- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blacas d' Aulps, Louis-Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr. Diplomat, (1771-1839) - Blache, Christian Vigilius, dansk Marinemaler, (1838- ) - Black, Adam & Charles, eng. Forlagsfirma - Black, Greene Vardimann, amer. Tandlæge, (1836- ) - Black, Joseph, eng. Kemiker, (1728-1799) - Black, William, eng. Romanforf., (1841-1898) - Black and tan terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - blackband, se Jernmalme. - blackboygum, se Akaroid-harpiks. - Blackburn, en af de venligste Fabrikbyer i det nordvestlige England, Lancashire, - Blackbutt (Eucaluptus pilularis), en Træsort, der indføres fra S Ø.-Australien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blache [↱blakə], Christian Vigilius, dansk
Marinemaler, f. 1. Febr 1838 i Aarhus; 19 Aar
gl blev han Student fra den derværende
Latinskole, ved hvilken hans Fader var Rektor, og
gik kort derpaa i Lære hos en Skibsbygger.
Der tilbragte han et Par Aar, men forlod saa
Haandværket for at vie sig til Kunsten; 1861
blev han Elev af Akademiet i Kbhvn, modtog
privat Vejledning af C. F. Sørensen og
udstillede 1863 sit første Billede, »Parti fra en lille
Havn«; allerede det flg. Aar købte
Nationalgaleriet et Billede af ham, »Parti fra
Begtrupvig ved Hels«. Under den anden sønderjyske
Krig gjorde han som Værnepligtig Tjeneste
paa Flaaden; adskillige Studier stammer fra
.denne Tid, saaledes Forarbejderne til det
anselige »Danske Orlogsskibe under Letning i
Sundet, Bramsejlskuling«, der 1865 indbragte
ham den Neuhausen’ske Præmie, en Belønning,
som atter blev ham tilkendt 1869 for »Søgang
ind mod Land; Motivet fra Kronborg Strand«.
1872 rejste han i Udlandet og i fremmede
Farvande og hjembragte, ligesom ogsaa fra senere
Udflugter, gode Studier, af hvilke imidlertid
kun en forholdsvis mindre Del blev lagt til
Grund for senere Arbejder; nævnes bør dog
hans »Parti af Stranden ved Scheveningen«,
»Parti af Øfjord paa Island« og Hovedværket
»Vindstille med store Dønninger ved
Fyrtaarnet Bell Rock ved Skotland« (1882). For
øvrigt har B. mest brugt hjemlige Motiver i sin
Kunst, der endnu i hans høje Alder
udmærker sig ved Jævnhed i Opfattelsen og
en høj Grad af Soliditet i Udførelsen. Til hans
betydeligste Arbejder hører »Redningsbaaden
køres til Strandingsstedet« (1871) og »Søren
Kanne« (1877), begge med dygtig udført
Staffage. I en Aarrække (indtil 1914) var B.
Formand for Charlottenborg-Udstillingernes
Censur.
S. M.

Black [b£äk], Adam & Charles, eng.
Forlagsfirma, grundlagt 1808 i Edinburgh af Adam
B.
(1784—1874), som senere optog sin Nevø,
Charles B., i Firmaet. Dettes Bet. og Fremvækst
knytter sig særlig til to Foretagender,
den 7.—9. Udg. af Encyclopædia Britannica
(overtaget ved den tidligere Forlægger
Constable’s Fallit), og den samlede Udg. af Walter
Scott’s Romaner, hvortil Firmaet 1851 tilkøbte
sig Forlagsretten for 27000 £. B. trak sig
1865 tilbage fra Forretningen, som han
overdrog til sine Sønner. Han var tillige stærkt
politisk interesseret, to Gange Lord Provost
(Borgmester) i sin Fødeby og 1856—65 dens
liberale Repræsentant i Underhuset. En
Bronzestatue af ham blev rejst i Edinburgh 1877.
Forretningen flyttedes 1895 til London.
J. L. L.

Black [b£äk], Greene Vardimann,
amer. Tandlæge, Prof. ved Univ.’s Tandlægekollegium
i Chikago, f. 1836, har gjort sig
fortjent af Tandlægekunsten ved at fremstille et
nu overalt benyttet System for Præparation af
Tandkaviteter inden Fyldning (se i øvrigt
Tænder).
E. H-p.

Black [b£äk], Joseph, eng. Kemiker, f. af
skotske Forældre i Bordeaux 1728, d. 1799 i
Edinburgh. B., der opr. studerede Medicin,
men senere, særlig paavirket af den eng. Læge
William Cullen, fordybede sig i Kemien,
virkede som Prof. i Kemi i Glasgow 1756—66 og
i Edinburgh 1766—97 og vakte som fortrinlig
Lærer stor Interesse for Faget. Bl. hans
Arbejder maa fremhæves hans skarpsindige
Undersøgelser over Kulsyren og dens Forhold til
Alkalierne og de alkaliske Jordarter (1755),
hvor han paaviste, at kulsur Kalk ved Glødning
under Afgivelse af en Luftart, fiks Luft, tabte i
Vægt, naar den blev til Ætskalk, at de »milde«
Alkalier (Alkalimetallernes Karbonater) ved
Behandling med Syren afgav den samme Luftart,
og at den brændte Kalk omdannede de milde
Alkalier til ætsende ved at berøve dem den fikse
Luft. B. var opr. Tilhænger af Flogiston-Teorien,
men hans Undersøgelser førte ham til ved
Forklaring af de kvalitative Fænomener at
lægge Vægt paa de kvantitative Forhold, og han
sluttede sig senere til Lavoisier. Stor Bet. saavel
for Fysikken som for Kemien fik hans
Opdagelse af den bundne Varme (1762).
R. K.

Black [b£äk], William, eng. Romanforf.,
f. 1841, d. 1898. 1865 knyttedes han til
Londonnerbladet Morning Star, for hvilket Blad han
var Krigskorrespondent under den
preussisk-østerrigske Krig 1866; senere blev han
Medarbejder ved Daily News. Det var først med
A Daughter of Heth (1871), at han begyndte at
vinde sig en større Læsekreds, og hans Ry steg
gennem The Strange Adventures of a Phaethon
(1872), indtil han Aaret efter slog sit Navn som
populær Romanforfatter fast ved A Princess of
Thule
, hvori han giver Skildringer af Livet paa
Hebriderne. De flg. Aar bragte andre meget
læste Arbejder af ham: Madcap Violet (1876);
Macleod of Dare (1878); White Heather (1885);
In Far Lochaber (1888); Highland Cousins
(1894), Wild Eellin. Han var en begejstret
Lystfisker og Sportsmand, og et Fyrtaarn, der
1901 byggedes ved Sound of Mull, fik Navn
efter ham. I English Men of Letters har B.
skildret Oliver Goldsmith. Wemyss Reid udgav
1902 hans Levnedsskildring.
(Ad. H.). I. O.

Black and tan terrier [b£äk-ən-↱tän-↱teriə],
eng. Hunderace, se Hunde.

blackband [↱b£äkbänd], se Jernmalme.

blackboygum [↱bläkbå^i↱găm], se Akaroidharpiks.

Blackburn [↱b£äkbən], en af de venligste
Fabrikbyer i det nordvestlige England, Lancashire,
ligger i en snæver Dal ved Floden B., Leeds—Liverpool-Kanalen,
Knudepunkt paa London—North-Western-Jernbanen,
har statelige offentlige Bygninger (Raadhus, Børs, Torvehal,
Museum), en smuk Park (Queens Park) og (1911)
133064 Indb. Byen, hvis ældste Dele er
uregelmæssig byggede, var allerede i 17. Aarh.
berømt for sine Lærreds- og Bomuldstøjer (»B.
Checks«); nu er Vævningen af grove Bomuldstøjer
Hovedindustrigrenen, der beskæftiger over
25000 Arbejdere; ved Siden heraf drives
Maskinbygning og Strømpevæveri. I Omegnen
ligger rige Kulgruber. Sir Robert Peel d. Æ. og
Hargreaves, Opfinderen af Jennyspindemaskinen,
er fødte her.
G. Ht.

Blackbutt [↱b£äkbăt] (Eucaluptus pilularis), en
Træsort, der indføres fra SØ.-Australien, og hvis
Egenskaber og Anvendelse svarer til Talgveds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free