- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaa Taarn var det kendte store Taarn i det gl. Kbhvn's Slot - Blaa Taarn kaldtes jævnlig et Arresthus, der laa ved Langebro - blaat Blod, d. s. s. fornemt, adeligt Blod - Blaaterne (Sortterne), se Terner. - Blaatop (Molinia Schrank, Enodium Gaud.), Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) - Blaatop, se Scilla. - Blaatræ, Kampechetræ, Logwood, norsk: Bridsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fandtes ved Porten et slankt, polygonalt
Trappetaarn med Spir. Helt foroven var opsat et
stort Ur, »hvorefter alle Seierværker i Byen
skulle gange«. I kendt Tid har B. T. kun
været benyttet som Fængsel, fortrinsvis over for
Statsfanger af særlig Art. Det har derved faaet
en ikke ringe hist. Bet. Herhen bragtes under
Kong Hans den ulykkelige Rentemester Anders,
(1494); senere indsatte Chr. II saavel Didrik
Slagheck, som Torben Oxe og Knud Pedersen
Gyldenstjerne; under Reformationen maatte
Joachim Rønnov ombytte Bispegaarden med
B. T. Chr. IV brugte ofte Taarnet som
disciplinært Middel, naar Embedsmænd, selv
Præster ell. andre, vakte hans Misnøje. Hans egen
Datter, Leonora Christina Ulfeldt, blev
Taarnets berømteste Fange (1663—85) og sad her
bl. a. samtidig med Dr. Otto Sperling. I øvrigt
var B. T. alm. benyttet ogsaa over for simple
Forbrydere, og Tallet paa dem, det kortere ell.
længere Tid har huset, er meget stort.
Behandlingen var meget forsk., men Fangerummene
vistnok alle særdeles ringe. Pinebænken havde sin
Plads i øverste Etage, under Uret; i den flg.
var Leonora Christinas Fængsel, ind mod
Slotspladsen, først inden for det lille, senere, da
hendes Skæbne mildnedes, i Rummet med det
større Vindue (se Fig.). Hendes første Fangerum,
siger hun selv i sit Jammersminde, var
»7 af mine Skridt langt, 6 bredt med 2 Senge,
et Bord og 2 Stole, 9 Alen højt«, med Hvælv,
højt oppe med et lille Vindue, 1 Alen i
Firkant, med dobbelte tykke Jerntraade for og et
tæt Sprinkelværk. Gulvet var Mursten med et
tykt Lag Skarn, saa hun først tog det for Ler.
Værre endnu var »Mørke Kirke« ud mod
Slotsgraven, hvor hun straks efter Tilfangetagelsen
opholdt sig, medens Taarnstuen i Etagen
nedenunder var et bedre Rum. Dybere laa
»Troldhullet« og de helt mørke Kælderfængsler,
hvori Fangerne hejsedes ned.

Da Kbhvn’s Slot ombyggedes i Slutn. af
Frederik IV’s Regering, blev B. T. staaende og
indgik atter som Led i det ny Slot, men blev
gennembrudt med en Port og smykkedes med
en Marmor-Portal. Det nedreves 1731—32
sammen med det øvrige Slot, paa det nærmeste til
Grunden. Dele af de svære Fundamenter
fremdroges 1901 paa Christiansborg Slotsplads,
mellem Slottets Hovedport og Frederik VII’s
Statue, nu delvis markerede i Stenbroen paa
Stedet (smlg. Plan »Absalon’s Borg«). (Litt.: C.
M. Smidt
, »Nationalmuseets Udgravning af
Blaataarn«; »Fra Arkiv og Museum«, III. Heri
er ogsaa meddelt en af Bernh. Olsen
fremsat Anskuelse, at B. T. skulde betyde »det
store Taarn«. Resen mente, at Navnet
stammede fra Kobbertaget paa Spiret fra 1596).
H. A. K.

Blaa Taarn kaldtes jævnlig, utvivlsomt ved
en Navneoverførelse fra det foran omtalte, et
Arresthus, der laa ved Langebro og fra
Christian V’s Tid benyttedes for Kbhvn’s Amts
»udenbys Misdædere«, som for de Hoftjenere
og Embedsmænd, der hørte under Hof- og
Borgretten. Det laa paa Byens Side, straks tilhøjre,
naar man kom fra den gl. Langebro, ved den
nuv. Mølle, en massiv, firkantet skummel
Bygning med Facade mod Havnen. Udenfor var
Eksekutionssted for Kagstrygning og
Brændemærkning. 1804 indrettedes her Lokale for
Kbhvn’s Birketing; dette afløstes 1848 af Ting-
og Arresthuset paa Blegdamsvej, hvorefter
Bygningen nedreves. Helt op i 19. Aarh. benyttedes
dette B. T. som arbitrært Straffemiddel for
»Hofetaten«, især det kgl. Teaters Personale,
hvorved det har faaet en vis Berømmelse.
(Litt.: K. Bokkenheuser, »Det kgl.
Teaters sidste Blaataarns Fange« [Kbhvn 1911]).
H. A. K.

blaat Blod, d. s. s. fornemt, adeligt Blod;
Udtrykket skal være opstaaet i Spanien paa
Maurernes Tid (sangre azul), da de
vestgotiske Adelsmænds hvide Hud med de blaalig
gennemskinnende Aarer stak stærkt af imod
Maurernes mørke Hudfarve.

Blaaterne (Sortterne), se Terner.

Blaatop (Molinia Schrank, Enodium Gaud.),
Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) med
en enkelt Art Alm. B. (M. coerulea Moench),
der er fleraarig og tueformet. Tuerne er tæt og
fast byggede med et stort Antal tykke og stive
Rødder. Straaenes nederste Stængelstykke er
kølleformet opsvulmet og massivt; Marvens
Cellevægge har meget store Cellulosefortykninger,
der tjener som Oplagsnæring; Cellevæggenes
Cellulose opløses og vandrer over i
Foryngelsesskuddene, naar disse vokser frem.
Bladene, som mest er samlede ved Straaenes
Grund, er flade og ret stive, deres Rande er
mere ell. mindre indrullede; Skedehinden
bestaar af en Haarkrans. Toppens Grene er korte,
oprette og tæt tiltrykte, hele Blomsterstanden
har et blaaviolet Skær. Smaaaksene er spidse,
uden Stak og har 2—4 Blomster; Arrene er
purpurfarvede. Frugternes Størrelse og Vægt er
kun ringe. Alm. B. vokser i Danmark dels i
Højmoser, dels paa Tørveenge, men ogsaa langs
sandede Veje i Hederne og undertiden i Skove;
i Norge, hvor den gaar op over Birkegrænsen,
paa lgn. Steder indtil 69° 48′ n. Br. Som
Fodergræs er den temmelig værdiløs; derimod kan
den anvendes til Strøelse, og den er derfor, f.
Eks. i Schweiz, af stor Bet. for de til Strøelse
benyttede Enge.
A. M.

Blaatop, se Scilla.

Blaatræ, Kampechetræ, Logwood,
norsk: Bridsel, faas af det til Cæsalpinierne
hørende Haematoxylon Campecheanum, der
stammer fra Kampeche-Bugten, Yucatan og
nogle vestindiske Øer og nu dyrkes paa mange
Steder i Troperne. Træet har en hvid Splint og
inden for denne et mørkt, blodrødt, meget
haardt og tæt Ved, der lugter som Violrod, har
en sødlig, sammensnerpende Smag og en
Vægtfylde 0,913—1,057. Det er det vigtigste af alle
Farvetræer. I Handelen skelner man efter
Træets Herkomst mellem flg. Sorter:
Kampechetræ, sp. B., meksikansk ell. Laguna
Kampeche
fra Kampeche-Bugten fremkommer i
store Stykker, der udvendig er meget mørke,
indvendig orangegule, og som sædvanlig er lige
afsavede ved den ene Ende og spidst tilhuggede
ved den anden, saakaldet »sp. Snit«. En ringere
Kvalitet af denne Vare kaldes Tabasco-B.
Jamaica-B. fremkommer ligeledes i store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free