Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for Rovdyrenes Orden - Björneborg (finsk Pori, russ. Beresovoi Proliv), By i Storfyrstend. Finland - Björneborgarnes March, en Melodi - Björneborgs Regiment, finsk Regiment - Björnebær, se Rubus. - Biørnedyr, se Tardigrader. - Bjørnefloden, Store Bjørneflod, Bear River, Bear Lake River, Afløbet fra Store Bjørnesø til Mackenzie. - bjørnefodet siges en Hest at være, naar Koderne nærmer sig den vandrette Stilling - Bjørnegrund, Nakskov Fjord, en lille Stengrund paa Flakket S. f. Taarsvig med mindste Dybde 1 m. - Björn Einarsson, isl. Høvding omtr. 1400 - Bjørnekjekse, se Heracleum. - Bjørneklo, se Heraecleum. - Bjørnekrebs (Scyllarus), en til Palinuridernes Familie hørende Krebs - Bjørnemaki, d. s. s. Arctocebus, se Halvaber. - Bjørnen, 2 hos os cirkumpolare Stjernebilleder. - 1) Den store B. (Ursa major)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myreboerne op og ligesom opsuger Dyrene med
Læberne.
Endelig maa nævnes den mærkelige, yderst
sjældne Bjørneart Æluropus melanoleucus,
som Père David c. 1869 opdagede i de
vanskelig tilgængelige Bjergegne ved Moupin i
Øst-Tibet. Skønt afvigende i mange
Bygningsforhold, Tænder o. s. v., ligner den i Ydre
nærmest en meget lavbenet lille brun Bjørn,
men Farven er meget mærkelig, nemlig hvid,
blot Ørerne, en Plet om Øjnene, Skuldrene og
Lemmerne er skarptegnet sorte. Den synes
at være en mindre stærkt udpræget
Saalegænger end de andre B.; Saalerne delvis
haarede; den lever af Rødder o. a. Vegetabilier.
Blandt de mange uddøde Bjørneformer,
der synes at maatte afledes af hundeagtige
Rovdyr, er Slægten Ursus allerede fundet i
nedre pliocene Dannelser i de indiske
Siwalikhøje. Mest kendt er Hulebjørnen (U.
spelæus) fra europ. pleistocene Lag i de
mellemeuropæiske Knoglehuler; det var et
kæmpemæssigt Dyr, hvis Størrelse man af Knoglerne
har udregnet til 2 m over Skuldrene,
Kroplængden 3,4 m; ved Kraniet er den
Mærkelighed, at de 3 forreste smaa Savtænder mangler
hos de voksne Individer.
R. Hg.
Björneborg [-bårj] (finsk Pori, russ.
Beresovoi Proliv), By i Storfyrstend. Finland,
Landskabet Satakunda (Lenet Åbo-B.), ligger ved
Vestkysten, ved Kumoelv, c. 25 km fra dens Udløb
i den botniske Bugt, og ved Jernbanen
Tammerfors-B., har (1909) 16666 Indb. B., der har
en got. Kirke, er en af Finlands ældste og
vigtigste Handels- og Fabrikbyer; især har den
Skibsbyggeri, men ogsaa Garverier, Teglbrænderier,
Tjærekogerier, Tobaksfabrikker m. m.;
Udførslen bestaar især af Tømmer, navnlig til
England, Indførslen i Salt, Korn og Jern. Den
egl. Havn er anlagt ved Kumo-Elvens Munding
paa Räfsö.
G. Ht.
Björneborgarnes March [-↱bårjarnəs-], en
Melodi, hvis Oprindelse føres tilbage til en
Kontradans fra Slutn. af 18. Aarh., forekom senere
under Benævnelsen »Austerlitzmarchen« ell.
»Bonaparte’s March«, men fik sit nuv. Navn, da
Runeberg 1860 underlagde den sit berømte Digt.
Pacius har arrangeret den for Mandskor. (Litt.:
»Svenska Litt.-sällskapets festskrift 1904«).
S. L.
Björneborgs [↱bjö.rnəbårjs] Regiment, finsk
Regiment, der allerede var til paa Gustaf II
Adolf’s Tid, men er blevet særlig berømt fra
Krigen 1808—09, da Døbeln var dets Chef. Dets
Bedrifter har Runeberg forherliget i »Fänrik
Ståls sägner«.
Björnebær, se Rubus.
Bjørnedyr, se Tardigrader.
Bjørnefloden, Store Bjørneflod,
Bear River, Bear Lake River,
Afløbet fra Store Bjørnesø til Mackenzie.
bjørnefodet siges en Hest at være, naar
Koderne nærmer sig den vandrette Stilling i St f.
normalt at danne en Vinkel paa 45—55° med
det vandrette Plan. Fejlen kan være medfødt
ell. udviklet under Dyrets Opvækst, men kan
ogsaa være erhvervet ved tilfældig Beskadigelse
(Overskæring ell. Overrivning) af Bøjesenerne.
Udtrykket benyttes for øvrigt ogsaa om andre
Dyr med lgn. Legemsfejl.
G. S.
Bjørnegrund, Nakskov Fjord, en lille
Stengrund paa Flakket S. f. Taarsvig med
mindste Dybde 1 m.
G. F. H.
Björn Einarsson, isl. Høvding omtr. 1400,
berømt for sine mange og vidtløftige Rejser.
Den længste af disse (1406—11) gik til Jerusalem
og skaffede ham Tilnavnet Jórsalafari.
1385 drev han over til Grønland, hvor de af
Islænderne i 10. Aarh. stiftede Kolonier endnu
eksisterede, og opholdt sig der i 2 Aar. Han
gav en Beskrivelse over sine Rejser, der nu
er gaaet tabt. B. var en rig Mand og holdt en
Skjald i sin Tjeneste for ved hans Kvad at
underholde sig og sin Hustru bestemte Dage
om Ugen. B. boede paa en af Vestlandets mest
kendte Gaarde, Vatnsfjörður (i
Isafjarðarsyssel), og han var Hirdstjore over
Island i et Par Aar (1413—15) paa Biskop Arni
Olafsson’s Vegne.
B. Th. M.
Bjørnekjekse, se Heracleum.
Bjørneklo, se Heracleum.
Bjørnekrebs (Scyllarus), en til
Palinuridernes Familie hørende Krebs, let
kendelig paa sit særdeles brede, flade, tykke Skjold
og paa, at de ydre Antenner er brede Plader.
3. Par Kæbefødder udstyrede med en Svøbe.
Den kendteste Art er S. latus Latr.,
Middelhavet; nærstaaende Slægter er Arctus, Thenus
og Ibacus, alle knyttede til varmere tempererede
ell. tropiske Have. Om de ejendommelige
vandklare, ganske flade Larver (Phyllosomerne), se
Palinuridae.
C. W-L.
Bjørnemaki, d. s. s. Arctocebus, se
Halvaber.
Bjørnen, 2 hos os cirkumpolare Stjernebilleder.
1) Den store B. (Ursa major) er et af
de ældste Stjernebilleder. Det nævnes af Job (IX-9
og XXXVIII-32) og Homer (Odysseen V 270
og Illaden XVIII-487). I Grækenland blev det sat
i Forbindelse med Kallisto-Myten. De nordiske
Folkeslag kaldte de kendte 7 Stjerner
Karlsvognen (»Karlavagn«) i Modsætning til den
vognlignende Figur, men med Vognstangen
bøjet den anden Vej, man kan danne af 7
Stjerner i den lille B., som kaldtes »Kvennavagn«.
Foruden deres vanlige Betegnelse efter
Orden med de 7 første gr. Bogstaver, saaledes
at α er den bageste oventil i selve Vognen, η
den yderste i Vognstangen, har disse 7
Stjerner ogsaa arab. Navne. De 6 er af 2. Størrelse,
den 7. af 4. Størrelse. Foruden disse 7 indeholdt
den store B. efter Backhouse 246 Stjerner
til. Den interessanteste af alle disse er Mizar
(ζ) den midterste i Vognstangen. Den er den
første Dobbeltstjerne, som man fandt, og som
saadan den første, der blev fotograferet, og den
er tillige den første spektroskopiske
Dobbeltstjerne, som blev paavist. Den visuelle
Dobbeltstjernes Omløbstid kendes ikke, men hver af
dens Komponenter er igen dobbelt
(spektroskopisk), saa at det hele System i
Virkeligheden er firdobbelt. Omløbstiden for den
spektroskopiske sammen med Mizar er 20,5 Dage.
Lige ved Mizar vil gode Øjne i en Afstand af
11,5 se en Stjerne af 5. Størrelse; denne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
