- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Björkø (sv.), Ø i Mälaren - Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og Forf., (1845- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde Grave. Undersøgelser foretoges paa
Pladsen 1686 af Hadorph og Peringskiöld,
vigtigere 1826—27 af Alex. Seton og endelig meget
omfattende 1871—81 af Hjalmar Stolpe. Det er
en af Nordens vigtigste arkæologiske
Fundpladser.

Bypladsen (Fig. 1, A.) er betegnet ved et
Kulturlag, som det kendes fra mangfoldige
Bopladser fra Oldtid og Middelalder, men med
usædvanligt rigt Indhold. Laget (Bysta’n, »den
sorte Jord«) er 1—2,5 m tyk, af en Udstrækning
paa c. 10 ha (c. 300 X 600 m stor) og
betegner den tætte Bebyggelse, idet dog sikkert
Bosætningen havde et noget større Omraade.
Laget er dannet af allehaande opløste organiske
Dele, Affald fra Hus og Færdsel, med talrige
Dyreben, Trækulrester, Askestriber o. s. v., med
en Mængde tabte og henkastede Genstande af
den forskelligste Art. Et større Parti er undersøgt.
Af Husene er kun lidet fremdraget; de har
som alle Oldtidens Huse været saa lidet
modstandsdygtige, at Resterne gennem Aarh.
næsten helt er opløste. Det er dog erkendt, at
det dels var Træhuse med Stolper, dels Huse
med Vægge af Risfletning og Lerklining.
Gader er ikke paaviste, og Bebyggelsen har vel
snarest haft mere spredt, landsbyagtig Karakter.
I Søen udfor er fundet Stenkastninger og
Pælestillinger, der er tydede som Rester af
Havnen. Til denne Side synes Byen at have
været ubeskyttet; mod Landsiden ligger endnu
over c. 500 m en lav Vold (Fig. 1, B-C), mest
1,5—2 m høj, enkelte Steder indtil 3,3 m høj,
c. 7—12 m bred. Selv om den opr. har været
noget højere og har kunnet styrkes med
Træværk (Baade), har den kun ydet et ringe Værn,
særlig da Terrænet lige uden for er opfyldt af
Gravhøje. Beboernes Tilflugt i Nødstid var
Borgen, tæt søndenfor (Fig. 1, D). Det er en
isoleret Klippebanke, c. 30 m høj, mod Søsiden
med brat Fald, til de andre Sider styrket med
en anselig Vold, hvori endnu ses 3 Aabninger,
der synes at være de opr. Højden udefra er
2,5—4,5 m, Bredden omkr. 12 m. Borgens Areal er
c. 100 X 195 m.

Tæt uden for Byvolden ligger en udstrakt
Plads (E) med Grave, oftest mindre Høje,
runde, tresidede, baadformede, firsidede o. s. v.
væsentlig dækkende over Brandgrave. Mellem
Borgen og Byen er en Gravplads med c. 150
Grave uden kendelig Høj, med ubrændt
Gravlægning, ofte med rigt Udstyr; spredte Grave
findes fjernere og paa Borgen. Det samlede Tal
er c. 2500. hvoraf over 1000 er undersøgte;
adskillige er opgravede tilfældigt. Ikke sjældent
er der i Gravene fundet kristelige Symboler.
Ligeledes er der til forsk. Tid gjort særlige
Fund, bl. a. 1872 et stort Sølvfund: Armringe,
Spænder o. s. v., samt orientalske Sølvmønter,
den yngste fra 967, i alt 2,2 kg. Samtlige fundne
Genstande tilhører Tiden c. 700—1000, altsaa
Vikingetiden. Fundet indeholder en Rigdom
af Detailler, og anføres kan, at Dyrebenene fra
den »sorte Jord« opviser c. 50 Arter, deraf
Bæver, Stork og sort Rotte (sidstnævnte
forekommer ikke i noget ældre Fund), Kat o. s. v.
Væsentlig er det de spiste tamme Dyrs Knogler.
2 Runesten er fundne, den ene paa Bypladsen,
den anden paa Borgen. Det meste af Fundene
gemmes i Nationalmuseet i Sthlm.

Ogsaa de arkæologiske Forhold viser saaledes
hen til, at Byen er gaaet til Grunde ved ell.
noget efter Aar 1000. Det synes ikke at være
sket voldsomt, navnlig ikke ved Brand. Snarere
er det da Opkomsten af Sthlm, hvis ældste Del
har en lgn. Ø-Beliggenhed, og som laa bekvemmere
for Sejladsen, der har bragt Byen til at
sygne og snart dø hen. Den var alene henvist
til Handel, idet Øen kun byder andre
Livsbetingelser for en ganske faatallig Befolkning. —
1834 rejstes paa Borgen et Mindesmærke for
Ansgar. — (Litt.: Hj. Stolpe,
»Naturhistoriska og archæologiska undersökningar
på B. i Mälaren, Öfversikt af kgl. Vit. Akad.
Forhandlingar 1872—73« [Kort Oversigt]). Først efter
Stolpe’s Død er den videnskabelige Publikation
begyndt: »Birka I, Hj. Stolpe’s
Grafundersökningar«, beskrevne af Gustaf
Hallström
; 1. H. 1913).
H. A. K.

illustration placeholder
Fig. 1. Björkø.

A Byplads; B—C Byvold; D Borgbanke med Vold og

Ansgarmindesmærke (X); E Gravhøje.


illustration placeholder
Fig. 2.

Krucifiks-Smykke (Sølv,

Filigran). Fra en (kristen)

Grav ved Bjorkø.


Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og
Forf., f. 14. Oktbr 1845, blev 1865 Underløjtnant,
1873 Generalstabsofficer, 1892 Oberstløjtnant
ved Generalstaben, hvor han 1882—95 var
Chef for den krigshistoriske Afdeling og for
Krigsarkivet. Ved fl. Rigsdage var han
Sekretær for de særlige Forsvarsudvalg. 1890
organiserede han »Almänna försvarsföreningen«,
hvis Tidsskr. »Forsvarsvännen« han udgav 1890—97.
Han har ogsaa gjort et udmærket Arbejde
for den svenske Skyttesag; 1903 blev han
Formand for Skytteforbundenes Overstyrelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free