Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blackwell, Elisabeth, den første kvindelige Læge i Nutiden, (1821-1910) - Blackwell City, By i U. S. A., Stat Oklahoma - Blackwood, ind. Rosentræ, - Blackwood, F. T. H.-T., se Dufferin. - Blackwood & Sons, kendt Boghandlerfirma i Edinburgh og London - Blackwood River, Flod i Vestaustralien - Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hendes Svigerinde Antoinette Brown
B., f. 1825, har ligeledes været banebrydende,
idet hun 1847—50 ved Oberlin College i Staten
Ohio studerede Teologi og senere optraadte som
ivrig Talsmand for Afholdssagen og
Kvindernes Rettigheder, samt som Modstander af
Negerslaveriet. 1853 blev hun ordineret som Præst
(den første Kvinde i dette Kald) ved en
kongregationalistisk Menighed i Staten New York
og har senere været unitarisk Prædikant i New
Jersey; ægtede 1856 Elisabeth B.’s Broder, som
ogsaa er Præst.
Alice Stone B., f. 1857, Datter af
Elisabeth’s anden Broder og den kendte
Kvindesags-Forkæmper Lucy Stone, har som Journalist
virket ihærdig for Kvindernes Stemmeret og
Armeniernes Sag, og desuden oversat armeniske,
russiske (1906) og jødetyske (1908) Digte.
E. E.
Blackwell City [↱b£äkwe£-↱siti], By i U. S. A.,
Stat Oklahoma, ligger i Kay County, (1910)
3266 Indb. B. C. er en ny By og driver Handel
med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Blackwood [↱b£äkwud], ind. Rosentræ,
det mørkt purpurfarvede, sort stribede, lyst og
mørkt aftonede Kerneved af Dalbergia latifolia
fra Forindien. Det er meget haardt og tæt,
vanskeligt at bearbejde, men dog en af de
værdifuldeste Møbeltræsorter. Kaldes undertiden
Sort Botanybaitræ (s. d.).
K. M.
Blackwood [↱b£äkwud], F. T. H.-T., se
Dufferin.
Blackwood & Sons [↱b£äkwud-ən-↱sănz], kendt
Boghandlerfirma i Edinburgh og London,
grundlagt i førstnævnte By 1804 af William B.
(1776—1834). Hans Navn er særlig knyttet til
det af ham 1817 paabegyndte Tidsskr.
Blackwood’s Magazine, der i det første halve Aar
hed Edinburgh monthly Magazine, og som han
ledede til sin Død. Han efterfulgtes af Sønnerne
Alexander og Robert, som føjede
Filialen i London til Firmaet. Alexander døde
1845 og Robert kort efter. En yngre Søn John
(1818—79), der havde faaet en fortrinlig
klassisk Opdragelse, overtog nu Ledelsen og bidrog
yderligere til at fæstne det Ry, som Tidsskr.
alt havde naaet. Han knyttede ogsaa til
Forlaget betydelige Forf. som Bulwer og George
Eliot, hvis Værker med en enkelt Undtagelse
alle udkom hos B. & S.
J. L. L.
Blackwood River [↱b£äkwud-↱rivə], Flod i
Vestaustralien, gennemstrømmer det frugtbare
Darling Distrikt og udmunder i det ind. Ocean
Ø. f. Kap Leeuwin.
M. V.
Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede
Plantelegemes fire Grundorganer. Det
bestemmes morfologisk hovedsagelig ved sit Forhold
til Aksen, d. v. s. til Stænglen, paa hvilken
det er sidestillet. Paa Roden mangler
enhver Bladdannelse. Stænglens normale
Forgrening staar i Forhold til og bestemmes af
B., thi Sideskuddene kommer som Regel kun
frem i B.’s Aksel. Dette gælder endda kun
om Plantens vegetative Del; Blomstens
Bladorganer bærer i normale Tilfælde aldrig
Sideskud i deres Aksler. I Misdannelsestilfælde kan
dette derimod finde Sted. Medens Aksens
Længdevækst er (teoretisk) ubegrænset og
iværksættes ved et endestillet Vækstpunkt, er
B.’s meget begrænset og finder sædvanlig kun
Sted forneden. Om Tykkelsevækst er der hos
B. ikke Tale, i alt Fald ikke paa den Maade
som hos Aksen. I Reglen er B. flade Organer,
med en tydelig Forskel paa en Over- (ell. Bug-)
side og en Under- (ell. Ryg-) side: de er
dorsiventralt udviklede, hvilket især
tydelig giver sig til Kende i deres anatomiske
Bygning. M. H. t. sin Metamorfose er B. yderst
mangfoldigt, da det hører til de af Plantens
Organer, hvem Omgivelser og forskelligartede
Funktioner i største Grad paatrykker et forsk.
Præg. Der gives ikke to Planter, hvis B. er
ens, og paa selv samme Vækst optræder der i
Reglen fl. forsk. Trin af Metamorfosen og ofte
stor Formforskel inden for en enkelt
Forvandlingsform. Abstraktionen af alle disse
Enkeltformer giver os B.’s Begreb som det paa
Stænglen sidestillede, i sin Længdevækst begrænsede,
i Reglen dorsiventrale og paa bestemt Maade
ordnede Lem af Plantens Legeme. Mellem alle
B.’s Forvandlingsformer kan der, om ikke i
normale saa i abnorme Tilfælde, findes de for
vor videnskabelige Opfattelse af B.’s Begreb
ønskelige og nødvendige Mellemformer.
Hvad B.’s Stillingsforhold angaar,
kan man skelne mellem kransstillede B.
(ɔ: hvert Stængelstykke ender med tre ell. fl.
B.), f. Eks. hos Nerium, modsatte B. (ɔ:
hvert Stængelstykke ender med to B.) (Fig. 1),
f. Eks. Læbeblomstrede, Oliefamilien, Nælderne,
og spredte B. (ɔ: hvert Stængelstykke ender
med eet B.), f. Eks. hos Rakletræerne, Rosen
o. m. a.
Den Plan, som kan tænkes lagt gennem et
B.’s Midtlinie og Stænglens Akse, kaldes B.’s
Medianplan. Ved B.’s Divergensvinkel
forstaar man den Vinkel, som to B.’s
Medianplaner danner med hinanden. Er B.
modsatte, er den 180°, og to paa hinanden flg.
Bladpars Medianplaner skærer hinanden under
en Vinkel paa 90°; B. kaldes da ogsaa
korsvis modsatte. Er B. spredte, er
Divergensvinklen mellem to paa hinanden flg. B. hos
forskellige Arter forsk. For nærmere at
betegne Bladstillingen i slige Tilfælde udtrykker
man Vinklen som en Brøkdel af 360°, idet man
samtidig tænker sig Stænglens Tværsnit som en
Cirkel. Siger vi, at Bladstillingen er 1/2,
betyder dette, at Divergensvinklen er 180°;
betegner vi et vilkaarlig valgt B. som Nr. 1, staar
Nr. 2 (ɔ: det nærmeste) lige overfor paa
Stænglens modsatte Side, men eet Stængelstykke
højere oppe. Nr. 3 staar lige over Nr. 1, Nr.
4 over Nr. 2 o. s. v. Kalder vi Bladstillingen
2/5 betyder dette, at Divergensvinklen mellem
to paa hinanden flg. B. er 144° (hvilket
nemlig udgør to Femtedele af 360°); her falder B.
Nr. 6 oven over Nr. 1, Nr. 7 over Nr. 2; Nr.
12 kommer atter oven over Nr. 1 o. s. v.
(Fig. 2). Heraf læres, at B., selv om de er
spredte, dog staar i en bestemt Orden.
Erfaringen har lært, at Brøkerne 1/2, 1/3, 2/5, 3/8,
5/13, 8/21, 13/34 forekommer hyppigst, særlig de
fire førstnævnte, og der er ved disse Brøker,
som man vil se, den Ejendommelighed, at de
(paa de to første nær) hver er fremkomne ved
den simple Sammenlægning af de to nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
