at have
gjort Indsnit i dem. Mange Planter danner
Knopperne paa deres Bladplader, medens de
endnu sidder paa Stænglen, f. Eks. Springklap,
Hjertelæbe, Asplenum bulbiferum og
decussatum m. fl.
Vi har i det foreg. væsentligst holdt os til
Løvbladet hos de højere, blomsterbærende
Planter. De lavere, blomsterløse har ikke B.
udformet i hines Mangfoldighed. Hos
Karsporeplanterne, saasom Bregner, Vandbregner
og Ulvefodsvækster, forekommer kun Løvblade;
hos Padderokker findes dels (skedeformet
sammenvoksede, kransstillede) Lavblade (idet
Stænglerne her er grønne og overtager
Løvbladets Funktioner), dels (skjoldformede, i
særegne »Stande« samlede) sporefrembringende B.
— Mossernes B. er, for saa vidt som de
findes, de simpleste af alle kendte; de bestaar
kun af eet Lag Celler, der fører Bladgrønt, og
den anatomiske Udformning af Vævet er her
altsaa saa usammensat som muligt. Det samme
gælder om deres ydre Form: de er i Reglen
meget smaa, helrandede, skæl- ell. tungeformede.
Den laveste Afdeling af de blomsterløse
Planter, Thallofyterne ell. Løvsporeplanterne
(Alger, Svampe, Slimsvampe) har, ligesom de
laveste Mosser, aldeles ikke B., da deres hele
Legeme, Løvet, overhovedet ikke er sondret i
de morfologiske Grundorganer, som
Blomsterplanternes, Mossernes og Karsporeplanternes.
Smlg. Kimblad.
V. A. P.
Blad kaldes i Jagtsproget Partiet om
Skulderbladene (bag Forløbet) hos Haarvildtet. Paa
dette Parti retter Jægeren sit Skud og sætter
det derved ind i Dyrets ædlere Dele som Hjerte
og Lunge.
S. F.
Blad (tekn.), Benævnelse for forsk. tynde
og flade Genstande med parallelle Flader:
Bordblad, Knivblad, Savblad, Sakseblad. Ofte
anvendes B. til at forbinde Metal- og Trædele ell.
disse indbyrdes. B. bruges saaledes af
Tømreren til at forbinde to Træstykker efter
Længden, paa Kryds og i Vinkel; det kan være lige
ell. skraat med underskaaret Stød, svalehaledannet,
lige ell. skraat Hageblad o. s. v., begge
Trædelene kan have B., ell. ogsaa har kun det
ene det (Svalehalen) og det andet den til B.
svarende Fordybning. B. i Væveriet, se Ritte.
(F. W.). E. Th.
Blad, Augusta, dansk Skuespillerinde, f.
i Kbhvn 10. Jan. 1871, uddannedes paa »Det kgl.
Teater«’s Elevskole og optraadte første Gang 1.
Septbr 1891 som Arianke Bogtrykkers i »Barselstuen«.
Sin egentlige Debut fik hun den 5. Septbr
1892 som Sophie i »Erik og Abel«. Til 1894 blev
Fru B. ved »Det kgl. Teater« og modtog saa
Engagement ved »Dagmarteatret«, hvor hun kom
til at spille et betydeligt Repertoire i Tragedien,
til hvilken hendes Personlighed, altfarvede
Stemme og udtryksfuldt Blik henviste hende.
Særlig vil erindres hendes Dronning Margrete
i Oehlenschläger’s Drama og hendes »Jomfru fra
Orléans« i Schiller’s Sørgespil. Men hun veg
heller ikke tilbage fra det komiske Rollefag,
hvor hun viste en ejendommelig karikerende
Evne i Fremstillingen af dydsirede Pebermøer
og elskovsfulde Gaardmandsenker (Gustav Wied’s
Satyrspil »Bønder«). 1910 vendte Fru B., der
en kort Tid havde været gift med Skuespiller
Wilh. Wiehe jun., tilbage til »Det kgl. Teater«,
hvor hun i de sidste Aar har spillet Olivia i
»Helligtrekongers Aften« og Hervør-Alvide i
»Vølund Smed« samt enkelte moderne
Skuespilroller uden dog at forefinde et større Virkefelt.
C. B-s.
Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen
dækkede Mærke ell. Ar, som Bladfoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
