Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Arten, har de betydelig systematisk Værdi
og spiller en stor Rolle i den beskrivende
Botanik.
Saa længe Løvbladet befinder sig i Knoppen,
er det naturligvis meget lille og paa forsk. Vis
sammenfoldet ell. -rullet (se Bladleje). Saa
snart Knoppens Stængelstykker strækker sig,
vokser B. hurtig til og indtager de Stillinger,
som er de gunstigste for dem m. H. t. den
vigtigste af de ydre Faktorer, nemlig Lyset.
Mange Planters B. bevæger sig imidlertid, efter
at de er helt udvoksede, paa forsk. Vis og
periodisk, og viser altsaa Variationsbevægelser (se
Bevægelser [Planters]). En
ejendommelig Følsomhed for Berøring viser de til
Klatretraade omformede B. Vi finder
eksempelvis saadanne hos Ærten (Fig. 19) og
Vikken (de yderste Smaablade) samt
Græskarret (hele B. paa visse Sideskud). (Se for øvrigt
Bevægelser [Planters] og Klatretraade).
Visse insektædende Planters B. viser
lgn. Bevægelser (se insektædende Planter).
Hvad B.’s anatomiske Bygning angaar,
da er den højst mangfoldig. Den staar i høj
Grad i Forhold til de Omgivelser, som paavirker
B., og Plantens biologiske Forhold afspejler sig
ofte med stor Tydelighed deri. Her kan vi
kun gaa ind paa nogle af Hovedtrækkene. For
det første bestaar ethvert normalt Løvblad af
Overhud, Bladkød og Ribber (Aarer
ell. Nerver) (se Fig. 24). Overhuden (ep)
er en tynd, gennemsigtig Hinde, hvis Celler er
lave og i Reglen ikke indeholder Bladgrønt.
Paa Bladundersiden, sjældnere ogsaa paa
Oversiden, endnu sjældnere udelukkende paa
Oversiden findes Spalteaabningerne (st);
kun paa saadanne B., der lever ganske
neddykkede i Vand (f. Eks. hos Bændeltangen), er
der slet ingen Spalteaabninger. Disse er
Kanaler ell. Aabninger, hvorigennem den i Plantens
indre Rum indeholdte Luft kommunicerer med
den omgivende Atm. To halvmaane- ell.
nyreformet krummede Celler, de eneste i
Overhuden, som fører Bladgrønt, begrænser Spalten,
og ved disse, de saakaldte Lukke- (ell. Læbe-)
cellers Bevægelser, der stærkt influeres af
Atmosfærens Fugtighedsgrad, kan B.’s indre,
dampfyldte Hulrum aflukkes fra Yderverdenen.
Disse Spalteaabningers Antal er ofte meget
betydeligt, indtil fl. Hundrede paa mm2. — Inden
for Overhuden træffer vi Bladkødet. Dette
er B.’s grønne, parenkymatiske Væv. Det er
saftigt, blødt, og dets Cellevægge bestaar af
Cellulose. I B., der har en tydelig udtalt
Forskel mellem Over- og Underside, er de under
Oversidens Overhud lejrede Bladkødceller i
Reglen langstrakte og staar vinkelret paa
Bladfladen. Man kalder dem Palissaderne
(pl); deres Cellemellemrum er faa og smaa,
undtagen lige under Spalteaabningerne, hvor
de viger fra hverandre og danner Aandehulerne.
Det er dette Palissadevæv, som
fornemmelig har den Opgave at være
Kulstofassimilationens Sæde; thi om end denne
vigtige fysiol. Proces ogsaa foregaar i den øvrige
grønne Del af Bladkødet, er den dog mest
energisk i Palissadecellerne (se i øvrigt
Bladgrønt). Under dem ligger et, formedelst sine
store, luftfyldte Cellemellemrum, mere svampet
Væv, Luftvævet (Aandevævet) (sp),
til hvilket de ved Assimilationen i Palissaderne
dannede Produkter afledes, og hvis Celler
derfor ofte er midlertidige Gemmesteder for disse,
især for Stivelse. De øverste af Luftvævets
Celler, Samlecellerne, bærer ofte Palissaderne
gruppevis. Bladkødets Udvikling er tydelig
afhængig af ydre Forhold, vel mest af Lyset.
B., som er voksede ud i Skygge, har ringere
Bladkødmængde og navnlig kortere ell. ganske
utydelige Palissader; en saadan Forskel er f.
Eks. meget udpræget mellem et Bøgetræs mere
ell. mindre belyste B.
I Bladkødet ligger Karstrengene. De kaldes
Nerverne i B. og er ofte, især naar de er
kraftige og ledsages af Sejbast ell. mekanisk
Væv, som Ribber fremspringende paa Bladpladens
Underside. Hos enkimbladede Planter
(f. Eks. Græsser, Sværdlillier, Konvaller) løber
Ribberne som Regel parallelt ell. bueformet fra
Bladpladens Grund til dens Spids; B. kaldes
da ligeribbet ell. bueribbet (Fig. 23);
kun ganske fine, lige og korte Tværribber ell.
-nerver forbinder her de større, paa langs
løbende Karstrenge med hinanden. Hos
tokimbladede Planter er Ribbefordelingen
en anden; man skelner her mellem fjerribbede,
haandribbede, fodribbede og stjerneribbede B.
Hos de fjerribbede B. findes een kraftigere
Ribbe, Hovedribben, og talrige Sideribber,
der, særlig ud mod Randen, er forbundne ved
mindre Ribber (Fig. 4, 5, 6 og 9).
Haandribbede B. har flere, 5 ell. 7, Hovedribber
(Fig. 8, 16 og 17); fodribbede B. 1 kraftig
Midtribbe og 2 Sideribber, der bøjer nedad i
Buer og forgrenes stærkt opad (Fig. 22); i
stjerneribbede B. udgaar fl. Ribber fra
et Punkt inden for Bladranden, hvor Stilken
er befæstet (Fig. 21). Karstrengenes Bygning
er væsentlig som i de paagældende Planters
Stængel, kun er der intet Dannelsesvæv udviklet;
Veddelen vender op imod Blad over siden,
Blødbasten nedad. Ribbernes fineste Ender
søger at fordele sig saa ligelig og tæt som
muligt imellem Bladkødets Celler; thi dels skal
der ledes Vand og Næringsstoffer ud til disse,
dels skal de i det grønne Væv dannede Stoffer
ledes andre Steder hen. Karstrengene er ofte
omgivne af særegne Skeder af tyndvæggede (ofte
bladgrøntholdige) Celler, i hvilke man har
ment, at Kulhydraterne (f. Eks. Sukker)
særlig lededes.
Den Vandmængde, der gennem Karstrengene
ledes ud i B., er ofte meget betydelig. Som
Følge heraf formaar B., der tilsammen paa en
Plante frembyder en ganske betydelig
Overflade, ogsaa at fordampe ikke ganske ringe
Kvantiteter Vand. De er saaledes ogsaa
Transpirationsorganer, og dersom den
fornødne Vandmængde ikke gennem Rødderne
tilføres Planten, vil denne gennem dem lide et
let paaviseligt Vægttab. Da Vandet imidlertid er
en fuldstændig nødvendig Livsbetingelse for
Planten, er det intet Under, at dennes Bygning,
særlig dens B.’s, i høj Grad er afhængig af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
