Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjarnason, Þorkell, isl. Præst, (1839-1902) - Bjarne, nordisk Mandsnavn, jfr Bjørn. - Bjarne Erlingssøn, se Bjarkö-Ætten. - Bjarne Kolbeinsson, Biskop paa Orkn-Øerne - Bjel... (Bjelo..., slavisk), d. v. s. hvid (hyppig i sammensatte geogr. Navne). - Bjela (Biala), By i russ. Polen, Guv. Siedlce - Bjelaja (»den hvide«), Flod i det sydøstlige Rusland, Guv. Orenburg - Bjelaja Zerkov, Flække i Lillerusland, Guv. Kijev - Bjelev, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - Bjelgorai, Bilgorai, By i russ. Polen, Guv. Lublin - Bjelgorod, By og Ærkebispesæde i det sydlige Rusland, Guv. Kursk - Bjelgorod, slavisk Navn for Akkerman. - Bjellna, Belina, By i den nordøstlige Del af Bosnien - Bjelinskij, Vissarion Grigorjevitsch, russ. litterær Kritiker, (1810-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har ogsaa udg. et Udtog af Islands Historie,
»Ágrip af sögu Islands« (Reykjavik 1880).
B. Th. M.
Bjarne, nordisk Mandsnavn, jfr Bjørn.
Bjarne Erlingssøn, se Bjarkö-Ætten.
Bjarne Kolbeinsson, Biskop paa
Orkn-Øerne, hørte til en af de fornemste
norsk-orknøiske Slægter og var en af sin Tids mest
kendte og ansete Mænd. Omtr. 1190 blev han,
der sikkert har faaet en omhyggelig gejstlig
Opdragelse, Biskop over Orkn-Øerne. Han døde
i Norge under det bekendte Bergen-Møde 15.
Septbr 1222. Som Biskop foretog han fl. Rejser
til Norge, men i øvrigt er hans Virksomhed os
ubekendt. B. hørte til en Digterslægt og var
selv Digter. Af ham haves en Drape om Slaget
i Hjörungavåg (986): »Jómsvikingadrápa«, der i
hist. Henseende ikke er uden Interesse; det er
tillige et ejendommeligt Udtryk for Digterens
egen fejlslagne Kærlighed. P. Gr. a. et vist
indre Slægtskab har man — og vistnok med
Rette — været tilbøjelig til at tillægge B. et
andet, anonymt Digt, Ordsprogskvadet
»Málsháttakvæði«, hvis Forf. i lutter Ordsprog og
ordsprogagtige Sætninger gengiver hele sin
Kærlighedshistorie. Af sproglige Grunde kan dette
Digt, der ikke kan være yngre end c. 1200, ikke
være isl.
F. J.
Bjel . . . [bjæ£-] (Bjelo . . ., slavisk), d. v. s.
hvid (hyppig i sammensatte geogr. Navne).
Bjela [↱bjæ£a] (Biala), By i russ. Polen,
Guv. Siedlce ved Krzna og ved Jernbanen
Warschau—Terespol, har et Fyrst Radziwill
tilhørende Slot, tre Kirker, c. 14000 Indb.,
betydeligt Gartneri og Kornhandel.
G. Ht.
Bjelaja [↱bjæ£aja] (»den hvide«), Flod i det
sydøstlige Rusland, Guv. Orenburg, udspringer i
Ural ved Bjerget Iremel strømmer i en stor
Bue mod V. til Kama, efter forinden fra højre
Side at have optaget bl. a. Ufa og fra venstre
Dema; dens Længde er 1067 km. Fra
Sterlitamak (53 1/2° n. Br.) er B. sejlbar. Paa B. drives
temmelig betydelig Skibsfart, især med Korn
og Tømmer.
G. Ht.
Bjelaja Zerkov [↱bjæ£aja-↱tserkåf], Flække i
Lillerusland, Guv. Kijev, ved Rossj, har c. 21000
Indb. B. er en af Guv.’s vigtigste Handelspladser
for Korn og Kvæg og har Maskinfabrikker
og Ølbryggerier.
G. Ht.
Bjelev [↱bjæljef], By i det mellemste Rusland,
Guv. Tula, ved Oka og Jernbanen
Dankow—Smolensk, har 19 Kirker og (1907) 10700 Indb.,
Industri og ret betydelig Handel med Lædervarer,
Lys, Korn og Kvæg. Indtil Slutn. af 14.
Aarh. hørte Byen til Lithauen og kom derpaa
ind under Storfyrstendømmet Moskva. I B. døde
Kejserinde Elisabeth, Alexander I’s Gemalinde,
4. Maj 1826; det Hus, hvori hun døde, er
omdannet til et Enkeasyl, og der er rejst et
Mindesmærke for hende.
G. Ht.
Bjelgorai [bje£gåraj], Bilgorai, By i russ.
Polen, Guv. Lublin, ligger 45 km SV. f. Zamosc
og 18 km fra Grænsen til Galizien. (1907) 7500
Indb. B. har Garverier samt Tilvirkning af Hatte
og forsk. Genstande af Hestehaar.
G. Ht.
Bjelgorod [↱bjæ£gåråt], By og Ærkebispesæde
i det sydlige Rusland, Guv. Kursk, ligger smukt
ved Donets ved nogle Kridthøje (deraf Navnet
B. ɔ: den hvide By), Knudepunkt paa Jernbanen
Kursk—Charkov, er med sine
Forstæder 9 km i Omfang, har brede lige Gader,
17 Kirker, fl. Læreanstalter og (1907) 28100 Indb.
Industri (Læder, Sæbe, Talg, Lys, Tegl- og
Kalkbrænderier) og Handel. B. blev anlagt 1593 som
Fæstning mod Tatarerne, og yderligere
anlagdes med B. som Udgangspunkt i Beg. af 17.
Aarh. den saakaldte Bjelgorod Linie, en
over 300 km lang Række af Forskansninger
indtil Don.
G. Ht.
Bjelgorod [↱bjæ£gåråt], slavisk Navn for
Akkerman.
Bjelina, Belina, By i den nordøstlige Del
af Bosnien, ligger 12 km V. f. Grænsefloden
Drina. (1900) 10000 Indb., hvoraf Halvdelen
Muhammedanere. B. er en vigtig Militærstation
og Markedsplads.
H. P. S.
Bjelinskij [bje↱ljinski], Vissariòn
Grigòrjevitsch, russ. litterær Kritiker, f. 11. Juni
1810, d. 7. Juni 1848. Faderen var Militærlæge
paa den baltiske Flaade, senere Kredslæge i
den lille By Tschembàr i Guv. Pènza, og
her levede B. sine Barndomsaar i et
hverken harmonisk eller hyggeligt Hjem. 1829
kom han til Univ. i Moskva, hvor Undervisningen
imidlertid ikke formaaede at vække hans Interesse;
kun et Par af Professorerne, Pàvlov og Nadèzhdin, øvede
ved deres Begejstring for tysk Filosofi,
særlig Schelling, nogen Indflydelse paa
de Studerende. Derimod fik Samlivet med
Kammeraterne overordentlig stor Bet. for B.
Han sluttede sig til den Kreds, der samledes om
den unge Student Stankèvitsch, og som med
Begejstring dyrkede og diskuterede Filosofi,
Kunst og Poesi. Her traf han sammen med saa
betydelige og senere saa vidt forsk. Mænd som
K. S. Aksàkov, Katkòv, A. Hèrzen og Bakùnin.
Allerede som Student betraadte B. Forfatterbanen,
idet han, paavirket af Schiller’s
»Røverne«, skrev et Drama, der imidlertid ikke
røbede digterisk Talent, men som ved sine
Udfald mod det Bestaaende vakte
Universitetsmyndighedernes Uvillie og blev den vigtigste
Anledning til, at B. 1832, som det hed »p. Gr. a.
Mangel paa Evne og Flid«, blev bortvist fra
Univ. Efter dette blev han i Moskva og
forsøgte at slaa sig igennem ved Undervisning,
Oversætterarbejde o. s. v., og samtidig
begyndte han paa glimrende Maade sin
Virksomhed som litterær Kritiker. 1834 kom i Tidsskr.
»Teleskopet«’s litterære Tillæg »Molva« (Rygtet)
en Række Artikler med Titlen »Litterære
Drømmerier. En Elegi i Prosa«, hvori B. giver en
Oversigt over den russ. Litt., og efter at have
 |
| V. G. Bjelinskij. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
