Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerge, (Bjerre), Herred i det sydøstlige Nørrejylland - Bjerge, Herred i det nordøstlige Fyn - Bjergelide, se Bjerge (Herred), Vejle Amt, - Bjergembedsmænd, ansatte for at have Opsyn med Anlæg og Driften af Bjergværk - Bjerget, ogsaa kaldet Skt Jørgens-bjerg ell. Skt Jørgen, Sogneby i det østlige Sjælland - Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store Revolutions Dage de yderligstgaaende Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strækningerne ved Nord- og Østkysten og noget
af Sydkysten er temmelig lavtliggende og jævne,
men i det indre og helt ned til Vejle Fjord
hæver Terrainet sig og er ret kuperet; i den
nordvestlige Del ligger Højdedraget Bjergelide,
hvis højeste Top er den i lang Afstand
synlige Purrehøj, 121 m; sydligere hæver sig ved
Vestgrænsen Tohøje, 109,5 m, og Ø. f. dette Punkt
i Nærheden af Østkysten Troldemose Bakke,
110 m, i Klejsbakkerne. Jorderne er for det
meste lermuldede med Lerunderlag, nogle
Steder sandmuldede. Af de smaa Vandløb er
Skjolde Aa det største. Herredet har en Del
Skov, især i Kystegnene. Det er et af de
frugtbareste Herreder i Amtet (henved 6 ha
paa 1 Td. Hrtk.). Af Arealet er (1912) c.
6600 ha besaaede, 4800 Eng, Græsgange og Brak
og 2000 Skov og Plantage. Der var i 1909 3681
Heste, 19045 Stkr Hornkvæg, 3470 Faar og 11952
Svin. Det samlede Hartkorn var i 1905 3600
Tdr, og der var 1911 2781 Gaarde og Huse.
Herredet er delt i 14 Sogne. I gejstlig
Henseende danner det eet Provsti med Hatting
Herred, i verdslig Henseende hører det under
B. og Hatting Herreders Jurisdiktioner. — B.
Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Biarghæreth, hørte i Middelalderen til
Løversyssel og senere til Bygholm Len, fra 1660 til
Stjernholm Amt, indtil det 1799 lagdes ind under
Vejle Amt. (Litt.: T. A. Becker,
»Beskrivelse over B. og Hatting Herreder« i »Orion«
I og II).
H. W.
Bjerge, Herred i det nordøstlige Fyn,
Odense Amt, omgives mod Ø., N. og V. af
Store Bælt, Kattegat og Odense Fjord, medens
det mod SV. grænser til Aasum Herred, fra
hvilket det til Dels skilles ved Vejrup Aa, og
mod SØ. til Svendborg Amt (Vindinge Herred).
Det er fra N. til S. c. 28 km, mod S. er det fra
Ø. til V. c. 15 km, mod N. løber det spidst til.
Arealet er c. 198 km2, og det havde 1. Febr
1911 med Købstaden Kjerteminde 13284, uden
den 10565 Indb. (1801: 5679, 1850: 9025, 1901:
9793), c. 53 pr km2. Ved den fra Store Bælt
indtrængende Kjerteminde Fjord deles
Herredet i en sydlig Del, som er temmelig
lavtliggende og jævn, og en nordlig Del, Hindsholm, der
kun ved en smal Landtange mellem Odense Fjord
og den fra Kjerteminde Fjord indtrængende
Kjertinge Fjord hænger sammen med det øvrige
Herred, og som er stærkt bakket; dog hæver
intet Punkt sig over 50 m, derimod naar paa
den omtalte Landtange Loddenhøj i Munkebo
Bakker c. 58 m. Til Herredet hører Romsø i
Store Bælt og nogle smaa Øer ved Hindsholmens
Vestkyst. Naar undtages nogle, til Dels
lyngklædte Bakker paa Hindsholm o. fl. fra
Havet indvundne Engstrækninger, er Jorderne
overvejende lermuldede. Det hører til de
frugtbareste Herreder i Amtet (gennemsnitlig lidt
over 5 ha paa 1 Td. Hrtk.). Af Arealet er (1912)
c. 10200 ha besaaede og 7000 Græsgange, Eng,
Brak o. s. v., medens c. 1080 er Skov og
Plantage. Der var 1909 3304 Heste, 13495 Stkr
Hornkvæg, 2719 Faar og 8264 Svin. Det samlede
Hartkorn var 1905 1996 Tdr, og der var 1911
2111 Gaarde og Huse. Herredet bestaar foruden
Købstaden Kjerteminde af 12 Sogne. I gejstlig
Henseende danner det eet Provsti med Aasum
Herred, i verdslig Henseende hører det til
B.-Aasum og Hindsholms Herreders Jurisdiktioner.
— B. Herred, i Valdemar II’s Jordebog
kaldet Byærghæreth, hørte fra 1660 til
Odensegaards ell. Skt Hans Klosters Amt, indtil
det 1809 forenedes med de andre Amter til
Odense Amt.
H. W.
Bjergelide, se Bjerge (Herred), Vejle Amt.
Bjergembedsmænd, ansatte for at have
Opsyn med Anlæg og Driften af Bjergværk. I
Norge er der ansat Bjergmestere og
Geschwornere. Disse har paa Statens Vegne
at føre Tilsyn med, at Bjergværksloven
opretholdes. Bjergmesteren skal udstede
Muthingsbrev, udmaale det lovhjemlede Felt til
Mutheren, føre Opsynet med Grubernes forsvarlige
Drift og bevilge Frist for Gruber.
Geschworneren er Bjergmesterens Assistent og
Stedfortræder. Norge er inddelt i fem
Bjergmesterdistrikter: 1) Østlandske omfatter Kria
og Hamar Stifter med Undtagelse af Herrederne
Kvikne, Tønset og Tolgen i Hedemarkens Amt,
2) Vestlandske omfatter Kristianssands
Stift og Søndre Bergenhus Amt, 3) Trondhjemske
Resten af Bergens Stift, Trondhjems
Stift samt de 3 ovennævnte Herreder af
Hedemarkens Amt, 4) Nordlands omfatter
Nordlands Amt og Herrederne Kvæfjord, Trondenes,
Bjarkøy, Ibbestad, Lavangen, Salangen,
Dyrøy, Sørreisa, Tranøy, Berg Torsken og
Bardu af Tromsø Amt, 5) Finmarkens,
Resten af Tromsø Amt og Finmarken Amt. —
Sverige er ligeledes inddelt i
Bergmästaredistrikter, hvoraf der findes 6. Hver
Bjergmester er assisteret af en Grufingeniør,
og deres Forretninger svarer til de
norske B.’s.
A. G.
Bjerget, ogsaa kaldet Skt Jørgensbjerg
ell. Skt Jørgen, Sogneby i det
østlige Sjælland, Skt Jørgensbjerg Sogn, Sømme
Herred, Kbhvn’s Amt, ligger lige N. V. uden for
Roskilde, har Kirke (Anneks til Roskilde Frue
Sogn), to Skoler, Fattiggaard med Alderdomshjem,
Asyl, Dampbageri, Mølle m. m.; 1. Febr
1911 havde den 163 Gaarde og Huse og 1194
Indb. (1906: 1189). I Sognet ligger Skt Hans
Hospital og den 1910 nedlagte Cellulosefabrik
Kattingeværk, som nu ejes af Kbhvn’s
Kommune (Rekreationshjem for Sindssyge).
H. W.
Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store
Revolutions Dage de yderligstgaaende
Medlemmer af den lovgivende Forsamling og af
Konventet, fordi de opr. havde taget Plads paa de
højere og de højeste Sæderækker, som
amfiteatralsk hævede sig op i den ene Ende af
Forsamlingssalen. Allerede medens denne var i
Tuileriernes Manege, var der dèr et B.; men først
efter at Forsamlingen 10. Maj 1793 havde taget
Sæde i Tuilerierne, naaede B. at faa Bugt med
dets farligste Modstandere, Girondinerne, og
derefter til ved Terrorisme og ved Kommunens, de
revolutionære Komiteers og Revolutionstribunalets
Hjælp at udøve et absolut Herredømme
over Frankrig. Da der efter Girondens Fald
ikke mere eksisterede noget »Højre«, havde
B., der støttede sig til Paris’ lavere Befolkning
— som altid i myldrende Masser overværede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
